53451 TB02 s152 153 - Tandlægebladettandlaegebladet.dk/sites/default/files/magasiner/tb02... · 2016-10-31 · _`MZPM^P ;^MX . 2XQdU?[R` ... sensor Side 116 – Den typiske patient

NR. 2 · FEBRUAR 2006 · ÅRGANG 110 DANSK TANDLÆGEFORENINGS MEDLEMSBLADDANISH DENTAL JOURNAL

Parodontitis – en økologiskkatastrofe

Supermarkeds-generationen er på vej

Tema:Basalbiologi II

Indhold

164 Parodontitis–enøkologiskkatastrofe

167 Middelkanhjælpecariesaktive

168 Billigstmedbøger

171 Konferenceforoffentligtansatte2006

172 Fremtidenspatienterkritiskoverforalle–undtagensigselv

174 Patientermedpels

FraTandlægeskolerne:

152 –DeleuranP.»Tandenermin–knoglenerdin«

Korrespondance: 154 –HvemerErasmusMontanusnårdetdrejersigomtandrensning?

Fagligemøder: 156 –DanskSelskabforTand-,Mund-ogKæbekirurgi–Studierejsetil

AalborgSygehus

FaglIg orIenterIng

tema: basalbIologI

Leder: 158 EUmåikkeundermineredansktandpleje

Debat: 160 EnkommentartilTandlægebladetsartikel»Patientenbørtjekke

tandlægepriser«afTrineGaner

161 SvartilLiseGerdes

162 Omigen,DTF!!!

163 SvartilMikaelGrabowski

leder og debat

tandlæge og samFund

177 Navne,kalender

182 Fondsoglegater

185 Kollegialehenvisninger

191 DTF’skollegahjælp

192 Stillinger

196 KøbogSalg

197 Leverandørhenvisninger

serVICesIder

116 TrulssonM.Tandensomsensorituggfunktionen

126 DynesenAW,JensenSB,Holten-AndersenL,JensdóttirT,PedersenAML,BardowA,NauntofteB.Spyt.Statusogmuligheder

136 ScheieAA,PetersenFC.Biofilmogbakteriekommunikasjon–mulige

konsekvenserfororalprofylakse

144 WeinerCK.Passivimmuniseringmotkaries

Tanden

somsensor

Side116

–Dentypiskepatienti2025er

opdragettilatværekritiskover

foralt–undtagensigselv,forudser

sociologenDominiqueBouchet

Side172

illusTraTion:giTTeskov

enlillegruppedyrlægerharspecia‑

liseretsigiveterinærodontologi.

Dyrlægerneefterlysernuettættere

samarbejdemedtandlæger

Side174

foTo

:win

nie

Bro

Da

m

114‑•‑CYan‑114‑•‑magenTa‑114‑•‑gul‑114‑•‑sorT

114 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Grafik:Ribergård&MunkudfrafotoafHenrik

Sørensen.Læsvidereitemaetombasalbiologi,

side116-151,samtiartiklerne»Parodontitis–en

økokologiskkatastrofe«,side164,og»Fremtidens

patienterkritiskoverforalle–undtagensig

selv«,side172.

DANISHDENTALJOURNAL

NR.2,FEBRUAR2006,ÅRG.110

TandlægebladeterDanskTandlægeforeningsmedlemmersblad.Deterbladetsformålatgivelæsernefagligvidensamtatinformereogengagerelæsernepåområderdererrelevanteforderesvirkesomtandlægerogsundhedspersoner.AlleDanskTandlægeforeningsmedlemmerkankommetilordeiTandlæge-bladet.DetbetyderatdeholdningerderkommertiludtrykiTandlægebladetsartiklerogdebatindlæg,ikkenødvendigviserdesammesomDanskTand-lægeforeningsholdninger.Tandlægebladetsartiklerikategoriernefagligeartiklerogfagligorienteringredigeresudfrasundhedsvidenskabeligekriterier.Artiklerneikategorientandlægeogsamfundredigeresudfrajournalistiskeprincipperomaktualitet,relevansogfairness.Detbetyderatenpersondersompartiensagbliverkritiseretietdebatindlægellerenjournalistiskartikelbragtunderrubrikkentandlægeogsamfund,skalhavemulighedforatkommenterekritikken.Tandlægebladetsmedarbejderemåikkehavenogenøkonomiskeinteresseriprodukterderbliveromtaltibladetsredaktionelleartikler.Hvisforfatteretilfaglig-videnskabeligeartiklerharøkonomiskeinteresseriproduktersomomtalesiartiklerne,ellerharmodtagetstøttefraproducenterellerfirmaeriforbindelsemedudarbejdelsenafartiklerne,skaldetteoplyses.

Redaktionen

manuskrIptVejlednIng

Redaktionen modtager manuskripter til 1) fagvidenskabelige artikler (undersøgelser, kasuistikker, oversigtsartikler) og 2) faglig orientering (faglige artikler om kliniske forhold, mødereferater, autoreferater af afhandlinger, kommentarer, spørgsmål til »Spørg Tandlægebladet« mv.).

genereltManuskripter bedes indsendt på A4ark med dobbelt linjeafstand, bred venstremargin, 50 anslag per linje og maksimalt 25 linjer per side, ledsaget af manuskriptet på diskette. Skrifttypen courier new (eller anden ikkeproportional skrifttype) bedes benyttet. Reglerne gælder alle manuskripter (videnskabelige artikler, mødereferater, kommentarer mv.) og hele manuskriptet (inkl. fx litteraturlister og figurtekster).

Fagvidenskabelige artiklerTandlægebladet følger de internationale publikationsregler og publicerer således primært originale arbejder. Samtidig optages imidlertid danske versioner af artikler som tidligere er publiceret i inter nationale tidsskrifter (sekundære publikationer). Endelig kan artikler efter forudgående aftale med redaktionen publiceres som parallelpublikationer, dvs. at artiklerne publiceres samtidig i flere danske eller nordiske fagtidsskrifter.Artiklen indledes med en titelside, som tillige skal rumme den korrekturansvarliges adresse. På næste side følger artiklens »manchet« (appetitvækker og resumé), som typisk skal fylde 1.000 (maksimum 1.200) anslag. De fagvidenskabelige artikler skal indeholde et »English summary« der indledes med artiklens titel på engelsk. Alle figurtekster skal forsynes med engelsk undertekst. Litteraturlisten skal udformes i henhold til Vancouversystemet. Tandlægebladet opfordrer endvidere artikelforfattere til at supplere litteraturlisten med henvisninger til internetsider, hvor læserne kan indhente yderligere oplysninger.Artiklen afsluttes med forfatteroplysninger (navn, stilling og grader samt oplysning om hvor artiklen udgår fra). Vedr. eksempler på opstilling af artikler henvises i øvrigt til foregående numre af Tandlægebladet.Tandlægebladet optager fortrinsvis artikler på dansk, men artikler på engelsk kan optages efter forudgående aftale med redaktionen.

dansk tandlægeforening

Amaliegade 17

Postboks 143

1004 København K

Telefon 70 25 77 11

Telefax 70 25 16 37

Internet: www.dtfnet.dk

Email: dtf@dtfdk.dk

Telefonåbningstid:

Mandagtorsdag 9.0018.00,

fredag 9.0015.30

dtFs tryghedsordninger

Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Telefon 39 46 00 80

Telefax 39 46 00 88

Internet: www.dtftryghed.dk

Email: [email protected]

Telefonåbningstid:

Mandagtorsdag 9.0016.00,

fredag 9.0015.30

adresser

ansvarshavende

og faglig-videnskabelig redaktør:

Docent, dr.odont. Ib Sewerin.

administrerende redaktør:

Claus Jørgensen, email: cj@dtfdk.dk.

Fagredaktion:

Institutleder, tandlæge Preben Hørsted

Bindslev, professor, dr.odont. Palle Holmstrup,

professor, dr.odont. Flemming Isidor.

redaktion af »tandlæge og samfund«:

Redigerende journalist, cand.scient.soc. Trine

Ganer, email: tg@dtfdk.dk, tandlæge, jour

nalist Winnie Brodam, email: wb@dtfdk.dk.

annoncecenter:

Annoncechef Michael Lentz, email: ml@

dtfdk.dk, Mette Blak Olsen, email: mbo@dtf

dk.dk, Anette Kofoed, email: ak@dtfdk.dk.

sekretariat:

Tina Andersen, email: ta@dtfdk.dk.

adresseændringer og forsendelse:

Illona Wedel, email: iw@dtfdk.dk.

adresse:

Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks

143, 1004 København K. Telefon 70 25 77

11, telefax 33 48 77 30. Email: tb@dtfdk.dk.

Internet: www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægebladet udkommer med 15 numre

årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.341.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Oplysninger vedr. udarbejdelse af

manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister

mv. kan fås hos redaktionen.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og

www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter

aftale med redaktionen.

udgiver: Dansk Tandlægeforening.

tryk: Datagraf.

Issn: 00399353

FrankfurtMarch 9–11

BaltimoreApril 1–3

Sun CityApril 9–11

MumbaiApril 21–23

MalmöApril 26–28

PhoenixMay 4–6

TokyoMay 19–21

ParisJune 14–16

SydneyAug 2–4

São PauloAug 16–18

Hong KongSep 3–5

MaastrichtSep 7–9

LondonSep 14–16

DresdenOct 19–21

RiminiOct 26–28

MontrealNov 2–4

BarcelonaNov 16–18

© N

obel

Bioc

are

AB

2005

order your pre-program and register now at www.nobelbiocare.com/worldtour

meet us in

Malmö April 26–28

Nobel Biocare

World Tour™

2006Beautiful Teeth Now™

Coming to 17 major cities around the world, our World Tour offers three days focused on working together.

• Five Live Transmissions• Expert Presentations & Panel Discussions• Exciting Focus Sessions• Pre-Conference Program with Hands-on Sessions• Breath-taking Vision for the Future of C&B&I

Can you really afford to miss it?

Nobel WTL 195x272 Malmö GBDK 06-01-16 13.50 Sida 1

116‑•‑PANTONE 427 CV 116‑•‑CYAN‑116‑•‑MAGENTA‑116‑•‑GUL‑116‑•‑SORT

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Tanden som sensor i tuggfunktionenMats Trulsson

Denna översiktsartikel sammanfattar vad vi vet om de

sinnesorgan, periodontalreceptorer, som ansvarar för

att sända information till hjärnan om de krafter som

träffar våra tänder.

Oralfysiologisk forskning som utförts på människa visar

att periodontalreceptorerna signalerar mycket detal-

jerad information om position, riktning och intensitet

på tugg- och bitkrafter. Denna information används av

hjärnan för att reglera käkens motorik under normal

funktion. Patienter med implantat, som saknar denna

information, uppvisar tydliga störningar i käkens finmo-

toriska reglering.

Genom att öka kunskapen om hjärnans reglering av

normala orala funktioner läggs grunden för en fortsatt

biologisk utveckling inom oral rehabilitering. Forsk-

ningen möjliggör en utveckling av nya diagnostiska

hjälpmedel som kan hjälpa klinikern att välja rätt

protetisk terapi för att återskapa bästa möjliga orala

funktion.

När vi till vardags använder munnen för att äta, bita

och tugga behöver vi inte tänka på hur vi rör käken

för att sönderdela födan så effektivt som möjligt.

Vi behöver inte heller fundera över hur mycket kraft vi be-

höver använda för att till exempel bita av en morot. All den-

na exakta och mycket noggrant koordinerade motorik sker

automatiskt och styrs mycket framgångsrikt av hjärnan.

För att hjärnan ska kunna styra de orala funktionerna på

ett effektivt sätt krävs det att den kontinuerligt får informa-

tion om vad som sker i munnen. Denna sensoriska infor-

mation kommer från ett stort antal sinnesorgan som är ut-

spridda i de orala vävnaderna (1,2). De sinnesorgan som har

huvudansvaret för att uppdatera hjärnan om de krafter som

träffar tänderna är belägna i tändernas rothinnor och kallas

för periodontalreceptorer (Fig. 1) (3-5).

Det finns flera hundra periodontalreceptorer vid varje

tand. När en tand belastas så kommer tandens rot att röra

Fig. 1. Periodontalreceptorer är sinnesorgan som är specia-

liserade på att registrera tandbelastningar. De ligger bland

de kollagena trådarna i periodontalligamentet som binder

fast roten i alveolarbenet. När tanden belastas rör sig roten i

alveolen. Den spänning som då uppkommer i de kollagena

trådarna registreras av periodontalreceptorerna som skickar

informationen vidare till hjärnan. (Modifierad från original

av Marielouise Rönnmark, Umeå Universitet.)

PERIODONTAL-

RECEPTORER


117Faglige arTiklerTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

sig i alveolen och överföra kraft till de kollagena trådar som

håller fast roten i käkbenet. Den spänning som då uppstår

i de kollagena trådarna registreras av periodontalrecepto-

rerna som skickar informationen vidare genom afferenta

nervtrådar till hjärnan.

För att vi ska kunna förstå hur hjärnan använder denna

information för att styra käkmotoriken måste vi först lära

oss i detalj vilken information som går in till hjärnan. Vi

har inom forskargruppen under de senaste 15 åren använt

mikroneurografiska nervregistreringar, direkt på människa,

för att kartlägga vilken information som enskilda periodon-

talreceptorer skickar till hjärnan. Nervregistreringarna ut-

förs på friska vakna försökspersoner från nervus alveolaris

inferior strax innan nerven går in i mandibularkanalen (Fig.

2A) (7,8). Denna nerv innerverar alla tänder på underkäkens

ena sida men skickar också nervtrådar ut i läppen och ha-

kan. Samtidigt som signaler registreras från enskilda peri-

odontalreceptorer belastas tänderna för att aktivera recep-

torerna. Kraften på tanden mäts kontinuerligt och appliceras

på små nylonkuber som fixerats centralt uppe på tanden. På

detta sätt kan kraften på ett kontrollerat sätt appliceras i sex

riktningar i tre dimensioner (Fig. 2B).

Registreringarna från nervus alveolaris inferior visar att

människans periodontalreceptorer signalerar med en sta-

bil impulsfrekvens på ihållande tandbelastningar (statiskt

svar) men ändrar också impulsfrekvensen som svar på

förändringar av kraften (dynamiskt svar). Dessutom har en

majoritet av receptorerna (cirka 70%) en kontinuerlig spon-

tan lågfrekvent signalering (cirka 5-10 impulser/sekund)

utan att någon tand belastas. Den regelbundna »metronom-

liknande« signaleringen är slående och indikerar att varje

nervfiber ansluter till endast en receptor i periodontalliga-

mentet där mekanisk energi omvandlas till nervsignaler.

Signalering av belastningens läge och riktning

Periodontalreceptorer är optimerade för att registrera

krafter under normal funktion, och signalerar detaljerad

information till hjärnan om var på tandbågen belastnin

gen sker och riktningen på belastningen.

Hälften av periodontalreceptorerna signalerar vid belastning

av flera intilliggande tänder, men varje enskild receptor upp-

visar alltid en största känslighet vid belastning av en enda

tand, den »receptorbärande« tanden (9,10). Förklaringen till

att en periodontalreceptor kan svara på belastning av flera

tänder är att interdentala kontakter och transseptala fibrer

skapar mekaniska kopplingar mellan tänderna. När en tand

belastas, sprids helt enkelt kraften över till angränsande

tänder där periodontalreceptorerna aktiveras. Inga forsk-

ningsresultat från människa tyder på att nervfibrerna skulle

grena upp sig och innervera mer än en tand.

Vid belastning av den receptorbärande tanden svarar peri-

odontalreceptorerna i fler än en belastningsriktning men

med varierande styrka

Fig. 2. Mikroneurografisk registrering av nervsignaler från

periodontalreceptorer på människa.

A: Medan nervsignaler registreras från enskilda nervfibrer

i nervus alveolaris inferior belastas tänderna med en sond

utrustad med kraftgivare (KG) så att kraften kontinuerligt

kan mätas.

B: Kraften appliceras i sex olika riktningar på små nylonku-

ber som fixerats uppe på tanden. (Modifierad från (5)).

A

B

Kraftsignal

Nervsignal

Kraft- stimulering

Labialt

Distalt Mesialt

Lingualt

Ned

Upp

200 mN

Faktabox i

Mikroneurografi

Registreringsteknik som möjliggör att man, direkt

på en vaken människa, kan »tjuvlyssna« på de

aktionspotentialer som signaleras från ett enskilt

sinnesorgan till hjärnan. Metoden som vanligen

används för att studera sensorik i armar och ben ut-

vecklades av två svenska forskare på 1960-talet (6).

KG


118

Tanden som sensor


I Fig. 3B illustreras receptorns signaleringsfrekvens i de olika

riktningarna som vektorer. Om svarsvektorerna i varje plan

summeras så fås receptorns »huvudriktning« i det planet (grön

kraftig vektor i Fig. 3B). I Fig. 3C visas huvudriktningen för alla

periodontalreceptorer som vi har studerat på människa. Varje

vektor illustrerar »huvudriktningen« för en periodontalrecep-

tor i det planet. För att illustrera skillnaden i riktningskänslighet

mellan receptorer vid olika tänder har receptorerna delats upp

på anteriora tänder (incisiver och hörntanden), första premola-

ren, andra premolaren och första molaren.

Det framgår här tydligt att antalet periodontalreceptorer

(vektorer) är störst för anteriora tänder och minskar poste-

riort i bettet. Trots att storleken på tänderna (och periodon-

talligamenten) generellt ökar posteriort i bettet tyder våra

resultat på att antalet periodontalreceptorer minskar kraftigt

posteriort. Denna slutsats får stöd av flera studier på olika

djurmodeller (exempelvis (11)) och visar på betydelsen av en

väl utvecklad sensorik för den främre delen av munnen. Inci-

siver och hörntänder är involverade i den initiala hanteringen

av föda, då maten delas upp i lagom stora bitar för att sedan

transporteras bakåt i munnen för att malas under tuggningen.

Ibland används också framtänderna som en »tredje hand« i

manipulativa uppgifter eller som ett precisionsinstrument

för att bita av exempelvis en sytråd. För att dessa uppgifter

ska kunna utföras på ett säkert sätt krävs en kraftig sensorisk

återkoppling till hjärnan. Denna situation kan jämföras med

Fig. 3. A och B visar svar från en periodontalreceptor vid en framtand som belastas med en konstant kraft i sex olika riktningar.

A: Exempel på kraft- och nervregistreringar i varje riktning.

B: Nervsvaret i de olika riktningarna i vektorform. Riktningen på vektorerna är riktningen på kraften. Längden är den statiska

signaleringen i just den riktningen. Radien på cirkeln visar spontanaktiviteten hos receptorn. Vektorer som är längre än cirkelns

radie representerar en ökning av signaleringsfrekvensen. Vektorer som är kortare än radien representerar en minskning av signale-

ringsfrekvensen. Just den här receptorn visar en ökad signaleringsfrekvens i fyra av den sex testade riktningarna. En summering av

vektorerna i varje plan (den gröna kraftiga vektorn) ger en uppskattning av den effektivaste stimuleringsriktningen (»huvudriktnin-

gen«) för varje receptor i det planet.

C: »Huvudriktningarna« för ett antal periodontalreceptorer visas i horisontalplanet och två vertikala plan. Varje vektor represente-

rar en receptor som svarar maximalt på belastning av en av de anteriora tänderna (incisiv eller hörntand), förstapremolaren, andra

premolaren eller första molaren. (Från (8) och (10)).


Faglige arTikler 119TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

att de finmotoriska uppgifter som utförs med handen är bero-

ende av den kraftiga innervationen av fingertopparna.

Periodontalreceptorernas huvudriktningar i horisontal-

planet är relativt väl fördelade åt alla håll för anteriora tän-

der och premolarer (Fig. 3C). För första molaren däremot ses

en kraftig övervikt i distal och lingual riktning. Det innebär

att belastningar i dessa riktningar mot första molaren ger

upphov till starkare svar jämfört med andra riktningar. I ver-

tikalplanen visar de flesta receptorerna upp en större käns-

lighet för nedåtriktade krafter. Denna känslighet minskar

dock posteriort i bettet.

Förändringen av receptorernas riktningskänslighet från

alla riktningar för de anteriora tänderna till disto-lingual

riktning för molaren matchar väl de funktionella krav som

ställs på de olika tänderna. När de anteriora tänderna ma-

nipulerar och biter av föda då mat stoppas in i munnen be-

lastas de i ett stort antal riktningar. Molaren utsätts däremot

för en mindre variation i kraftriktningar när den maler ma-

ten med hög kraft. Under tuggning (när underkäksmolaren

på arbetssidan närmar sig överkäksmolaren från en poste-

rior och lateral position) kommer underkäksmolaren att i

huvudsak belastas i distal och lingual riktning. Tack vare

den utpräglade riktningskänsligheten i distal och lingual

riktning är periodontalreceptorerna vid underkäksmolaren

optimerade för att registrera krafter som träffar tanden un-

der normal funktion.

Fig. 4. Svar från periodontal-

receptorer då krafter av olika

storlekar appliceras på en

framtand i den mest känsliga

riktningen.

A: Exempel på kraftstimule-

ringar och nervregistreringar

från en periodontalreceptor

som belastas med fyra olika

krafter.

B: Stimulus-respons-relationer

för 19 stycken periodontalre-

ceptorer. De anpassade kur-

vorna definieras av funktionen

F/(F+c), där F är den applicera-

de kraften och c är en konstant

som bestäms för varje receptor.

Obrutna kurvor illustrerar

saturerande receptorer medan

blå streckade kurvor illustrerar

icke saturerande receptorer.

Kurvan som är markerad med

a är den receptor som visas i A.

C: Svar från en saturerande

och en icke saturerande recep-

tor på en snabb kraftökning

som utlöses efter att tanden

har belastats med en konstant

kraft på cirka 1 N. Notera den

stora skillnaden i signalerings-

frekvensen mellan de två

receptorerna. (Från (13)).


120

Tanden som sensor


Eftersom periodontalreceptorerna normalt svarar i mer än

en kraftriktning kan en enskild receptor inte ge noggrann

information om i vilken riktning en tand belastas. En vekto-

riell analys av svarsegenskaperna visar emellertid att män-

niskans periodontalreceptorer effektivt kodar belastningens

riktning när hänsyn tas till informationen i en population

av receptorer (8). På liknande sätt visar analyser som utförts

med artificiella neuronala nätverk att en population av re-

ceptorer förmedlar detaljerad information om både kraftens

riktning och vilken tand som belastas (12).

Signalering av belastningens intensitet

Periodontalreceptorer signalerar information till hjär

nan om tandbelastningens storlek och hastighet. För en

majoritet av receptorerna är relationen mellan tandbe

lastningens intensitet och nervsvarets impulsfrekvens

inte linjär. Det gör att receptorerna är mycket känsliga

för låga kraftnivåer.

För att undersöka hur periodontalreceptorer kodar intensite-

ten på tandbelastningar applicerades krafter av olika storlekar

på den receptorbärande tanden i dess mest känsliga riktning

(Fig. 4A) (13,14). Relationen mellan den statiska (ihållande)

kraften och signaleringsfrekvensen för en grupp av recepto-

rer vid en framtand kan ses i Fig. 4B. De flesta av människans

periodontalreceptorer (cirka 80%) uppvisar kraftigt krökta

stimulus-respons-relationer (se de obrutna kurvorna i Fig.

4B). Lutningen på kurvorna är brantast mellan 0 och 1 N: Det

betyder att periodontalreceptorerna vid människans ante-

riora tänder är mest känsliga för förändringar i statiska kraf-

ter under 1 N (motsvarar cirka 100 g). Motsvarande värde för

posteriora tänder är något högre (cirka 3-4 N). I kontrast till

den branta delen av kurvan är kurvorna nästan horisontella

vid högre kraftnivåer. Receptorerna satureras (mättas) över

gränsen och behåller sin maximala signaleringsfrekvens obe-

roende av om kraften ökar. Vid höga tandbelastningar sig-

nalerar alltså de flesta periodontalreceptorer information till

hjärnan om att tanden belastas men de ger mycket lite eller

ingen information om storleken på belastningen.

Periodontalreceptorer registrerar inte bara statiska krafter.

De är också känsliga för snabba förändringar i tandbelast-

ningen, så kallad dynamisk känslighet. Receptorernas dyna-

miska känslighet minskar parallellt med att känsligheten för

statiska krafter minskar vid ökad belastning. Detta illustreras

för en saturerande receptor till vänster i Fig. 4C. Efter att en

tand belastats i cirka 1,5 sekunder med en ihållande kraft på

cirka 1 N ökas kraften snabbt till cirka 4 N. Receptorns svar

på den snabba kraftökningen i slutet är förvånande liten.

Trots att hastigheten på kraftökningen är lägre vid den ini-

Fig. 5. Simulerade svar från

periodontalreceptorer på kraft-

profiler som registrerats under

en bituppgift och en håll-och-

bit uppgift med en jordnöt.

A: Utrustning som används

för att mäta krafterna som

utvecklas mellan tänderna.

Jordnöten placeras på en alu-

miniumplatta utrustad med

en kraftgivare (KG) för kon-

tinuerlig kraftregistrering.

Försökspersonen instrueras

att placera plattan med jord-

nöten mellan två framtänder

och bita av den, eller hålla

jordnöten mellan tänderna

och sen bita av den.

A B C

Bitjordnöt

Häll-och-bit jordnöt

jordnöt

Saturerande receptor

Icke saturerande receptor

0,1 s 1 s

100 imp/s

100 imp/s

10 N

Bitfas BitfasHållfas

B och C: Nedanför kraftprofilerna som registrerats under en bituppgift (B) och en håll-och-bit uppgift (C) ses de simulerade receptor-

svaren från en saturerande receptor och en icke saturerande receptor. Notera att de två receptortyperna signalerar helt olika infor-

mation om kraften som utvecklas under den motoriska uppgiften. (Från (15) och (16)).

KG



tiala tandkontakten jämfört med den snabba kraftökningen

i slutet är receptorns svar störst vid den initiala tandkontak-

ten. Det beror på att saturerande periodontalreceptorer blir

mindre känsliga både för storleken på statiska krafter och

för hastigheten på snabba kraftförändringar i takt med att

tandbelastningen ökar.

I motsatts till majoriteten av periodontalreceptorerna som

saturerar vid mycket låga kraftnivåer finns det en minoritet

(cirka 20%) som visar nästan linjära stimulus-respons-relatio-

ner (se de streckade blå kurvorna i Fig. 4B). Dessa icke satu-

rerande receptorer har kapacitet att signalera information om

förändringar i statiska krafter både på låga och höga kraftni-

våer. Precis som för de saturerande receptorerna följer den

dynamiska känsligheten den statiska känsligheten. Det in-

nebär att känsligheten för snabba kraftförändringar kvarstår

vid högre kraftnivåer. Detta illustreras för en icke saturerande

receptor till höger i Fig. 4C. Receptorsvaret domineras av det

kraftiga svaret på den slutliga snabba och höga kraftöknin-

gen. Notera den stora skillnaden i svarsmönster mellan den

icke saturerande receptorn (till höger) och den saturerande

receptorn (till vänster) på liknande belastningar.

Signalering under funktion

Periodontalreceptorer med olika funktionella egenska

per är specialiserade på att samla in information om spe

cifika faser under normal bit och tuggfunktion. De fle

sta periodontalreceptorer svarar kraftigt på den initiala

Fig. 6. Periodontalreceptorer är viktiga för regleringen av kraftnivån under hållfasen.

A och B: Exempel på kraftprofiler (fem stycken) som registrerats under en håll-och-bit-uppgift med en jordnöt då försökspersonen

haft normal parodontal känsel (A) och då parodontiet varit bedövat (B). Notera att betydligt högre krafter användes för att hålla

jordnöten mellan tänderna då signalerna från periodontalreceptorerna blockerats med bedövning.

C: Histogram som visar hållkrafter från ett stort antal tester från flera försökspersoner under normala förhållanden och under an-

estesi. Kurvorna visar hur känsligheten hos periodontalreceptorerna vid framtänderna sjunker när kraften ökar. Kurvorna repre-

senterar första derivatan av medelvärdet (+/- 1 SD) av stimulus-respons-kurvorna för de 19 periodontalreceptorerna i Fig. 4 B (15).

D: De två vänstra staplarna visar hållkraftens medelvärde för en grupp försökspersoner under normal sensibilitet (Nor) och under

anestesi av tänderna (Ane) (15). De tre högra staplarna visar hållkraftens medelvärde för tre olika grupper: Försökspersoner med

naturliga tänder (Nat), helproteser i bägge käkarna (HP) och implantatbroar i bägge käkarna (Imp) (17). Notera likheten mellan

försökspersoner som är bedövade (Ane) och försökspersoner som saknar periodontalreceptorer (HP, Imp).

Normal, håll-och-bittester

B

DC

A

Anestesi, håll-och-bittester

Hållkraft (N)

And

elen

test

er (%

)

Nor Ane Nat HP Imp

Hål

lkra

ft (N

)

Håll-och-bit jordnöt Håll-och-bit jordnöt

Normal parodontal sensibilitet Anestesi av parodontiet

Stat

isk

käns

lighe

t (im

p/s/

N)


122

Tanden som sensor


kontakten med föda, signalerar kontinuerligt informa

tion om belastningen då föda manipuleras mellan tän

derna men ger lite eller ingen information om kraftnivån

vid höga bit och tuggkrafter.

Två kriterier måste ha uppfyllts för att man ska kunna säga

att ett sinnesorgan som periodontalreceptorn medverkar i

regleringen av ett motoriskt beteende. 1) Receptorn måste

signalera värdefull information under specifika faser av det

motoriska beteendet, och 2) det måste finnas bevis för att

informationen verkligen används av hjärnan för att reglera

beteendet. Periodontalreceptorerna uppfyller båda dessa

kriterier när det gäller manipulation av föda mellan fram-

tänderna.

Av förklarliga skäl är det inte lätt att registrera nervaktivi-

tet från enskilda periodontalreceptorer på människa under

bitning eller tuggning. För att komma runt detta problem

har vi utvecklat en matematisk modell för receptorernas

kodning av tandbelastningars styrka. Den innehåller en

icke-linjär överföringsfunktion från kraft till nervimpulsfre-

kvens och uttryck för receptorernas statiska och dynamiska

känslighet. Modellen kan med mycket stor noggrannhet

förutsäga enskilda receptorers impulssvar vid olika kraft-

profiler.

För att kunna simulera periodontalreceptorernas svar un-

der normal funktion måste vi först registrera de krafter som

utvecklas mellan tänderna under det motoriska beteendet.

Vi valde en mycket enkel motorisk uppgift – att hålla och

bita av föda med framtänderna (15). En bit mat (jordnöt eller

en bit kaka) placerades på en liten platta utrustad med en

kraftgivare (Fig. 5A). Precis som periodontalreceptorerna re-

gistrerar kraftgivaren kontinuerligt de krafter som tänderna

utsätts för under bituppgiften. Kraften som träffar tänderna

under en avbitning av en jordnöt (då försökspersonen först

håller och sedan biter av jordnöten) kan ses överst i Fig. 5B

och C. Under varje kraftprofil ses de simulerade svaren från

två periodontalreceptorer – en saturerande receptor och en

icke saturerande receptor.

Modellen visar att den saturerande periodontalrecep-

torn svarar distinkt på de små krafter som uppstår under

den initiala kontakten med jordnöten (skuggade områden i

Fig. 5B och C). Receptorn signalerar kontinuerligt under det

att försökspersonen håller jordnöten mellan tänderna (håll

fas) (16). Under dessa låga krafter signalerar receptorn viktig

information om kraftnivån och om förändringar i kraften.

Däremot svarar receptorn mycket dåligt på de höga krafter

som krävs för att bita av jordnöten. Trots att kraften under

bitfasen ökar kontinuerligt tills jordnöten spricker minskar

samtidigt receptorns signalering. I motsats till den satu-

rerande receptorn kommer den icke saturerande receptorn

att signalera information om kraftnivån under hela bitfasen.

Liknande modeller har konstruerats för periodontalre-

ceptorer vid posteriora tänder. De har använts för att simu-

lera receptorernas svar under tuggning (14). Precis som för

de anteriora periodontalreceptorerna svarar en majoritet av

de posteriora receptorerna kraftigt på den initiala kontakten

med födan men ger lite eller ingen information om kraftni-

vån vid de höga tuggkrafter som används för att mala sön-

der maten

reglering av käkmotorik

Hur kan vi veta att periodontalreceptorerna verkligen är

involverade i kontrollen av oral motorik?

Eftersom majoriteten av framtändernas periodontalrecep-

torer är mest känsliga för tandbelastningar under 1 N och

kontinuerligt signalerar information om belastningen un-

der hållfasen under en håll-och-bit uppgift är det rimligt att

förvänta sig att signalerna från dessa receptorer är av bety-

delse för regleringen av de låga krafter som används under

hållfasen. I Fig. 6A ses exempel på fem stycken håll-och-bit

kraftprofiler som lagts på varandra och i Fig. 6B ses ett hi-

stogram på hållkrafterna från ett stort antal tester på flera

försökspersoner (15). Trots att försökspersonerna inte fått

någon information om vilken kraftnivå de skulle använda

Faktabox ii

Sensori-motorisk reglering

Sensorisk information kan användas av hjärnan på

två principiellt olika sätt för att styra motorik.

Feed-back:

Sensorisk information samlas in under hela den

motoriska uppgiften och används kontinuerligt av

hjärnan för att korrigera motoriken. Används för

att reglera statiska positioner eller långsam motorik

som exempelvis när vi står upp och håller balansen.

Feed-forward:

Sensorisk information används av hjärnan för att

uppdatera motoriska program som sedan styr

motoriken. Används för att reglera snabb motorik

som exempelvis då vi fångar en boll som kastas

mot oss.



för att hålla jordnöten mellan tänderna använder de spon-

tant en hållkraft som vanligen ligger under 1 N. Kurvorna i

Fig. 6C visar hur känsligheten hos framtändernas periodon-

ta receptorer minskar när kraften ökar. Försökspersonerna

väljer automatiskt en hållkraft som är lagom stor för att ha

en stabil kontakt med jordnöten (medelvärde cirka 0,6 N)

men undviker högre hållkrafter då känsligheten hos recep-

torerna går ner. Det verkar alltså som att försökspersonerna

omedvetet använder informationen från periodontalrecep-

torerna för att välja en hållkraft som ger en god kontroll av

jordnöten. Om denna hypotes stämmer bör det motoriska

beteendet störas om signalerna från receptorerna tas bort.

Detta låter sig enkelt testas genom att man bedövar tänder-

na och återupprepar håll-och-bit uppgiften. Från kraftprofi-

lerna i Fig. 6B framgår att bedövningen leder till en påtaglig

störning av kraftregleringen under hållfasen medan bitfasen

är i det närmaste opåverkad (se också histogrammet i Fig.

6C). Under bedövning är hållkraften cirka 4 gånger högre

jämfört med normal parodontal känslighet (se diagrammet

till vänster i Fig. 6D).

Intressant nog har det också visat sig att personer som

helt saknar information från periodontalreceptor får en

störd reglering av hållfasen (17). Personerna, som har hel-

proteser eller implantatbroar i bägge käkarna, använder

hållkrafter som ligger på samma nivå som vid bedövning (se

diagrammet till höger i Fig. 6D). Andra mekanoreceptorer i

munhålan eller i käkmusklerna kan inte på ett fullgott sätt

ersätta periodontalreceptorerna i denna kontroll.

Signaler från periodontalreceptorer är nödvändiga för

en normal reglering av låga krafter mellan käkarna,

exempelvis då föda manipuleras och positioneras för att

senare sönderdelas under tuggning.

Håll-och-bit testet är normalt mycket enkelt att utföra. Med

normal parodontal sensibilitet kan man lätt placera tänder-

na rätt på jordnöten och rikta in bitkraften åt rätt håll så att

jordnöten knäcks under bitfasen. Om det däremot saknas

information från periodontalreceptorerna (vid bedövning

eller patienter med enbart implantat) misslyckas försöks-

personen oftare med att knäcka jordnöten. Detta beror på

att periodontalreceptorerna inte längre signalerar informa-

tion om läget och riktningen på bitkraften. Hjärnan kan inte

längre finjustera käkmusklerna så att bitkraftvektorn riktas

rakt igenom jordnöten. Istället för att knäckas glider jord-

nöten iväg (5,15).

Information från periodontalreceptorer är viktig för att

bitkraftens position och riktning ska kunna anpassas

till födans placering på tandbågen. Patienter som saknar

naturliga tänder och istället har implantat visar tydliga

störningar i käkens finmotoriska reglering.

Hur använder hjärnan sensorisk information

för att reglera käkmotorik?

Det har tidigare föreslagits att signaler från periodontalre-

ceptorer används av hjärnan för att öka tuggkrafterna då vi

tuggar på något hårt (positiv feed-back) men att de också

kan användas för att »stänga av« musklerna då de höga kraf-

terna riskerar att skada tänderna (negativ feed-back) (18).

De icke saturerande periodontalreceptorerna har förmågan

att signalera information om höga bit- och tuggkrafter och

kan därigenom medverka i en sådan kontroll.

Motorisk reglering genom feed-back av sensorisk infor-

mation är av stor betydelse för kontrollen av statiska po-

sitioner (exempelvis hållfasen under en håll-och-bit upp-

gift) eller långsamma motoriska förlopp. Vid regleringen

av snabba motoriska förlopp (exempelvis avbitning eller

tuggning) tillskrivs idag feed-forward mekanismer en större

betydelse (exempelvis (19)). Här samlar man tidigt in sen-

sorisk information som används för att uppdatera ett mo-

toriskt program innan beteendet uttrycks. På detta sätt kan

snabb motorik anpassas till rådande förhållanden utan att

behöva »vänta« på sensorisk återkoppling.

Den höga känsligheten för låga kontaktkrafter för de sa-

turerande periodontalreceptorerna gör att dessa receptorer

signalerar kraftfullt vid den initiala kontakten med födan

vid en avbitning eller en tuggcykel (Fig. 5B och C). I detta

ögonblick signaleras information om position och riktning

på kraften, samt troligen också information om födans me-

kaniska egenskaper. Denna information används av hjärnan

för att uppdatera de motoriska program som används för att

styra de höga och snabba krafter som utvecklas vid avbit-

ning och tuggning. På så sätt kan käkmusklernas aktivitet

snabbt anpassas till födans hårdhet och läge på tandbågen

så att den motoriska uppgiften kan utföras på ett säkert och

effektivt sätt (5).

Periodontalreceptorerna är sannolikt också viktiga för

regleringen av de höga krafter som utvecklas mellan tän

derna då vi biter och tuggar.

Genom att öka kunskapen om hjärnans reglering av nor-

mala orala funktioner läggs grunden för en fortsatt biologisk

utveckling inom oral rehabilitering. Forskningen skapar

förutsättningar för att förstå hur olika terapiinsatser påver-

kar den orala funktionen. Den möjliggör även en utveckling

av nya diagnostiska hjälpmedel som kan hjälpa klinikern


124

Tanden som sensor


att välja rätt protetisk terapi för att återskapa bästa möjliga

orala funktion.

english summary

The tooth as a sensor in the masticatory system

Teeth are equipped with periodontal mechanoreceptors that

signal information to the brain about tooth loads. In this

review, the functional properties of human periodontal re-

ceptors are presented along with a discussion about their

likely functional role in the control of human mastication.

Microneurographic recordings from single nerve fibers in

the inferior alveolar nerve reveal that human periodontal

receptors adapt slowly to maintained tooth loads. Popula-

tions of periodontal receptors encode information about

which teeth are loaded and the direction of forces applied to

individual teeth. Most receptors exhibit a markedly curved

relationship between discharge rate and force amplitude,

featuring the highest sensitivity to changes in tooth load at

very low force levels. Accordingly, periodontal receptors ef-

ficiently encode tooth load when subjects contact and gently

manipulate food by the teeth. In contrast, only a minority

of the receptors encodes the rapid and strong force increase

generated when biting and chewing on food. It is demon-

strated that periodontal receptors are particularly important

for the control of jaw actions associated with intraoral mani-

pulation of food. Thus, patients that lack information from

periodontal receptors show an impaired fine motor control

of the mandible.

referenser 1. Trulsson M, Essick GK. Mechanosensation. In: Miles T,

Nauntofte B, Svensson P, editors Clinical oral physiology.

Copenhagen: Quintessence; 2004. p. 165–97.

2. Trulsson M, Johansson RS. Orofacial mechano-receptors in hu-

mans: encoding characteristics and responses during natural

orofacial behaviors. Behav Brain Res 2002; 135: 27–33.

3. Hannam AG. The innervation of the periodontal ligament. In:

Berkovitz B, Moxham B, Newman H, editors. The periodontal

ligament in health and disease. Oxford: Pergamon Press; 1982.

p. 173–96. 4. Linden RWA. Periodontal mechanoreceptors and their func-

tions. In: Taylor A, editor. Neurophysiology of the jaws and teeth. New York: Macmillan; 1990. p. 52–88.

5. Trulsson M, Johansson RS. Encoding of tooth loads by human periodontal afferents and their role in jaw motor control. Prog Neurobiol 1996; 49: 267–84.

6. Vallbo ÅB, Hagbarth KE. Activity from skin mechano receptors recorded percutaneously in awake human subjects. Exp Neurol 1968; 21: 270–89.

7. Johansson RS, Olsson KÅ. Micro-electrode recordings from hu-man oral mechanoreceptors. Brain Res 1976; 118: 307–11.

8. Trulsson M, Johansson RS, Olsson KÅ. Directional sensitivity

of human periodontal mechanoreceptive afferents to forces ap-plied to the teeth. J Physiol 1992; 447: 373–89.

9. Trulsson M. Multiple-tooth receptive fields of single human pe-riodontal mechanoreceptive afferents. J Neurophysiol 1993; 69: 474–81.

10. Johnsen SE, Trulsson M. Receptive field properties of human periodontal afferents responding to loading of premolar and molar teeth. J Neurophysiol 2003; 89: 1478–87.

11. Byers MR, Dong WK. Comparison of trigeminal receptorloca-tion and structure in the periodontal ligament of different types of teeth from the rat, cat, and monkey. J Comp Neurol 1989; 279: 117–27.

12. Edin BB, Trulsson M. Neural network analysis of the informa-tion content in population responses from human periodontal receptors. Proc SPIE 1992; 1710: 257–66.

13. Trulsson M, Johansson RS. Encoding of amplitude and rate of forces applied to the teeth by human periodontal mechanore-ceptive afferents. J Neurophysiol 1994; 72: 1734–44.

14. Johnsen SE, Trulsson M. Encoding of amplitude and rate of tooth loads by human periodontal afferents at premolar and molar teeth. J Neurophysiol 2005; 93: 1889–97.

15. Trulsson M, Johansson RS. Forces applied by the incisors and roles of periodontal afferents during food-holding and -biting tasks. Exp Brain Res 1996; 107: 486–96.

16. Trulsson M, Johansson RS. Human periodontal mechanore-ceptors: encoding of force and role in control of jaw actions. In: Morimoto T, Matsuya T, Takada K, editors. Brain and oral functions, oral motor function and dysfunction. Amsterdam: Elsevier Science; 1995. p. 155–63.

17. Trulsson M, Gunne HSJ. Food-holding and biting behavior in human subjects lacking periodontal receptors. J Dent Res 1998; 77: 574–82.

18. Lund JP. Mastication and its control by the brain stem. Crit Rev Oral Biol Med 1991; 2: 33–64.

19. Johansson RS. Dynamic use of tactile afferent signals in con-trol of dexterous manipulation. Adv Exp Med Biol 2002; 508:

397–410.

FörfattarMats Trulsson, docent, enhetschef

Oral Protetik, Odontologiska Institutionen, Karolinska Institutet,

Huddinge, Sverige

Korrespondens:Docent Mats Trulsson, Odontologiska Institutionen,

Karolinska Institutet, Box 4064, 141 04 Huddinge, Sverige.

Tel: 08-5248 8036. Fax: 08-746 7915. E-mail: [email protected]

Basalbiologi BidfunktionOral klinisk fysiologi

125‑•‑PANTONE 427 CV 125‑•‑CYAN‑125‑•‑MAGENTA‑125‑•‑GUL‑125‑•‑SORTscandefa by night2HiR.indd 1 11/1/06 16:13:04



SpytStatus og muligheder

Anja Weirsøe Dynesen, Siri Beier Jensen, Lars

Holten-Andersen, Thorbjörg Jensdóttir, Anne Marie

Lynge Pedersen, Allan Bardow og Birgitte Nauntofte

Ny viden om spyttets funktioner samt nye moleky-

lærbiologiske teknologier har givet mulighed for i hø-

jere grad end tidligere at bruge patienters spyt til at

skelne mellem syg og rask. I den odontologiske klinik

åbnes for at anvende spyt til detektion og monitorering

i forbindelse med sygdomsforebyggelse, diagnostik,

behandling og prognose. Den nye viden på området

berører eksempelvis den beskyttende effekt af spyt

mod caries og erosion, spytkirtelfunktion og spyt hos

patienter med cancer og med Sjögrens syndrom, samt

identifikation af biomarkører i spyt. Nogle af de nye

områder inden for spytforskningen, som spyttets ef-

fekt på tænder og slimhinder, har primært odontologisk

applikation mens andre er knyttet til mere generelle

formål. Således har fordelene ved at anvende spyt

(opsamlet ved non-invasiv teknik og med minimal in-

fektionsrisiko) frem for blodprøver øget interessen for

spyttets potentielle anvendelse som »handy chair side

tool« inden for sygdomsopsporing og diagnostik.

Spyttet er en væsentlig beskyttende faktor for tænder

og slimhinder, og patienter med nedsat spytsekre-

tion har forøget risiko for mundhulesygdom i form

af fx caries, tanderosion og -slid samt svamp og sår. Dertil

kommer at mundtørhedsgener kan nedsætte patientens livs-

kvalitet betydeligt.

Skønt mange systemiske sygdomme og deres behandling

forårsager reduktion i den spytmængde der tilføres mundhu-

len, ses de mest udtalte spytkirteldysfunktioner og de orale

konsekvenser heraf hos patienter med primært Sjögrens

syndrom og hos patienter der har fået strålebehandling i ho-

ved-hals-regionen samt hos patienter der indtager medicin

som interfererer med spytkirtlernes sekretionsprocesser.

I den odontologiske klinik har forebyggelse af følge-

tilstande i mundhulen i forbindelse med nedsat spytsekre-

tion høj prioritet. Og den symptomlindrende behandling

der i dag kan tilbydes den mundtørre patient, er alminde-

ligvis af lokal karakter, hvorimod, systemisk farmakologisk

behandling med de såkaldte sekretagoger, anvendes mere

sjældent og omfatter pilokarpin (Salagen), en non-specifik

muskarin agonist med svag beta-adrenerg agonist aktivitet

og det mere specifikke Cevimelin som specifikt aktiverer

M3-receptorer (1).

I Laboratorium for Oral Fysiologi ved Odontologisk Insti-

tut har vi i de senere år haft fokus på udforskning af spytkir-

telfunktion og spyt samt dets betydning under både norma-

le og patofysiologiske forhold. Vort interesseområde dækker

såvel grundforskningsmæssige aspekter af spyttets dannelse,

translationel forskning, hvor den indhentede fundamentale

viden overføres til den kliniske hverdag, og endelig klinisk

forskning på bestemte patientgrupper. Som det vil fremgå,

undergår forskningsfeltet som inddrager spytkirtelfunktion,

en rivende udvikling. Vi har her valgt at præsentere uddrag

af nogle af de forskningstemaer inden for spytforskningen

der er i vælten for tiden. Der redegøres for status (hvad ved

vi?) og for de fremtidige muligheder området byder på. Vor

optik er i særdeleshed rettet mod spyt og tænder (caries og

erosion), spytkirtelfunktion og spyt hos patienter med can-

cer og med Sjögrens syndrom, samt markører i spyt – bio-

kemiske, cellulære og genetiske – i relation til sygdomsmod-

tagelighed, -progression og behandlingseffektivitet.

Spytkirtlerne og nye biologiske behandlingsmetoder

Netop den lette tilgængelighed for adgang til spytkirtlerne

gennem kannulation af den store ekskretoriske udførsels-

gang på de store spytkirtler gør dem velegnede som målor-

ganer for nye behandlingsmetoder baseret på retrograd infu-

sion af medikamenter. Ydermere har spytkirtlerne såvel ek-

sokrin sekretion via udførselsgangssystemet til spyttet som


127FAgLige ArTikLerTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

endokrin sekretion af proteiner til blodbanen. Den retning,

hvormed proteinerne secerneres, enten til spyttet og/eller

blodet, afhænger af aktiveringen af bestemte signalproteiner

i spytkirtelcellen. Denne dobbeltfunktion gør spytkirtlerne

til interessante organer for genterapi for både behandling

af orale og systemiske sygdomme og ikke mindst for syg-

domme der kan relateres til fejlfunktion i et enkelt gen. Ved

genterapi i spytkirtler tilføres et gen der kan få spytkirtelcel-

lerne til at producere det transplanterede gens proteinpro-

dukter på normal fysiologisk vis, hvilket betyder at patien-

ter kan bringes til at syntetisere og secernere proteiner som

de i udgangssituationen mangler. Selve sekretionsruten

styres af bestemte signalproteiner. En af de helt store ud-

fordringer er dog at kontrollere ekspressionen af det trans-

planterede gen når det først er leveret i cellen. Denne kon-

trol er afgørende for at sikre at det transplanterede gen ikke

»slukkes«, eller at der sker en overproduktion som genet

koder for. Ud over at der stilles krav til at generne skal have

langtidsekspression efter afleveringen, skal genmaterialet

også overføres med en vektor – en virus – som kun må give

anledning til minimale immunresponser hos værten hvis

behandlingen skal kunne tolereres.

De første videnskabelige rapporter om overførsel af DNA

til spytkirtler kom i midten af 1990’erne, og i tiden frem til

nu er der udført vellykkede dyreeksperimentelle studier

med genterapi på spytkirtler (2,3), og principielt har denne

terapiform også potentiale for mennesker.

Også den regenerative medicin har holdt sin indmarch

i spytkirtelfeltet og er en behandlingsform med stor frem-

drift og stort potentiale skønt der også her er lang vej til

de egentlige kliniske afprøvninger på mennesker. Mange

forskere har deres opmærksomhed rettet mod udvikling af

behandlingsformer hvor man udvikler erstatningsvæv som

funktionelt skal kunne substituere det tilsvarende naturlige,

men dysfunktionelle væv således at funktionen biologisk

set kan genetableres. Stam-celleterapi hvor uspecialiserede

grundceller (enten embryonale eller voksne fra en udviklet

organisme) styres frem til at udvikles som spytkirtelceller,

er en behandlingsform som kunne have relevans for spyt-

kirtelområdet. Målet er her at friske celler udviklet fra stam-

celler skal erstatte de syge/defekte celler og overtage deres

funktion i patienten.

Spyt og caries

Det er velkendt at caries er tab af hårdt tandvæv som følge

af bakteriel syreproduktion i tandbelægninger, og at spyt er

en faktor med betydning for denne proces (4). Således ses

hos individer hvor spytkirtlerne fjernes, væsentligt forøget

cariesaktivitet (5). De egenskaber ved spyttet der påvirker

cariesudviklingen, omfatter bl.a. den orale clearance, spyttets

mætningsgrad mht. hydroxylapatit samt dets betydning for

sammensætningen af den orale mikroflora.

Den tid det tager at fjerne et fødeemne fra mundhulen,

er hos det enkelte individ afhængig af spytsekretionsha-

stigheden og synkningsfrekvensen (6). Når spytsekretions-

hastigheden reduceres, tager det længere tid at udvaske

fødeemnet fra mundhulen. Ved en ustimuleret spytsekreti-

onshastighed på 0,1 ml/min., cut off-værdien for diagnosen

hyposalivation, kan det eksempelvis tage næsten fem gange

længere tid at udvaske en given mængde tilført sukker fra

mundhulen end ved en normal ustimuleret spytsekretions-

hastighed på ca. 0,5 ml/min. (7). En sådan nedsættelse af

den orale clearance forøger naturligvis den tid det tager at

udvaske syre fra tandbelægninger. Derved opstår et mere

surt miljø i den dentale plak, hvilket fremkalder et økolo-

gisk skift til fordel for syreproducerende og syretolererende

bakteriestammer (8). Konsekvensen er at patienter med ned-

sat spytsekretionshastighed, og i særdeleshed patienter med

hyposalivation, udvikler caries hurtigere end individer med

normal sekretion (9-12). Der er dog endnu ikke enighed om

hvor meget spyt der skal til for at undgå hurtig cariesudvik-

ling. Men teoretiske beregninger har vist at den orale clear‑

ance bliver væsentligt nedsat allerede når den ustimulerede

spytsekretionshastighed er mindre end 0,2 ml/min. (7). Kli-

niske studier har således bekræftet at cariesudviklingen er

forøget hos individer med ustimulerede spytsekretionsha-

stigheder under denne værdi (13,14).

Caries er en konsekvens af en pH-induceret undermæt-

ning mht. hydroxylapatit i plakkens væskefase. De direkte

effekter af spyt på denne mætningsgrad i det orale miljø kan

opdeles i 1) spyttets evne til at fastholde et tandvenligt pH i

mundhulen via dets bufferkapacitet, og 2) spyttets evne til at

fastholde overmætning via dets indhold af calcium og fosfat

(15). Mht. førstnævnte er det demonstreret at individer med

en høj bufferkapacitet i spyttet er bedre beskyttet mod ud-

vikling af caries end individer med lav bufferkapacitet (16).

Imidlertid er bufferkapaciteten i spyt så tæt korreleret med

den hastighed hvormed spyttet dannes (17), at det ud fra

en klinisk synsvinkel er diskutabelt om målinger af spyt-

tets bufferkapacitet bidrager med yderligere væsentlig infor-

mation for vurdering af en patients cariesrisiko end hvad

der allerede kan udledes på basis af simpel sialometri. Hvad

angår spyttets indhold af calcium og fosfat har nogle stu-

dier vist at specielt et højt fosfatindhold synes at have en

beskyttende effekt mod caries (18,19). Men i den samlede

litteratur er disse sammenhænge dog langt fra entydige. En

medvirkende årsag kunne tilskrives det forhold at spyttets

indhold af calcium og fosfat ikke er konstant hos det enkelte


128

Spyt


individ (20), hvorfor en sammenholdelse af spyttets indhold

af calcium og fosfat med en given carieserfaring vanskelig-

gøres hvis ikke spyttets sammensætning er bestemt parallelt

med cariesudviklingen.

Ud over effekten af spytsekretionshastigheden har spyt-

tets organiske sammensætning betydning for mikrofloraen i

den dentale plak, idet spyttet indeholder peptider og protei-

ner som specifikt og uspecifikt kan påvirke de mikrobielle

vækstbetingelser (20-22). En stor del af spyttets proteiner

indgår i dannelsen af det proteinlag der beklæder tænder-

nes overflade (23). Proteinsammensætningen af den erhver-

vede pellikel har betydning for hvilke bakterier som initialt

koloniserer tandoverfladen, og det er derfor muligt at spyt-

tets proteinsammensætning via pelliklen har betydning for

cariesudviklingen. Således antyder kliniske studier at visse

af spyttets proteiner kunne have betydning for cariesudvik-

ling (19,24).

Krydsfeltet mellem spyttets biokemi og fysiologi og ca-

riologien er forskningsmæssigt stadig i sin vorden, men vil

utvivlsomt frembringe ny indsigt, især om risikovurdering

for caries på individniveau.

Spyt og erosion

Det er velkendt at erosion, tab af hårdt tandvæv som følge

af kemisk proces uden involvering af mikroorganismer (25),

er en almindelig bivirkning i forbindelse med overdreven

indtagelse af sure fødeemner (eksogen syrepåvirkning), så-

som syrlige læskedrikke, syrligt slik og sure frugter, samt

ved endogen syrepåvirkning opstået som resultat af refluks-

problemer eller selvinduceret opkastning hos visse spise-

forstyrrede. Ydermere tyder de seneste undersøgelser på

at forekomsten af erosion er stigende blandt børn og unge

(26,27). Spyttets betydning for erosionsprocessen kan rela-

teres til 1) spytsekretionshastighedens effekt på den orale

clearance af syre, 2) spyttets mætningsgrad mht. hydroxyl-

apatit og 3) spyttets proteiner.

I forbindelse med erosion er spyttets evne til at cleare syre

væsentlig, idet fjernelse af den tilførte syre fra mundhulen er

afgørende for at genoprette et miljø som er overmættet mht.

hydroxylapatit (28). Både regionale forskelle på clearance-

hastigheden af syren (29) og kilden til syrepåvirkningen (en-

dogen i forhold til eksogen) (30) kan i nogen grad bidrage til

at forklare intraorale variationer i erosionsforekomst.

Generelt kan det siges at risikoen for erosion er fem gan-

ge større hos hyposaliverede patienter med et ustimuleret

spytflow der er mindre end 0,1 ml/min. end hos individer

med normal spytsekretionshastighed (31). Mange mund-

tørre med lave spytsekretionshastigheder forsøger desværre

ofte at lindre mundtørhedsfornemmelsen ved indtagelse af

syrligt slik (32), hvorved denne gruppes erosionsrisiko for-

øges yderligere.

Ud over spyttets syre-clearende effekt er dets buffer-

kapacitet også vigtig for at modvirke syrens erosive effekt

på tandsubstans. Her er det specielt spyttets indhold af bi-

karbonat som er af betydning (33). Derimod har spyttets

indhold af calcium og fosfat ikke beskyttende effekt ved de

meget sure pH-værdier hvor erosioner i tandsættet udvikles

(31,33). For nylig er der tilvejebragt ny viden der har fokus

på spytproteinernes evne til via pellikeldannelsen at udøve

beskyttende virkning mod de syreangreb tænderne uaflade-

ligt eksponeres for. Således beskytter en tyk pellikel bedre

end en tynd (34), men tandoverfladerne beskyttes kun mod

syreangreb i få minutter (35,36), hvorefter pelliklen skal for-

nys med friske proteiner fra spyttet (37,38). Dette forhold

kan måske forklare hvorfor gentagne eksponeringer til syr-

lige læskedrikke i løbet af dagen er en væsentlig risikofaktor

for erosionsudvikling. Mere viden om dynamikken mellem

tændernes demineralisering som funktion af syreekspone-

ring og spyttets mængde og indhold er ønskelig og fordrer

tværdisciplinær forskningsindsats mellem klinikere og eks-

perter med dyb indsigt i uorganisk kemi og ikke mindst

proteinkemi.

Spyt og Sjögrens syndrom

Sjögrens syndrom (SS) er en autoimmun bindevævssygdom

karakteriseret ved tilstedeværelsen af lymfocytære infiltra-

ter i de eksokrine kirtler. Det er hovedsageligt tåre- og spyt-

kirtler som afficeres, og nedsat tåre- og spytsekretion anses

for at være relateret til en progredierende lymfocytmedieret

destruktion af kirtelparenkymet (39).

Symptomerne ved SS er domineret af den eksokrine dys-

funktion, men også ikke-eksokrine sygdomsmanifestatio-

ner er hyppigt forekommende (40). SS kan optræde som en

primær, selvstændig sygdom (primært SS) eller sekundært

til andre inflammatoriske reumatiske sygdomme, hyppigst

reumatoid arthritis (sekundært SS) (41).

Kvinderne udgør 90% af patienterne. Sygdommen kan

forekomme i alle aldersgrupper, men diagnosticeres oftest

i 40-50-års-alderen. If. en svensk epidemiologisk undersø-

gelse forekommer primært SS med en prævalens på ca. 3%

(42).

Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den antages at

være multifaktoriel (43). Der er endnu ikke påvist sygdoms-

specifikke kliniske eller laboratoriemæssige markører for SS.

Diagnosen er således baseret på en kombination af sympto-

matologi (spørgsmål vedr. øjen- og mundtørhed), kliniske

test til vurdering af tåre- og spytkirtelfunktionen, læbespyt-

kirtelbiopsi samt serologisk undersøgelse for tilstedeværelse


FAgLige ArTikLer 129TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

af serumautoantistofferne anti-SSA/-SSB (44). De histopa-

tologiske forandringer i læbespytkirtelvævet, som i øvrigt

vægtes højt i klassifikationskriterier for SS, er karakteriseret

ved tilstedeværelse af fokale, inflammatoriske infiltrater (ho-

vedsageligt bestående af lymfocytter) organiseret omkring

udførselsgangene (45).

Flere nyere studier tyder på at den nedsatte eksokrine

funktion hos SS-patienter snarere skal tilskrives forstyrrel-

ser i den neurogene regulation end den lymfocytmedierede

destruktion af de eksokrine kirtlers parenkym (43,46). Den-

ne antagelse underbygges af at graden af lymfocytær infiltra-

tion i læbespytkirtlerne i flere tilfælde ikke harmonerer med

graden af nedsat spytsekretion (47), og at der i læbespyt-

kirtelbiopsier er fundet tilsyneladende morfologisk intakte

sekretoriske endestykker (acini) og udførselsgange i peri-

ferien af de lymfocytære infiltrater, uagtet at disse patien-

ter har betydeligt nedsat spytsekretion (48). Ydermere har

immunhistokemiske undersøgelser af læbespytkirtelvæv fra

primært SS-patienter vist mangel på immunreaktive nervefi-

bre i centrale områder af store lymfocytære infiltrater, mens

der i periferien af disse findes samme rigelige innervation

som hos raske kontrolpersoner (49). Disse resultater indike-

rer at glandulær atrofi og inflammation snarere er en følge af

funktionel hæmning af den nervøse kontrol af spytkirtlerne

end årsagen til denne (49). Vi har tidligere vist at spytkirtel-

celler fra patienter med primært SS som in vivo ikke secer-

nerer spyt, i vort in vitro-modelsystem besidder funktionelle

receptorer for neurotransmittere/-peptider (49). Desuden er

vore fund forenelige med en kompensatorisk øgning af an-

tallet af muskarinerge receptorer på acinus-cellernes over-

flademembran eller øget sensitivitet over for acetylcholin i

forhold til spytkirtelvæv fra kontrolpersoner (49). Et nyere

immunhistokemisk studie har faktisk vist en opregulering

i antallet af muskarinerge M3-receptorer på læbe-spyt-

kirtel-acini hos patienter med primært SS (50), hvorimod

sensitiviteten over for acetylcholin er fundet reduceret i et

dosis-respons-studie på spytkirtel-acini fra patienter med

primært SS (51). Andre undersøgelsesresultater antyder at

spytsekretionen hos primært SS-patienter er hæmmet pga.

cirkulerende autoantistoffers blokering af de muskarinerge

M3-receptorer på spyt- og tårekirtelcellernes overflademem-

braner (52,53). Betydningen af autoantistoffer i relation til SS

understøttes yderligere af at der er påvist anti-SSA- og -SSB-

antistofproducerende celler i læbespytkirtler hos patienter

med primært SS med disse cirkulerende antistoffer (54).

Ved diagnostik af SS anvendes endvidere måling af den

ustimulerede helspytsekretionshastighed (»afløbsmeto-

den«), hvor en værdi på ≤1,5 ml/15 min. anses forenelig

med hyposalivation. Denne test har vist høj reproducérbar-

hed (55) og relativt høj diagnostisk specificitet (60-81%) for

primært SS (56). Sensitiviteten varierer fra 46 til 82% (55).

Måling af den tyggestimulerede helspytsekretionshastighed,

som anses for patologisk lav ved en værdi på ≤3,5 ml/5 min.,

har relativt lav diagnostisk sensitivitet (66%) og specifici-

tet (56%) og indgår således ikke i klassifikationskriterierne

(57). Imidlertid er denne test ofte anvendelig i vurderingen

af spytkirtlernes funktionelle kapacitet hos den enkelte pa-

tient og i monitorering af sygdomsprogression. Det er vist at

primært SS patienter med en ustimuleret helspytsekretion

på <0,05 ml/min. har mere udtalt fornemmelse af mund- og

øjentørhed, større grad af lymfocytær infiltration i læbespyt-

kirtlerne og forekomst af serumautoantistoffer, flere syste-

miske sygdomsmanifestationer samt opfattelse af ringere

helbred end patienter med helspytsekretion over 0,05 ml/

min. (58). Selektiv måling af spytproduktionen fra gl. paroti-

dea og/eller gl. submandibularis/gl. sublingualis indgår ikke

i rutinediagnostikken af SS, men anvendes dog i tiltagende

udstrækning mhp. selektiv sialokemi. Måling af den stimu-

lerede parotidale sekretion har en diagnostisk sensitivitet på

47-63% (56). Måling af den stimulerede spytsekretion fra gl.

submandibularis/gl. sublingualis antages at være mere vel-

egnet til tidlig diagnostik af SS end måling af den parotidale

sekretion (59).

Sialokemi indgår endnu ikke i rutinediagnostikken af SS,

men flere undersøgelser tyder på at spyttets sammensæt-

ning reflekterer den inflammatoriske autoimmune proces

i spytkirtelvævet (59,60). Sialokemiske undersøgelser har

vist at patienter med primært SS har høje koncentrationer

af natrium og klorid, men lave koncentrationer af fosfat

i helspyt, spyt fra gl. parotidea og spyt fra gll. submandi-

bularis/sublingualis på trods af lave sekretionshastigheder

(59,60). Disse fund antages at afspejle en dysfunktion i de

duktale cellers evne til at reabsorbere salte, som kan være

betinget af ændrede signaleringsmekanismer og/eller æn-

dret forekomst af involverede transportproteiner (60). De

højeste saltkoncentrationer i helspyt og spyt fra gl. paroti-

dea er fundet hos primært SS-patienter som har både fore-

komst af serumautoantistoffer og mest udtalt inflammation

i læbespytkirtelvævet, laveste spytsekretionshastigheder og

højeste DMFS-score sammenlignet med patienter med nor-

male saltkoncentrationer i spyttet (60). Disse kvantitative

og kvalitative forandringer i spyttet tillige med DMFS-score

antages således at være anvendelige som potentielle markø-

rer for graden af autoimmunmedieret spytkirteldysfunktion

hos patienter med primært pSS (60). Det er desuden vist at

patienter med primært SS har lavere sekretion af helspyt og

spyt fra gl. parotidea, højere DMFS-score, lavere pH og lave-

re bufferkapacititet i spyttet end raske kontrolpersoner (60).


130

Spyt


Sialokemiske fund tyder på at den acinære funktion er in-

takt. Der er således ikke påvist afvigelser i koncentrationer-

ne af kalium, total calcium, total protein og amylaseaktivite-

ten i helspyt og spyt fra gl. parotidea, eller i koncentrationen

af prolinrige proteiner og statherin i stimuleret spyt fra gl.

parotidea, i forhold til raske kontrolpersoner, hvilket tyder

på at de resterende funktionelle acini er i stand til at danne

og udskille et primært spyt med normal sammensætning på

trods af den lymfocytære infiltration og de strukturelle for-

andringer i spytkirtelvævet (60-62). Det er vist at den pro-

teolytiske aktivitet af matriksmetalloproteinaser rettet mod

ekstracellulær matriks er øget i læbespytkirtler hos SS-pa-

tienter, hvilket antages at medføre strukturelle forandringer

i kirtelvævet og dermed ændringer i kvantiteten og kvalite-

ten af muciner som dannes og udskilles fra disse kirtler (63).

Mangel på muciner kan bidrage til at forklare den udtalte

mundtørhedsfornemmelse hos SS-patienter, især i de tidlige

sygdomsstadier hvor gl. submandibularis/gl. sublingualis er

mere afficerede end de serøse spytkirtler (59). Undersøgel-

ser af metalloproteinase MMP-9 og dens vigtigste inhibitor

TIMP-1 i spyttet er rapporteret øget hos SS-patienter sam-

menlignet med raske kontrolpersoner, men relationen til

symptomintensitet og sygdomsvarighed er endnu uafklaret

(64). Også en række cytokiner er blevet sammenlignet hos

SS-patienter i forhold til andre populationer. Således er in-

terleukin-10 og interleukin-6 fundet i øgede koncentrationer

i spyt hos patienter med SS i forhold til raske kontrolperso-

ner, og IL-6 er fundet korreleret til både mund- og øjentør-

hed (65).

Kvantitative og kvalitative undersøgelser af spytsekre-

tionen har væsentlig betydning for forståelsen af de pato-

fysiologiske mekanismer ved SS, og derved betydning for

indkredsningen af årsagsforhold og nye interventionsmulig-

heder ved SS. Der ses en øget anvendelse af glandulær sialo-

metri (fra gl. parotidea og gl. submandibularis/gl. sublingua-

lis) og sialokemi, som synes at have højere specificitet og

sensitivitet end helspytanalyser, og som derfor er anvende-

lige som diagnostisk redskab der kan erstatte mere invasive

diagnostiske test. Desuden synes såvel glandulær sialometri

som sialokemi velegnede til monitorering af sygdomsaktivi-

tet og -progression.

Cancerbehandling og påvirkning af spytkirtelfunktion

Iatrogent induceret hypofunktion af spytkirtlerne og ændret

spytsammensætning er relativt hyppigt forekommende føl-

getilstande hos visse cancerpatienter. Disse ses i særdeleshed

hos patienter der har undergået strålebehandling i hoved-

hals-regionen, men kan også ses hos patienter som er eller

har været i kemoterapi (66).

Strålebehandling i hoved‑hals‑regionen

Ved strålebehandling for hoved-hals-cancer er en eller fle-

re af spytkirtlerne ofte inkluderet i strålefeltet, afhængig

af tumorlokalisation og udbredelse samt en eventuel spred-

ning til lymfeknuderne. Generelt bestråles tumorer inden for

en radius af 2 cm fra tumorvævet og med en total stråledosis

på 45-70 gray (Gy, 1 Gy = 100 rad) givet i daglige fraktioner på

2,0 Gy i 5-6 dage ugentlig i 5-7 uger. Anvendelse af moderne

stråleapparater og planlægningsudstyr (scannere og compu-

tere til at planlægge strålefelt og -doser) betyder at tumor

rammes med stor sikkerhed samtidig med at strålefeltet bliver

så lille som muligt, hvorved bivirkningerne af strålebehand-

lingen på det normale væv forsøges minimeret (67). Oftest

bruges en unilateral teknik der medfører at de kontralaterale

spytkirtler ikke bestråles i samme grad som de ipsilaterale.

Ioniserende stråling inducerer celledød ved at beskadige

DNA direkte ved ionisering eller ekscitering eller indirekte

ved at danne frie radikaler der så kan forårsage DNA-ska-

de. Hurtigt prolifererende væv, såsom tumorvæv, er mest

strålefølsomt. Spytkirtelceller er højt specialiserede med en

langsom celledeling. På trods af den langsomme celledeling

er spytkirtelceller overraskende sensitive over for ionise-

rende stråling, og de serøse acinus-celler er mere stråleføl-

somme end de mukøse acinus-celler. Graden af bivirkninger

som nedsættelse af spytsekretionshastigheden og følelse af

mundtørhed afhænger af hvor stort strålefeltet har været, og

dermed af hvor meget spytkirtelvæv der er blevet bestrålet,

og ikke mindst af den totale stråledosis som dette væv har

modtaget. Akutte histopatologiske forandringer er infiltration

af inflammationsceller samt degeneration, fibrose og nekrose

af spytkirtelvævet, hovedsagelig lokaliseret til de serøse cel-

letyper. Ductus-vævet er morfologisk set relativt upåvirket

med dilatation af indskudsstykker og interlobulært ductus-

væv (68). Hypofunktionen af spytkirtelvævet kan være en

reversibel følgetilstand ved doser på 30-50 Gy, hvorimod hø-

jere doser ofte inducerer irreversible forandringer. Sådanne

histopatologiske langtidseffekter af strålebehandling omfatter

degenerative og irreversible forandringer i kirtelvævet som

skrider frem over måneder efter ophør af strålebehandlingen

og omfatter degeneration af serøse acinus-celler, inflamma-

torisk celleinfiltration, dilatation af ductus, fibrose, adipøse

aflejringer og atrofi (69).

Strålingens akutte virkning på spytkirtlerne medfører en

drastisk nedgang i spytsekretionen inden for den første uge

af strålebehandlingen, der vedvarer under hele behandlings-

forløbet (70). Denne initiale akutte nedsættelse af spytsekre-

tionen efterfølges ofte af en kortvarig restituering af kirtel-

funktionen, hvorefter denne aftager kraftigt igen for at ved-

blive lav eller helt ophøre i tilfælde af høje stråledoser (71).



Den nedsatte spytsekretion medfører spyt med et lavere pH

og med en ringere bufferkapacitet, da både bikarbonat- og

fosfatkoncentrationerne formindskes (72). Derimod er det

vist at koncentrationerne af natrium og klorid hos patienter

der har modtaget store stråledoser, stiger i både helspyt, spyt

fra gl. parotidea og submandibulært/sublingvalt spyt, hvilket

indikerer udsivning af interstitialvæske fra den beskadigede

kirtel til spyttet og/eller beskadigelse af ductus-cellernes re-

absorptionsmekanismer som følge af bestrålingen (73). Yder-

ligere ses stråleinducerede ændringer i spyttets koncentra-

tioner af proteiner (74), og dets viskositet øges (75).

Lægevidenskaben har forbedret sine resultater hvad an-

går patientoverlevelse efter cancer i hoved-hals-regionen i

de senere år, og samtidig har der været stort fokus på at

mindske bivirkninger af strålebehandling på spytkirtlerne

således at patienters tand- og mundsundhed påvirkes så

lidt som muligt af denne terapiform. Herved mindskes en

fremadrettet mundtørhedsproblematik, herunder spise- og

talegener. Dertil kommer den skærpede opmærksomhed på

behovet for odontologisk intervention både før og efter be-

handlingen samt muligheden for at få økonomisk støtte fra

det offentlige til forebyggelse og tandbehandling. Resulta-

terne af forskningen i feltet har allerede bidraget afgørende

for patienternes livskvalitet.

Kemoterapi

Kemoterapi virker primært på celler med en hurtig celle-

deling. Det betyder at kemoterapeutica ikke kun påvirker

maligne tumorceller, men også normale celler med en hur-

tig celledeling (eksempelvis i knoglemarv, slimhindeepitel

og hårfollikler). Dette vil hyppigt medføre bivirkninger på

sådanne afhængig af dosis og varighed af kemoterapien. Der

vil dog også kunne opstå bivirkninger på celler med lang-

sommere proliferationshastighed, som eksempelvis spytkir-

telvæv. De fleste kemoterapeutica indvirker på celler i de-

lingsfasen af cellecyklus eller på cellernes stofskifte.

Flere undersøgelser har vist at kemoterapi kan medføre

akutte forandringer i spytkirtelfunktionen under behandlin-

gen, men det er svært at uddrage konklusioner da undersø-

gelserne sjældent er sammenlignelige (forskellige cancerty-

per, kemoterapeutica og doser samt undersøgelsesmetoder).

Histopatologisk er der bl.a. påvist dilatation af ductus og de-

generation af acini i de små spytkirtler hos cancerpatienter

behandlet med kemoterapeutica (76).

Under kemoterapi har nogle undersøgelser vist at spyt-

sekretionshastigheden nedsættes (77). Andre undersøgelser

har derimod vist uændret spytsekretionshastighed (78). Det

er imidlertid vidt forskellige cancerdiagnoser og kemotera-

peutica der ligger til grund for de respektive undersøgelser.

Den nedsatte spytsekretionshastighed i dagene umiddelbart

efter kemoterapien kan dog delvist tilskrives den antiemeti-

ske behandling (behandling, der modvirker opkastning) der

ordineres i forbindelse med kemoterapien, og som ofte har

en antikolinerg virkning (79). Kemoterapi medfører desuden

en systemisk immunsuppression og orale humorale for-

svarsmekanismer, såsom spyttets koncentration af immuno-

globuliner, specielt sekretorisk IgA kan derfor være markant

nedsat under behandlingen (77), hvilket kan øge risikoen for

infektioner i mundhulen. Andre har dog vist at sekretionsra-

terne af sekretorisk IgA og sekretorisk IgM fra spytkirtlerne

er uændrede under kemoterapi (80). Der er også observe-

ret ændringer i spyttets elektrolytsammensætning under

kemoterapi. Spyttets bufferkapacitet falder signifikant (78),

sandsynligvis pga. en nedsat sekretion af bikarbonat, og det

er vist at spyttets pH også er lavere under kemoterapi (81).

Det er endnu ikke afklaret hvorvidt saltkoncentrationerne i

spyttet ændres som udtryk for en ændret duktal modifika-

tion af primærspyttet induceret af kemoterapien. Således er

der rapporteret om nedsat natriumkoncentration i spyt fra

gl. paroidea (82), mens der er fundet en øget koncentration

af natrium i helspyt (83).

Ændringer i spytmængden og -sammensætningen ved

kemoterapi kan i lighed med andre lægemiddelinducerede

forandringer i spytsekretionen være til stor gene for patien-

ten og kan give anledning til øget risiko for sygdom i mund-

hulen. Således stilles ofte krav til særlige profylaktiske og

behandlingsmæssige tiltag hos patienten som har gennem-

gået kemoterapi.

Hvert år diagnosticeres ca. 32.000 nye tilfælde af cancer

i Danmark, hvoraf en stor del behandles med kemoterapi.

Det danske folketing indførte per 1.4.2001 en lov (84) der

berettiger cancerpatienter med betydelige dokumenterede

tandproblemer pga. kemoterapi til et særligt økonomisk

tilskud til tandbehandling fra amtsrådet. Hvorvidt der er

permanente følger i mundhulen efter kemoterapi, er stadig

et åbent spørgsmål, men en enkelt undersøgelse har vist at

spyttets indhold af sekretorisk IgA var signifikant nedsat

fem år efter kemoterapi (85). Videnskabelig dokumentation

for om der kun er tale om forbigående forandringer, eller

om kemoterapi kan føre til permanent nedsat spytsekretion,

smagsforandringer, slimhindelidelser, ændring af mundhu-

lefloraens sammensætning, caries, gingivitis og/eller par-

odontitis er ønskelig.

Markører i spyt

Nye teknologier inden for specielt det molekylærbiologiske

område har banet vejen for en lang række muligheder for at

kunne skelne mellem syg og rask. Således forventes det at


132

Spyt


den store mængde arbejde der i dag er dedikeret til studier

inden for det humane arvemateriale (genomics) og proteiners

struktur og funktion (proteomics), vil give ny indsigt i den

molekylære kompleksitet der er forbundet med sygdoms-

udvikling. Erhvervelse af denne indsigt vil føre til udvikling

at nye værktøjer i klinikken i relation til detektion og mo-

nitorering, sygdomsforebyggelse, diagnostik, behandling og

prognose. Et eksempel på et sådant værktøj er biologiske

markører, de såkaldte biomarkører, hvoraf flere i dag alle-

rede er identificeret og integreret inden for diagnosticering

og behandling.

En biomarkør er defineret som en effekt eller karakteri-

stik der kan måles og evalueres objektivt som en indikator

for normale biologiske processer, patogene processer eller

farmakologiske responser på terapeutiske interventioner

(86). Med ganske få undtagelser er alle kendte biomarkører

indtil videre fundet i blodprøver og ikke i spyt. Viden om

at blodets sammensætning i nogen grad reflekteres i spyt

sammenholdt med fordelene ved at anvende spytprøver

(non-invasiv opsamlingsteknik med minimal infektionsri-

siko) frem for blodprøver, har øget interessen for spyttets

potentielle anvendelse inden for sygdomsopsporing og dia-

gnostik, hvilket afspejles i det stigende antal videnskabelige

rapporter der vedrører biomarkører i spyt.

Potentielle markører i spyt skal søges dels i molekyler se-

cerneret direkte til spyttet af spytkirtlernes celler, dels i mo-

lekyler der via forskellige former for transport har passeret

fra blodet gennem spytkirtlernes celler til selve spyttet, og

endelig i de cellerester fra selve spytkirtlernes, men også fra

mundhulens epitel, der forefindes i spyttet. Stoftransport fra

blod til spyt kan foregå transcellulært eller paracellulært ved

passiv eller aktiv transport og afhænger af en række fysisk-

kemiske forhold, såsom stoffets opløselighed i fedt og vand,

pH, dets ladning og proteinbinding. Hvad angår proteiners

transport er der en formodning om at de fleste lavmoleky-

lære proteiner passerer frit igennem kirtelcellerne.

En veletableret markør inden for spytbaseret diagnostik

er det specifikke antistofsvar mod infektion med HIV (hu‑

man immunodeficiency virus). Det er vist at måling af antistoffer

mod HIV i spyt, på linje med en serumtest, har en sensitivi-

tet og specificitet mellem 95% og 100% (87-90). Ud over den

lettere prøvetagning er den største fordel ved en spytbaseret

test sammenlignet med en serumtest at infektionsrisikoen

for personale er elimineret i kraft af testens non-invasive

procedure.

En række andre virusinfektioner har også vist sig mulige

at diagnosticere via antistofanalyser i spytprøver, ligesom

der kan testes for induceret immunitet efter vaccination.

Heriblandt hepatitis A, B og C med specificiteter og sensiti-

viteter på mellem 98,7 og 100% når der sammenlignes med

serumtest (91,92), samt mæslinger, fåresyge og røde hunde

med lignende høje korrelationer mellem spyt og serumanti-

stofniveauer (93-96).

Et andet og nok endnu større fokusområde inden for bio-

markører i spyt er molekyler der kan fortælle om eventuelle

maligne tilstande hos den enkelte. Markører med høj sensi-

tivitet og specificitet for specielt de tidlige asymptomatiske

stadier vil være af stor værdi i screeningsregi, eftersom tidlig

detektion af en cancer og deraf tidlig intervention ofte vil

være udslagsgivende for patientens overlevelse. Derudover

vil cancerspecifikke biomarkører potentielt kunne bruges

ved opfølgende monitorering af behandlingens effekt samt

til at følge patienten for at kunne sætte ind med ny behand-

ling ved evt. tilbagefald. Endnu er der ingen spytbaseret test

på markedet inden for maligne sygdomme, men en række

markører der alle først er fundet og valideret i blodprøver,

er nu også blevet evalueret i spytprøver.

Således er antistoffer mod den inaktiverede form af tu-

mor-suppressor-proteinet p53 fundet i serum fra patienter

med forskellige former for cancer (97). Som markør i en

spyttest er antistoffer mod p53 dog endnu kun foreslået til

detektion af lokal malignitet. Således har Tavassoli et al. (98)

målt disse antistoffer i spyt fra patienter med oralt plano-

cellulært karcinom og foreslået benyttelse af en spyttest til

screening og tidlig detektion af denne sygdom. Desuden har

analyser af mRNA i spyt hos patienter med oralt planocel-

lulært karcinom vist lovende resultater mhp. udpegningen

af cancerrelaterede biomarkører i spyt (99).

Proteinet c-erbB-2, også kendt som Her2/neu, benyttes

som en prognostisk brystkræftmarkør i analyser af vævsbio-

psier fra kvinder diagnosticeret med maligne tumorer. Det

er rapporteret at målinger af denne markør i spyt muligvis

kan benyttes ved indledende detektion og efterfølgende pa-

tientobservation for tilbagefald (100,101).

Som nævnt er en af de store styrker ved biomarkører til

cancerscreening at de tidligt i sygdomsforløbet kan give et

fingerpeg om sygdom – i bedste fald mens patienten endnu

er symptomfri hvor der er de bedste muligheder for effek-

tivt at behandle og eventuelt kurere patienten. I lyset af det-

te undersøger vi i laboratoriet nu muligheden for vha. spyt

at identificere og måle biomarkører der er specifikke for ko-

lorektal cancer, idet man ved tidlig diagnosticering af denne

sygdom effektivt kan fjerne primærtumor ved tarmresek-

tion og hermed forhindre spredning af tumorceller til andre

organer. Som et ekstra skud på stammen forestiller man sig

at biomarkører på sigt vil kunne bruges som et værktøj i for-

bindelse med skræddersyet terapi til individuelle patienter.

Mens fokus på cancerrelaterede markører er forholds-



vis nyt, har måling af hormonniveauer i spyt længe været

anvendt som supplement i klinikken ved udredning af en-

dokrinologiske funktioner. Kortlægningen af hormonelle

døgn- og månedsvariationer kræver opsamling af mange

prøver, hvilket giver spyt en række fordele i forhold til blod,

idet spytopsamling er uden gener for patienten hvad angår

både det fysiske ubehag og rent praktisk, idet spytprøver

ofte kan opsamles i hjemmet. De fleste hormoner er fedtop-

løselige (fx steroidhormonerne) og passerer derfor fra blo-

det ud i spyttet via passiv diffusion. Målingerne af en række

hormoner i spyt har klinisk relevans, idet der er en direkte

sammenhæng mellem niveauet af hormon i hhv. spyt og

blod. I blod findes hormoner på to former: som frit hormon

og som proteinbundet hormon. Det hormonniveau der må-

les i spyt, afspejler den frie andel af hormon i blod. Da det

frie hormon er identisk med det biologisk aktive hormon,

kan viden om spyttets hormonniveau i nogle tilfælde have

højere diagnostisk værdi end det hormonniveau der måles

i blod. Monitoreringen af en lang række hormoner i spyt

er således blevet anvendt i relation til forskellige kliniske

problemstillinger, og der kommer stadig flere til. Fx er der

fundet sammenhænge mellem cortisol og stress (102,103),

østriol og nedsat fostervækst (104) samt præmatur fødsel

(105), progesteron og tidspunkt for ægløsning (106) samt te-

stosteron og adfærdsudvikling hos børn (107). En detaljeret

litteraturoversigt over anvendelsen af spyt til udredning af

endokrinologisk funktion (med fokus på steroidhormoner-

ne) kan læses på internet-adressen: http://www.salivatest.

com/journals/saliva_ref.html. Også andre hormoner end

steroidhormonerne har været i fokus i relation til kortlæg-

ning af spyt-blod-forholdet. Der er således vist en sammen-

hæng mellem insulin i hhv. spyt og blod ved en oral gluko-

setolerancetest hos grupper af patienter med type 2 diabe-

tes, ikke-diabetiske fede personer og raske kontrolpersoner

(108). I laboratoriet undersøger vi for tiden spytniveauer af

forskellige hormoner involveret i appetitreguleringen mhp.

at finde mulige markører for spiseforstyrrelsen bulimi. Da

skader på tændernes emalje (fx erosion) og hævede spyt-

kirtler i mange tilfælde er eneste synlige tegn på spisefor-

styrrelsen, har tandlægen, der ser sine patienter regelmæs-

sigt, god mulighed for at opdage disse tegn på sygdom i for-

hold til andre grupper i sundhedssystemet. Men diagnostik

på baggrund af eksisterende kriterier er vanskelig og ligger

uden for tandlægens kompetence, så udviklingen af biologi-

ske markører i spyt vil sammenholdt med det orale kliniske

billede give tandlægen yderligere mulighed for at afdække

årsagen til eksisterende dentale erosioner og dermed bidra-

ge til forebyggelse og behandling af skaderne på den mest

hensigtsmæssige måde. Dertil kommer muligheden for tid-

lig non-invasiv diagnostik af bulimi, og dermed tidlig igang-

sættelse af den nødvendige psykologiske og odontologiske

intervention (109).

Spyt har også vist sig anvendelig i relation til monito-

rering af medicin. En forudsætning for at anvende spyt til

dette formål er at forholdet mellem koncentrationen i blod

og spyt er velkendt hvilket er tilfældet for en lang række af

stoffer (110). Medicinniveauet i spyt afspejler, som ved mo-

nitorering af hormoner, den frie ikke-proteinbundne medi-

cinfraktion i blod, hvilket i nogle tilfælde giver spytniveauet

en højere terapeutisk værdi end det totale blodniveau. Dog

er det væsentligt at være opmærksom på at koncentrationen

af den frie medicinfraktion i spyt for nogle stoffers vedkom-

mende er pH-afhængig hvorfor variationen i spytsekreti-

onshastighed og dermed variationen i spyttets pH i nogle

tilfælde vil resultere i variationer i spyt-plasma-forholdet, og

dermed begrænse spyts diagnostiske anvendelighed. Denne

problematik er mindre udtalt når det gælder måling af eufo-

riserende stoffer hvor det i højere grad handler om at de-

tektere frem for at kvantificere et stof. Spyt er således blevet

brugt til at afdække misbrug af kokain (111) og marihuana

(112,113), samt indtagelse af alkohol (114,115). Måling af al-

kohol i spyt forudsætter dog at prøven tages tidligst 20 min.

efter indtagelsen hvor absorption og distribution af den

indtagede alkohol er sikret, og man derved forhindrer regi-

strering af falsk høje værdier forårsaget af den direkte »kon-

taminering« af mundhulen med alkohol (114). Hvad angår

rygning er måling af cotinin (en nikotinmetabolit) i spyt en

velegnet metode til at validere selvrapporterede rygevaner

(116). Cotinin-måling kan også give en indikation om passiv

rygning, idet der er observeret en tæt korrelation mellem

niveauet af cotinin i spyt og antallet af cigaretter røget i en

husholdning (117).

Endelig har spyt i takt med udviklingen af stadig bedre

metoder til oprensning og bestemmelse af DNA-profiler fået

en betydelig rolle som retsmedicinsk markør. Ekstraktion af

DNA fra cellerester af den orale slimhinde i helspyt giver

mulighed for karakteristik af den aktuelle genprofil, hvilket

kan være nyttigt ved identifikation af såvel offer som ger-

ningsmand. Spyt isoleret fra fx bidmærker (119), frimærker

og konvolutter eller efterladte cigaretskod (119,120) har så-

ledes i flere tilfælde været vigtigt bevismateriale i kriminal-

sager, som fx da en tyv blev fældet på at have spist af en

cheddarost på gerningsstedet hvorfra hans spyt blev isoleret

og DNA-profilbestemt (121).

Med individuelt tilpassede instrumenter er det i dag mu-

ligt at opsamle spyt fra alle større og mindre kirtler i mund-

hulen, og det er vist at de forskellige typer af spyt har speci-

fikke profiler hvad angår proteinsammensætning (122,123).


134

Spyt


Af samme grund kan man forestille sig at det ikke er uden

betydning hvilken type spyt man påtænker at anvende til

sine analyser. Det er blevet foreslået at spyt opsamlet indi-

viduelt fra de enkelte kirtler egner sig bedst til detektion af

kirtelspecifik patologi mens helspyt vil være at foretrække

til evaluering af systemiske sygdomme (124). Et af de hur-

tigst voksende områder inden for spytforskning er således

kortlægning af spyttets proteom. Med kortlægningen af

denne store pulje af proteiner vil der være skabt et grundigt

fundament for den fremtidige søgen efter og identifikation

af markører der vil kunne give specifik information om pa-

tientens sundhedstilstand – oral såvel som systemisk. Pro-

teomprojektet vil også give anledning til udvikling af nye

diagnostiske systemer baseret på nanoteknologi, fx udvik-

ling af en chip som kan foretage multianalyse på helspyt

og tilbyde screening af patientens fysiologiske status i »real

time« mens patienten er i tandlægeklinikken.

english summary

Saliva. Status and possibilities

New knowledge and new techniques within the molecular

biological field have expanded the possibilities for using

saliva as one of the diagnostic tools when discriminating

between health and disease. This opens the possibility for

using saliva in detection and monitoring in relation to dis-

ease prevention, diagnostics, treatment and prognosis. The

new knowledge within the field concerns the protecting

effects of saliva on the oral tissues, salivary gland function

and saliva from patients suffering from Sjogrens syndrome

and patients with cancer, as well as identification of new bio-

markers. Some of these new areas within salivary research

are primarily of dental interest, such as the orally protective

effects of saliva, while others are of more gen-eral interest

and application. Thus, the advantages of using saliva as a

medium for non-invasive sampling with minimal infection

risk compared to blood sampling has increased the interest

for the use of saliva as a »handy chair side tool« also within

systemic disease screening and diagnostics.

Litteratur 1. Fox PC. Salivary enhancement therapies. Caries Res 2004; 38:

241-46.

2. Baum BJ, O’Connell BC. In vivo gene transfer to salivary

glands. Crit Rev Oral Biol Med 1999; 10: 276-83.

3. Wang J, Voutetakis A, Zheng C, Baum BJ. Rapamycin control

of exocrine protein levels in saliva after adenoviral vector-

mediated gene transfer. Gene Ther 2004; 11: 729-33.

4. Fejerskov O. Concepts of dental caries and their consequences

for understanding the disease. Community Dent Oral Epidemiol

1997; 25: 5-12.

5. Hallett KB, Lucas JO, Johnston T, Reddihough DS, Hall RK.

Dental health of children with cerebral palsy following sialodo-

choplasty. Spec Care Dent 1995; 15: 234-8.

6. Lagerlöf F, Oliveby A, Ekstrand J. Physiological factors influen-

cing salivary clearance of sugar and fluoride. J Dent Res 1987;

66: 430-5.

7. Dawes C. A mathematical model of salivary clearance of sugar

from the oral cavity. Caries Res 1983; 17: 321-34.

8. Hofer E, Jensen SB, Pedersen AML, Bardow A, Nauntofte B.

Oral microflora in patients with salivary gland hypofunction.

Oral BioSci Med 2004; 2: 77-92

9. Risheim H, Arneberg P, Birkhed D. Oral sugar clearance and

root caries prevalence in rheumatic patients with dry mouth

symptoms. Caries Res 1992; 26: 439-44.

10. Papas AS, Joshi A, MacDonald SL, Maravelis-Splagounias L,

Pretara-Spanedda P, Curro FA. Caries prevalence in xerostomic

individuals. J Can Dent Assoc 1993; 59: 171-4, 177-9.

11. Rundegren J, van Dijken J, Mornstad H, von Knorring L. Oral

conditions in patients receiving long-term treat ment with cyc-

lic antidepressant drugs. Swed Dent J1985;9: 55-64.

12. Bardow A, ten Cate JM, Nauntofte B, Nyvad B. Effect of unstim-

ulated saliva flow rate on experimental root caries. Caries Res

2003; 37: 232-6.

13. Navazesh M, Christensen C, Brightman V. Clinical criteria for

the diagnosis of salivary gland hypofunction. J Dent Res 1992;

71: 1363-9.

14. Bardow A, Nyvad B, Nauntofte B. Relationships between medi-

cation intake, complaints of dry mouth, salivary flow rate and

composition, and the rate of tooth demineralization in situ.

Arch Oral Biol 2001; 46: 413-23.

15. Larsen MJ, Pearce EI. Saturation of human saliva with respect to

calcium salts. Arch Oral Biol 2003; 48: 317-22.

16. Ericsson Y. Clinical investigation of the salivary buffering ac-

tion. Acta Odontol Scand 1959; 97: 131-65.

17. Bardow A, Madsen J, Nauntofte B. The bicarbonate concentration

in human saliva does not exceed the plasma level under normal

physiological conditions. Clin Oral Investig 2000; 4: 245-53.

18. Shannon IL. Parotid fluid flow rate, parotid fluid, and serum

inorganic phosphate concentrations as related to dental caries

status in man. J Dent Res 1964; 43: 1029-38

19. Bardow A, Hofer E, Nyvad B, ten Cate JM, Kirkeby S. Moe D,

et al. Effect of saliva composition on experimental root caries.

Caries Res 2005; 39: 71-7.

20. Larsen MJ, Jensen AF, Madsen DM, Pearce EI. Individual

variations of pH, buffer capacity, and concentrations of calcium

and phosphate in unstimulated whole saliva. Arch Oral Biol

1999; 44: 111-7.

21. Aguirre A, Testa-Weintraub LA, Banderas JA, Haraszthy GG,

Reddy MS, Levine MJ. Sialochemistry: a diagnostic tool? Crit

Rev Oral Biol Med 1993; 4: 343-50.

22. Helmerhorst EJ, Hodgson R, van ‘t Hof W, Veerman EC,

Allison C, Nieuw Amerongen AV. The effects of histatin

derived basic antimicrobial peptides on oral biofilms. J Dent Res

1999; 78: 1245-50.

23. Lendenmann U, Grogan J, Oppenheim FG. Saliva and dental

pellicle – a review. Adv Dent Res 2000; 14: 22-8.



24. Banderas-Tarabay JA, Zacarias-D’Oleire IG, Garduno Estrada R, Aceves-Luna E, Gonzalez-Begne M. Electrophoretic analy-sis of whole saliva and prevalence of dental caries. A study in

Mexican dental students. Arch Med Res 2002; 33: 499-505.

25. Eccles JD. Dental erosion of nonindustrial origin. A clinical sur-

vey and classification. J Prosthet Dent 1979; 42: 649-53.

26. Nunn JH, Gordon PH, Morris AJ, Pine CM, Walker A. Dental

erosion - changing prevalence? A review of British National

childrens’ surveys. Int J Paediatr Dent 2003; 13: 98-105.

27. Jensdottir T, Arnadottir IB, Thorsdottir I, Bardow A, Gudmunds-

son K, Theodors A, et al. Relationship beween dental erosion,

soft drink consumption, and gastroesophageal reflux among

Icelanders. Clin Oral Investig 2004; 8: 91-6.

28. Bashir E, Lagerlöf F. Effect of citric acid clearance on the sat-

uration with respect to hydroxyapatite in saliva. Caries Res

1996; 30: 213-7.

29. Bashir E, Gustavsson A, Lagerlöf F. Site specificity of citric acid

retention after an oral rinse. Caries Res 1995; 29: 467-9.

30. Järvinen VK, Rytomaa I, Meurman JH. Location of dental

erosion in a referred population. Caries Res 1992; 26: 391-6.

31. Järvinen VK, Rytomaa II, Heinonen OP. Risk factors in dental

erosion. J Dent Res 1991; 70: 942-7.

32. Colquhoun AN, Ferguson MM. An association between oral

lichen planus and a persistently dry mouth. Oral Surg Oral Med

Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004; 98: 60-8.

33. Jensdottir T, Buchwald C, Nauntofte B, Bardow A. Effects of

sucking acidic candy on whole mouth saliva composition.

Caries Res 2005; 39: 468-74.

34. Amaechi BT, Higham SM, Edgar WM, Milosevic A. Thickness

of acquired salivary pellicle as a determinant of the sites of den

tal erosion. J Dent Res 1999; 78:1821-8.

35. Nekrashevych Y, Stosser L. Protective influence of experimen-

tally formed salivary pellicle on enamel erosion. An in vitro

study. Caries Res 2003; 37: 225-31.

36. Zahradnik RT, Moreno EC, Burke EJ. Effect of salivary pellicle

on enamel subsurface demineralization in vitro. J Dent Res

1976; 55: 664-70.

37. Nieuw Amerongen AV, Oderkerk CH, Driessen AA. Role of

mucins from human whole saliva in the protection of tooth

enamel against demineralization in vitro. Caries Res 1987; 21:

297-309.

38. Moutsopoulos HM, Talal N. Immunological abnormalities in

Sjögren’s syndrome. In: Talal N, Moutsopoulos HM, Kassan

SS, editors. Sjögren’s syndrome. Clinical and immunological

aspects. Heidelberg: Springer; 1987. p. 258-65.

39. Al-Hashimi I, Khuder S, Haghighat N, Zipp M. Frequency and

predictive value of the clinical manifestations in Sjögren’s syn-

drome. J Oral Pathol Med 2001; 30:1-6. tal erosion. J Dent Res

1999; 78:1821-8.

En fuldstændig litteraturliste kan rekvireres hos sekretær Pia Bast:

[email protected]

ForfattereAnja Weirsøe Dynesen, ph.d.-stipendiat, cand.odont. og cand.scient. i

human ernæring¹, Siri Beier Jensen, ph.d.-stipendiat, tandlæge¹, Lars Holten‑Andersen, ph.d.-stipendiat, cand.scient.¹, Thorbjörg Jensdóttir, erhvervs-ph.d.-stipendiat, MSc (Nutrition)¹,², Anne Marie Lynge Pe‑dersen, lektor, tandlæge, ph.d.¹, Allan Bardow, adjunkt, tandlæge,

ph.d.,¹ og Birgitte Nauntofte, professor, dr.odont.¹

¹Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi &

Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fa-

kultet, Københavns Universitet, og ² TOMS-gruppen A/S

Korrespondance:Adjunkt, ph.d. Allan Bardow, Afd. for Oral Medicin, Klinisk Oral

Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Tandlægeskolen, Nørre Allé

20, DK-2200 København N, Danmark. E-mail: [email protected]

Basalbiologi Spyt



Biofilm og bakterie-kommunikasjon – mulige konsekvenser for oral profylakseAnne Aamdal Scheie og Fernanda Cristina Petersen

Bortsett i fra fluorider er det få kjemiske stoffer som

i nevneverdig grad virker forebyggende på plakkrela-

terte orale sykdommer som karies og periodontitt. En

forklaring kan være at bakteriene som er involvert,

organiserer seg i såkalte biofilmer. Biofilmer er kom-

plekse tredimensjonale samfunn av bakterier. Mens mi-

krobiologer tradisjonelt har studert bakterier i flytende

medier i laboratoriet, vet vi nå at bakterier i naturen,

biofilmbakterier, uttrykker andre egenskaper enn de

frittflytende. Senere tiders muligheter for å studere

genekspresjon og genregulering i bakterier har gitt ny

kunnskap om kommunikasjonssystemer, quorum-sen-

sing-systemer, som tillater bakteriene å koordinere sine

genuttrykk. Vi mangler fortsatt informasjon om hvor-

dan bakteriene regulerer sine gener for å danne dentalt

plakk, såkalt oral biofilm. Mer kunnskap om disse pro-

sessene er viktig for å utvikle nye strategier for å fore-

bygge sykdommer forårsaket av orale biofilm bakterier.

Å interferere med bakterienes kommunikasjonssyste-

mer kan vise seg som lovende metoder. Det er derfor

en utfordring for odontologisk forskning å belyse og

forstå hvordan slike kommunikasjonssystemer virker

hos orale bakterier. Denne artikkelen diskuterer disse

aspektene.

Ordet biofilm dukker stadig oftere opp i littera-

turen og antall publikasjoner som omhandler

emnet har økt eksponentielt siden begrepet ble

tatt i bruk på slutten av syttitallet (1). Men hva er egentlig

biofilm og hvilke konsekvenser har det at bakteriene velger

å leve sammen i biofilm? Tradisjonelt har bakterier blitt sett

på som enkle, encellede organismer, og mikrobiologer har

i hovedsak studert bakterier som vokser i flytende medier

eller på bakterieskåler. Dette har gitt oss nyttig kunnskap og

forståelse av sammenhengen mellom bakterier og sykdom.

Imidlertid har man ved denne tilnærmingen gått glipp av in-

formasjon om viktige sider av bakterienes liv. Det viser seg

nemlig at bakterier i virkeligheten ikke lever isolert. Som

oftest lever de festet på overflater organisert i komplekse

bakteriesamfunn som vi kaller biofilm. Dentalt plakk er en

typisk biofilm.

Det er interessant at Antonie van Leeuwenhoek med sitt selv-

konstruerte mikroskop beskrev den orale mikroflora som

en biofilm allerede på sekstenhundretallet. Han interesserte

seg for plakk, »scurf«, som han kalte det. Bakteriene han så

i mikroskopet sitt kalte han »animalcules«. I et brev fra 1683

skriver han om sine observasjoner: »The number of these ani‑

malcules in the scurf of a man is so many that I believe they exceed

the number of men in a Kingdom«. Videre gjorde han forsøk med

vineddik som antibakterielt middel. »I took in my mouth some

very strong wine‑vinegar, and closing my teeth, I gargled and rinsed

them very well with the vinegar. Afterwards I washed them very well

with fair water, but there were an innumerable quantity of animal‑

cules yet remaining in the scurf upon the teeth. I took a very little

wine‑vinegar and mixed it with the water in which the scurf was

dissolved, whereupon the animalcules died presently. From hence I

conclude, that the vinegar with which I washed my teeth, killed only

those animalcules which were on the outside of the scurf, but did not

pass through the whole substance of it«. Dette beskriver viktige

egenskaper ved bakterielle biofilmer.

Bakterienes livsstil i en biofilm

En bakteriell biofilm består av bakterier festet til et under-

lag i en omgivende matriks. Matriksen som holder bakteri-

ene sammen er en blanding av polysakkarider, proteiner og

DNA som stammer hovedsakelig fra bakteriene (2). Bakte-

rier i biofilm danner tredimensjonale strukturerte samfunn

med væskekanaler for blant annet transport av næringssub-

strater, avfallsprodukter og ulike signalmolekyler (3).

Bakterier i biofilm er langt mindre sensitive overfor anti-

mikrobielle stoffer og vertens immunforsvar enn når de le-

ver fritt i flytende medium (4). Konsentrasjonen av et stoff

som dreper fritt flytende bakterier må økes, gjerne fra ti

til tusen ganger for å ha tilsvarende effekt når bakteriene


137FAglige ArtiklerTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

vokser i biofilm (4). Dette er nettopp hva van Leeuwenhoek

i sin tid observerte med vineddiken han testet. Denne til-

synelatende resistensen kan forklare hvorfor mange stoffer

benyttet til oral profylakse har dårligere effekt klinisk enn

forventet ut i fra laboratorietester.

En forklaring på den tilsynelatende resistensen har vært at

strukturen i en biofilm hindrer diffusjon av aktive molekyler

inn i dybden av biofilmen, eller at molekylene inaktiveres i

overflaten av biofilmen.

En annen forklaring på den tilsynelatende resistensen

kan være bakterienes varierende veksthastighet i biofilmen.

Det er slik at bakterienes sensitivitet er avhengig av deres

veksthastighet. En bakteriekultur som vokser fort vil være

mest sensitiv overfor et hemmende stoff. Bakteriene vokser

langsommere i biofilm enn i flytende medium. Derved blir

bakteriene mindre sensitive.

I en biofilm dannes ulike mikromiljøer på grunn av gradi-

enter av for eksempel næring, avfallsprodukter, pH og ok-

sygen. Dette registrerer bakteriene og tilpasser seg de vari-

erende forhold ved å skru av og på gener etter sine egne be-

hov. En slik tilpasning krever regulering av et stort antall ge-

ner. Nyere forskning har vist at bakteriene på denne måten

endrer egenskaper når de befinner seg i en biofilm.

Når for eksempel Streptococcus mutans vokser i biofilm, blir

ca. 20% av dens gener enten oppregulert eller nedregulert i

forhold til når den lever i flytende medium (5). Enzymene

som S. mutans bruker til å lage polysakkarider uttrykkes

også i forskjellig grad avhengig av om biofilmen er tykk og

moden eller tynn og umoden (6). Andre eksempler på en-

dret genaktivitet i biofilm er enzymet urease i Streptococcus

salivarius og sekretering av en rekke proteiner i Actinobacillus

actinomycetemcomitans (7).

Biofilmdannelse i Pseudomonas aeruginosa, som forårsaker

alvorlig lungebetennelse hos pasienter med cystisk fibrose,

er mye studert. I biofilm sammenlignet med fritt flytende

bakterier og i ulike stadier av biofilmdannelsen har man

funnet mellom 40 og 50% forskjell i uttrykte gener hos den-

ne bakterien (8).

Biofilmdannelse er en trinnvis prosess som starter med

adhesjon av frittflytende bakterier til en proteindekket over-

flate, etterfulgt av kolonisering, koadhesjon, modning og

løsning av enkelte bakterier (Fig. 1). Det er gode holdepunk-

ter for at uttrykk av gener som er involvert i de ulike proses-

sene er koordinerte og velregulerte (8-10). Dette skjer via

forskjellige signalsystemer som tillater bakteriene å kommu-

nisere med hverandre. I bakteriene setter kommunikasjon-

en i gang kaskader av reaksjoner. Resultatet kan være akti-

vering eller hemning av transkripsjon av ulike gener.

Bakteriene kan reagere på eksterne stimuli i miljøet. I

dette tilfellet kan de bruke signalmolekyler som vi enda

ikke kjenner. I andre signalsystemer er molekylene bedre

kjent. Bakterietetthet er en type stimulus som kan sette i

gang signalsystemer. Slike bakterie-tetthetsavhengige signal-

systemer kalles »quorum sensing«-systemer. Ordet »quorum«

Fig. 1. De ulike trinn i biofilmdannelse.

Adhesjon ¬ Kolonisering ¬ Koadhesjon ¬ Modning ¬ Oppløsning


138

Biofilm


betyr »det minste antall medlemmer av en forsamling som

må være tilstede for at forsamlingen skal være beslutnings-

dyktig«.

Bakteriene benytter ulike molekyler som quorum‑signaler

Konsentrasjonen av signalmolekyl vil være en funksjon av

bakterietettheten. Ikke før konsentrasjonen av signalmole-

kyler har nådd en viss terskelverdi, quorum, vil bakterien

være i stand til å registrere og respondere på signalet. Når

antall bakterier når det kritiske nivå kan de ved hjelp av

quorum-signaler koordinere sine genuttrykk (Fig. 2). For bak-

teriene betyr dette at de kan skru av eller på viktige gener på

en koordinert måte. De kan med andre ord »trekke i flokk«.

Vi finner mange quorum-signalsystemer i både gram-

positive og gramnegative bakterier. Bakteriene benytter

ulike signalmolekyler som quorum-signaler. Grampositive

bakterier benytter oligopeptider som signalmolekyler,

mens gramnegative bakterier benytter homoserin-laktoner.

Mange quorum-molekyler er svært spesifikke. Dette inne-

bærer at de kun kan benyttes til kommunikasjon mellom

bakterier av samme spesies. Nylig avdekket man imidlertid

et annet kommunikasjonssystem, autoinduser-2-systemet

(AI-2). I motsetning til de fleste andre quorum-systemer som

benyttes av bakteriene til intra-spesies-kommunikasjon,

kan bakteriene benytte AI-2-systemet som et mer generelt,

interspesies, kommunikasjonssystem. Enkelt kan man si at

ved hjelp av det tidligere beskrevne quorum-systemet kan

bakterien kommunisere med og kontrollere sine likemenn,

mens AI-2 i tillegg kan benyttes til å kommunisere med an-

dre (11).

AI-2 ble først beskrevet å stimulere bioluminisens i marine

bakterier slik som Vibrio harveyi (12). I Fig. 3 ser vi hvordan

en bakteriekultur av V. harveyi skrur på genene for lumini-

sens og lyser med et blålig lys når tettheten av bakteriekul-

turen når et visst nivå. Senere studier har bekreftet at en rek-

ke både grampositive og gramnegative bakterier har gener

for å produsere AI-2-signalmolekyler (13, 14). Strukturen til

AI-2 fra V. harveyi ligner ikke noen andre kjente signalmole-

kyler. For de fleste andre bakterier kjenner man ikke mole-

kylstrukturen for AI-2. Man vet imidlertid at produksjonen

av AI-2 avhenger av et LuxS-enzym. LuxS ser nokså lik ut i

mange bakterier (15).

kommunikasjon i plakkbiofilm

Det er rimelig å anta at det foregår livlig kommunikasjon

mellom bakteriene i plakkbiofilm. I laboratoriet har man

påvist evnen til kommunikasjon hos ulike orale bakterier

(Tabell 1). Kommunikasjon via signalsystemer ble først vist i

Streptococcus gordonii (16). Ved å inaktivere et gen som regu-

lerer evnen til naturlig transformasjon i S. gordonii, fant man

Fig. 2. Bakteriene produserer signalmolekyler som sendes ut

i omgivelsene. Antall signalmolekyler vil være en funksjon

av antall bakterier. Når antall bakterier har nådd en viss ter-

skelverdi, quorum, er bakteriene i stand til å registrere signa-

let som setter i gang transkripsjon av gitte målgener.

Fig. 3. Bioluminisens, lysende blått lys, uttrykkes ved at

visse gener transkriberes, »skrus på«, ved en viss bakterie-

tetthet, quorum i V. harveyi.

Ingen transkripsjon av målgener

Transkripsjon av målgener

Få bakterier,få signalmolekyler

Mange bakterier,mange signalmolekyler

SignalmolekylerReseptorprotein



at de også mistet evnen til å danne biofilm. Naturlig trans-

formasjon innebærer en tilstand der bakteriene er i stand til

å ta opp DNA fra omgivelsene, inkorporere det nye DNA i

sitt eget genom, og derved få endrete egenskaper. Man ten-

ker seg at streptokokkene ved slik naturlig transformasjon

lett kan til passe seg skiftende miljøforhold ved å tilegne seg

egenskaper fra andre bakterier. Naturlig transformasjon i S.

gordonii reguleres av et quorum-signalsystem. Signalmoleky-

Fig. 4. Biofildannelse av

orale streptokokker ved

quorum-signalering indusert

av syntetisk kompetansesti-

mulerende peptid, SCSP.

CSPa) Streptococcus mutans Biofilmdannelse, biofilmstruktur, naturlig transformasjon, stress og

syretoleranse, celleseparasjon

Streptococcus gordoniiStreptococcus intermedius

Biofilmdannelse, naturlig transformasjon

Streptococcus mitisStreptococcus oralisStreptococcus sanguisStreptococcus cristaStreptococcus anginosusStreptococcus constellatus

Naturlig transformasjon

AI-2b) Streptococcus gordonii Biofilmdannelse med Porphyromonas gingivalis, karbohydratmetabolisme

Porphyromonas gingivalis Biofilmdannelse med Streptococcus gordonii, protease og

hemagglutininaktivitet

Fusobacterium nucleatum Ukjent

Prevotella intermedia Ukjent

Actinobacillus actinomyce‑temcomitans

Adaptasjon til jernlimitert miljø, leukotoksin produksjon

Tabell 1. »Quorum«‑signalering i orale bakterier.

a) CSP; Kompetansestimulerende peptidb) AI-2; Autoinducer 2

S. mutans biofilm uten SCSP S. mutans biofilm med SCSP

Signalmolekyl Bakterie Fenotypisk effekt


140

Biofilm


let i dette systemet er et peptid, det såkalte kompetansesti-

mulerende peptid (CSP) (17). Ved å inaktivere gener knyttet

til kompetanseutvikling, for eksemplet genet som koder for

CSP i S. mutans, fant man at bakteriens evne til å lage biofilm

ble sterkt redusert (18,19). I Fig. 4 ser vi hvordan vi ved å

tilsette CSP stimulerer bakteriene til å danne mer biofilm. I

tillegg til å indusere naturlig transformasjon regulerer CSP

også bakterienes evne til å tåle stress (20). For eksempel er

dette systemet involvert i evnen S. mutans har til å tilpasse

seg et surt miljø (21).

Signaloverføring via AI-2 systemet og genet for LuxS er

påvist i flere orale bakterier, for eksempel i Porphyromonas

gingivalis, Prevotella intermedia, Fusobacterium nucleatum, A.

actinomycetemcomitans, S. mutans (22,23) og S. gordonii (24-27)

(Tabell 1).

Betydningen av AI-2-signalering for biofilmdannelse i S.

mutans (22,23) og S. gordonii (24) er ikke avklart. Inaktivering

av LuxS-genet synes imidlertid å påvirke S. mutans i biofilm-

dannelsen når den har tilgang til sukker (23). I S. gordonii

fører tilsvarende inaktivering til endret uttrykk av enzymer

knyttet til karbohydratmetabolismen (24). P. gingivalis en-

drer uttrykk av virulensfaktorer slik som haemagglutinin og

proteaseaktivitet når LuxS-genet inaktiveres (25,26). I A. ac‑

tinomycetemcomitans stimuleres leukotoksinproduksjonen av

AI-2 (26). AI-2 er også involvert i bakteriens tilpasning til et

miljø som har begrenset tilgang på jern (26,27).

Siden AI-2-systemet benyttes for inter-spesies-kommu-

nikasjon, er studier av biofilmer med flere typer bakterier

særlig viktig. S. gordonii og P. gingivalis danner normalt bio-

film sammen. Interessant nok ble det nylig vist at inaktive-

ring av LuxS-genet i P. gingivalis og i S. gordonii førte til at

biofilmdannelsen ble sterkt redusert (24).

Profylakse

Den senere tids utvikling og spredning av multiresistente

bakteriestammer og hyppige forekomst av behandlings-

resistente biofilminfeksjoner gjør at man søker andre måter

å bekjempe bakterielle infeksjoner på. Tiden er inne for å gå

fra bruk av antibakterielle til antipatogene stoffer. Det vil si,

isteden for å ta livet av bakteriene bør man søke å gjøre dem

mindre farlige ved å regulere og begrense deres uttrykk av

virulensfaktorer.

En mulig vei i fremtiden vil kunne være å interferere med

bakterienes kommunikasjonssystemer. Ved hjelp av tilgjen-

gelige gensekvensdata fra bakterielle genomer og fra det hu-

mane genom kan man identifisere aktuelle genmål som er

unike for bakterier.

For terapeutiske formål vil essensielle gener for bakteri-

enes liv representere aktuelle mål. For profylaktiske formål

er det rimelig å interferere med bakterienes muligheter for å

forårsake sykdom uten at balansen i normalfloraen forstyr-

res.

I munnhulen kan man tenke seg å benytte slike mekanis-

mer for eksempel for å etablere en økologisk balanse som

opprettholder oral helse.

Vi antar at en moden plakkbiofilm er resultatet av en serie

velregulerte prosesser, hvor hver av dem kan representere

et potensielt mål for biofilmkontroll. I det følgende vil vi

diskutere hvordan vi tenker at interferens med signalover-

føring kan utnyttes som profylaktisk metode.

interferens med signaloverføring

Den australske rødalgen Delisea pulchra unngår å bli kolo-

nisert av bakterier ved at den produserer såkalte furanoner

som sekundære metabolitter. Furanon har en tilsvarende

struktur som quorum-signalmolekylene homoserinlaktoner.

Homoserinlaktoner benyttes som quorum-signal av gram-

negative bakterier. Furanoner kan syntetiseres og er vist å

kunne hemme biofilmdannelse i P. aeruginosa (28). Man har

også funnet andre molekyler i naturen som kan forstyrre

homoserinlaktonmediert signaloverføring, for eksempel

molekyler produsert av bacillus og variovorax-spesies (29,30).

Ved å fjerne acylgruppen på homoserinlaktoner vil signal-

overføringen forstyrres. Enzymet acylase I fra svin ble ny-

lig vist å være i stand til å deacylere homoserinlaktoner fra

gramnegative bakterier (31). I marine bakterier førte dette til

redusert biofilmdannelse.

En annen mulighet til å interferere med signaloverføring

er å benytte syntetiske signalmolekylanaloger. Det er rap-

portert om både agonister og antagonister (32,33).

Staphylococcus aureus benytter tiolakton oligopeptider som

signalmolekyler. Disse kan virke både som aktivatorer og

inhibitorer av quorum-signaler. Naturlig forekommende sig-

nalmolekyler med små endringer kan redusere virulensen i

S. aureus (34).

I odontologisk sammenheng er det interessant at det bred-

spektrede triclosan som benyttes i blant annet tannpastaer,

hemmer syntese av forløperen for homoserinlaktoner (35).

Homoserinlaktonsignaler er imidlertid ikke påvist i orale

bakterier (14,25).

De kjente quorum-signalsystemene i orale bakterier inklu-

derer AI-2-systemet og det peptidinduserte signalsystemet

(CSP). AI-2-systemet anses som et universelt quorum-system

som benyttes av både grampositive og gramnegative bak-

terier. Derfor kan AI-2 representere et interessant mål for

profylakse. Det er vist at AI-2 påvirker bindingen av P. gingi‑

valis til S. gordonii i biofilm (24). Vi mangler fortsatt kunnskap

om AI-2s rolle i plakkbiofilmer. Slik kunnskap er nødvendig



for å vurdere mulighetene for profylaktisk intervensjon via

dette systemet.

Å interferere med CSP-signalsystemet kan være en an-

nen måte å bekjempe biofilmrelaterte sykdommer på. S.

gordonii og S. mutans evne til å danne biofilm kunne tenkes

redusert ved å interferere med dette systemet. Vi kjenner

foreløpig ikke til om tidlig kolonisatorer som Streptococcus

oralis, Streptococcus sanguis, og Streptococcus mitis, som alle

produserer CSP og bruker signalet for å indusere naturlig

kompetanse, også benytter signalet i biofilmdannelse. Det

vil være interessant å finne ut om tilsetting av syntetisk CSP

kan indusere til biofilmdannelse når det nødvendige quorum

ikke er til stede. I tilfelle kunne CSP benyttes til å etablere

en beskyttende biofilm som kunne forhindre kolonisering

av mer virulente stammer. Vi vet at quorum-systemer og an-

dre signalsystemer avhenger av miljøfaktorer. Det er derfor

vesentlig å finne ut om de opererer, også under relevante

kliniske betingelser.

Perspektiv

Dersom forebyggelse av oral sykdom skal basere seg på

angrep på, eller forebyggelse av biofilmdannelse, er det ve-

sentlig å vite om bakteriene har utviklet spesifikke mekanis-

mer for å leve et liv i biofilm. I så fall vil mekanismene som

inngår i biofilmdannelsen være konserverte og egnede mål

for intervensjon. Stadiene i biofilmdannelse synes å følge

tilnærmet samme mønster i ulike bakterier, men biofilm-

arkitekturen og de molekylære mekanismer som er invol-

vert, varierer. Mekanismene for biofilmdannelse i P. aerugi‑

nosa er vel karakterisert og tjener som modell for hypoteser

om mekanismene i andre bakterier. Muligheten for å inter-

ferere med quorum-systemer i orale bakterier represente-

rer en interessant mulighet for å forebygge oral sykdom i

fremtiden. Imidlertid mangler vi fortsatt informasjon om de

molekylære mekanismene og signalveiene som er involvert

i dannelse av plakkbiofilm. Her ligger en viktig forsknings-

messig utfordring.

english summary

Biofilm and bacterial communication – possible consequences for

oral prophylaxis

Few of the existing oral prophylaxsis prophylactic agents

have significant effects on oral diseases. The main reason

is probably because of a neglect of the fact that the micro-

organisms involved organize into complex biofilm com-

munities with features that differ from free floating cells.

Recent approaches to study microbial gene expression and

regulation in non-oral microorganisms have shed light on

quorum sensing systems for transduction of signals that al-

low coordinated gene expression. Information is still lack-

ing on the genetic regulation of dental plaque formation. A

better understanding of these processes is of considerable

importance for the development of novel strategies for oral

disease prevention. We suggest that interfering with quo-

rum sensing systems represents promising strategies for

prevention of oral diseases. Therefore, defining the func-

tions of such systems in oral biofilms is the challenge for

future studies.

litteratur 1. Costerton JW, Geesey GG, Cheng KJ. How bacteria stick. Sci

Am 1978; 238: 86-95.

2. Sutherland IW. Biofilm exopolysaccharides: a strong and sticky

framework. Microbiology 2001; 147: 3-9.

3. Costerton JW. Microbial biofilms. Annu Rev Microbiol 1995; 49:

711-45.

4. Davies D. Understanding biofilm resistance to antibacterial

agents. Nat Rev Drug Discov 2003; 2: 114-22.

5. Svensäter G, Welin J, Wilkins JC, Beighton D, Hamilton

IR. Protein expression by planktonic and biofilm cells of

Streptococcus mutans. FEMS Microbiol Lett 2001; 205: 139-46.

6. Burne RA, Chen YY, Penders JE. Analysis of gene expression in

Streptococcus mutans in biofilms in vitro. Adv Dent Res 1997; 11:

100-9.

7. Li YH, Chen YY, Burne RA. Regulation of urease gene ex-

pression by Streptococcus salivarius growing in biofilms. Environ

Microbiol 2000; 2: 169-77.

8. Sauer K, Camper AK, Ehrlich GD, Costerton JW, Davies DG.

Pseudomonas aeruginosa displays multiple phenotypes during de-

velopment as a biofilm. J Bacteriol 2002; 184: 1140-54.

9. Davies DG, Parsek MR, Pearson JP, Iglewski BH, Costerton JW,

Greenberg EP. The involvement of cell-to-cell signals in the de-

velopment of a bacterial bio film. Science 1998; 280: 295-8.

10. Stoodley P, Sauer K, Davies DG, Costerton JW. Biofilms as com-

plex differentiated communities. Ann Rev Microbiol 2002; 56:

187-209.

11. Bassler BL. How bacteria talk to each other: regulation of gene

expression by quorum sensing. Curr Opin Microbiol 1999; 2:

582-7.

12. Bassler BL, Wright M, Silverman MR. Multiple signaling sys-

tems controlling expression of luminescence in Vibrio harveyi: sequence and function of genes encoding a second sensory path-

way. Mol Microbiol 1994; 13: 273-86.

13. Miller MB, Bassler BL. Quorum sensing in bacteria. Annu Rev

Microbiol 2001; 55: 165-99.

14. Frias J, Olle E, Alsina M. Periodontal pathogens produce quo-

rum sensing signal molecules. Infect Immun 2001; 69: 3431-4.

15. Schauder S, Shokat K, Surette MG, Bassler BL. The LuxS family

of bacterial autoinducers: biosynthesis of a novel quorum-sens-

ing signal molecule. Mol Microbiol 2001; 41: 463-76.

16. Loo CY, Corliss DA, Ganeshkumar N. Streptococcus goronii bio-

film formation: identification of genes that code for biofilm phe-

notypes. J Bacteriol 2000; 182: 1374-82.


142

Biofilm


17. Håvarstein LS, Gaustad P, Nes IF, Morrison DA. Identifi-

cation of the streptococcal competence-pheromone receptor.

Mol Microbiol 1996; 21: 863-9.

18. Bhagwat SP, Nary J, Burne RA. Effects of mutating putative

two-component systems on biofilm formation by Streptococcus mutans UA159. FEMS Microbiol Lett 2001; 205: 225-30.

19. Yoshida A, Kuramitsu HK. Multiple Streptococcus mutans genes

are involved in biofilm formation. Appl Environ Microbiol 2002;

68: 6283-91.

20. Yother J, Trieu-Cuot P, Klaenhammer TR, De Vos WM. Genetics

of streptococci, lactococci, and enterococci: review of the sixth

international conference. J Bacteriol 2002; 184: 6085-92.

21. Li YH, Hanna MN, Svensater G, Ellen RP, Cvitkovitch DG. Cell

density modulates acid adaptation in Streptococcus mutans: impli-

cations for survival in biofilms. J Bacteriol 2001; 183: 6875-84.

22. Wen ZT, Burne RA. Functional genomics approach to identi-

fying genes required for biofilm development by Streptococcus mutans. Appl Environ Microbiol 2002; 68: 1196-203.

23. Merritt J, Qi F, Goodman SD, Anderson MH, Shi W. Mutation

of LuxS affects biofilm formation in Streptococcus mutans. Infect

Immun 2003; 71: 1972-9.

24. McNab R, Ford SK, El-Sabaeny A, Barbieri B, Cook GS, Lamont

RJ. LuxS-based signaling in Streptococcus gordonii: autoinducer 2

controls carbohydrate metabolism and biofilm formation with

Porphyromonas gingivalis. J Bacteriol 2003; 185: 274-84.

25. Burgess NA, Kirke DF, Williams P, Winzer K, Hardie KR,

Aduse-Opuku J, et al. LuxS-dependent quorum sensing in

Porphyromonas gingivalis modulates protease and haemagglutinin

activities but is not essential for virulence. Microbiology 2002;

148: 763-2.

26. Fong KP, Chung WO, Lamont RJ, Demuth DR. Intra- and inter-

species regulation of gene expression by Actinobacillus actinomy‑cetemcomitans LuxS. Infect Immun 2001; 69:7625-34.

27. Fong KP, Gao L, Demuth DR. LuxS and arcB control aerobic

growth of Actinobacillus actinomycetemcomitans under iron limita-

tion. Infect Immun 2003; 71: 298-308.

28. Hentzer M, Riedel K, Rasmussen TB, Heydom A, Andersen JB,

Parsek MR, et al. Inhibition of quorum sensing in Pseudomonas aeruginosa biofilm bacteria by a halogenated furanone com-

pound. Microbiology 2002; 148: 87-102.

29. Dong YH, Wang LH, Xu JL, Zhang HB, Zhang XF, Zhang LH.

Quenching quorum-sensing-dependent bacterial infection by

an N-acyl homoserine lactonase. Nature 2001; 411: 813-7.

30. Leadbetter JR, Greenberg EP. Metabolism of acyl-homose-

rine lactone quorum-sensing signals by Variovorax paradoxus. J Bacteriol 2000; 182: 6921-6.

31. Xu F, Byun T, Dussen HJ, Duke KR. Degradation of N-acylho-

moserine lactones, the bacterial quorum-sensing molecules, by

acylase. J Biotechnol 2003; 101: 89-96.

32. Smith KM, Bu Y, Suga H. Induction and inhibition of Pseudomonas aeruginosa qurum sensing by synthetic autoinducer canalogues

of N-acyl homoserine lactones as agonists or antagonists of

transcriptional regulators involved in bacterial quorum sensing.

Bioorg Med Chem Lett 2002; 12: 153-7.

34. Lyon GJ, Mayville P, Muir TW, Novick RP. Rational design of

a global inhibitor of the virulence response in Staphylococcus

aureus, based in part on localization of the site of inhibition to

the receptor-histidine kinase, Agr Proc Natl Acad Sci USA 2000;

97: 13330-5.

35. Hoang TT, Schweizer HP. Characterization of Pseudomonas aeruginosa enoyl-acyl carrier protein reductase (FabI): a target

for the antimicrobial triclosan and its role in acylated homose-

rine lactone synthesis. J Bacteriol 1999; 181: 5489-97.

ForfattereAnne Aamdal Scheie, professor, dr.odont., og

Fernanda Cristina Petersen, NFR postdoc stipendiat, dr. odont.

Institutt for oral biologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i

Oslo, Norge

Korrespondanse:Professor Anne Aamdal Scheie, Institutt for oral biologi,

Det odontologiske fakultet, Postboks 1052 Blindern, N-0316 Oslo,

Norge. Tlf: +47 22840359. Fax: +47 22840301. E-mail: ascheie@

odont.uio.no

Bakterier BasalbilogiBiofilmForebyggelsePlak



Att kunna framställa vaccin mot karies har varit ett

aktivt forskningsområde de sista decennierna.

I den forskningen användes i början hela bakterier

av Streptococcus mutans (S. mutans) som injicerades systemiskt

(aktiv immunisering). Effekten mättes i form av antikroppar

i blod och saliv. Principen var densamma som för ett klas-

siskt vaccin: Genom att aktivera individens immunförsvar

skapas ett »immunologiskt« minne. Det stora problemet

med att vaccinera mot karies på detta sätt var svårigheten att

kunna få ett tillräckligt bra och upprepat sekretoriskt svar

(tillräcklig mängd av sIgA, sekretoriskt immunoglobulin A)

som kunde skapa ett skydd i saliven. Det är nämligen i sali-

ven och på tandytan som det måste bildas antikroppar mot

S. mutans. Antikroppar som bildas i blodet (främst IgG) kan

bara kan nå munhålan via läckage genom tandköttsfickan.

Sådana antikroppar har också en kort livslängd och bryts

snabbt ned i munnen.

Ett antal försök att öka intensiteten i det immunologiska

svaret har gjorts och man har även prövat olika admini-

strationssätt (till exempel subkutant, oralt och intranasalt)

samt olika typer av adjuvans, immunstimulerande ämnen,

så kallade understödjande medel (1). Det största hindret mot

aktiv immunisering mot karies fann Hughes et al. De visade

att immunisering med hela celler av S. mutans skapade kors

reagerande antikroppar som angrep hjärtmuskelceller (2).

Utvecklingen inom detta forskningsfält har sedan dess rik-

tats mot att försöka skapa ett specifikt immunsvar genom att

immunisera med mycket små delar av till exempel adhesi-

onsproteiner som administreras lokalt, exempelvis nässpray

(1). Att skapa en långvarig slemhinneimmunitet mot den

kroppsegna mikrofloran som ju samtidigt är en viktig del

av det icke-specifika immunsystemets skydd mot exogena

infektioner är en svår nöt att knäcka och det saknas studier

som visar att man lyckats skapa ett skydd mot karies hos

människa via aktiv immunisering.

Lokal applicering av antikroppar (passiv immunisering)

har rönt stor uppmärksamhet de sista två decennierna. Me-

toden har använts med stor framgång för att förhindra sjuk-

domar i mag-tarmkanalen (3). Det är en snabb och säker

metod. Effekten fås lokalt (där antikropparna administeras)

utan att immunsystemet påverkas. Antikropparna tas om-

hand på naturlig väg i mag-tarmkanalen. Nackdelen med

passiv immunisering är att det krävs höga koncentrationer

av antikroppar vilket gör att behandling blir dyr. Eftersom

immunsystemet inte aktiveras skapas det inte heller något

biologiskt minne. Det betyder attt immuniseringen måste

upprepas. Metoden bör därför snarare betraktas som en be-

handling än som ett vaccin (som ju skapar ett »livslångt«

skydd). När det gäller skydd mot karies har man dock vi-


Faglige artikler 145TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

sat att effekten av passiv immunisering kan kvarstå upp

till två år (4). En hypotes är att man genom att selektivt

blockera vidhäftningen av en kariogen mutanstreptokock

kan platsen fyllas av en mindre kariogen streptokock. Den‑

na »switch« i mikrofloran skulle kunna skapa ett långvarigt

skydd (5).

Det faktum att djur såväl som människor överför ett im‑

munologiskt skydd via bröstmjölken till avkomman har

utnyttjats vid framställning av polyklonala antikroppar.

Värddjuret immuniseras och när immunsystemet aktiverats

renas antikroppar fram från till exempel mjölk hos kor eller

äggula från hönsägg.

Passiv immunisering mot karies och S. mutans har utvär‑

derats i såväl djur‑ som humanstudier. Forskarna har använt

immunoglobuliner från till exempel råmjölk och ägg samt

antikroppar som framställts i tobaksplantor (1) och av lakto‑

baciller (6). En allmän strävan har varit att kunna framställa

antikroppar med hög patientsäkerhet till så låg kostnad som

möjligt.

karies och Streptococcus mutansS. mutans är den bakterie som primärt orsakar karies (7).

Nyckeln till att förstå S. mutans kolonisation av munhålan är

kunskapen om hur olika molekylära komponenter på bak‑

teriens cellyta interagerar med salivpellickeln på tanden.

Baserat på likheter i DNA delas mutansstreptokocker upp

i sju olika arter. Varje art kan i sin tur delas upp i åtta olika

serotyper. Genomet hos S. mutans har nyligen sekvenserats

och visar sig bestå av 2 030 936 baspar (8). Det är kunskapen

om genomets uppbyggnad och analyser utifrån detta som i

framtiden kan ge forskarna värdefull insikt om hur S. mutans

har anpassat sig för att överleva i den orala miljön.

S. mutans har på sin cellyta ett antal olika ytbundna struk‑

turer (till exempel serotyp specifika polysackarider, gluco‑

syltransferaser Gtfs), glukanbindande proteiner (GBP) och

ytadhesionsprotein SAI/II (surface adhesion I/II också kallat

Ag I/II, antigen I/II) (9, 10). Cellytemolekylerna spelar en

viktig roll i bakteriens interaktioner med sin värdorganism

och har blivit mycket uppmärksammade som potentiella

vaccinkandidater. Dessa virulensfaktorer är starkt involvera‑

de i S. mutans förmåga att binda till salivpellickeln (tandytan)

och överleva under perioder av svält och syrafall.

Surface adhesion molecule SAI/II är ett cellytebundet ad‑

hesin som är involverat i den initiala bindningen, vidhäft‑

ningen, av S. mutans till salivagglutininreceptorn i salivpel‑

lickeln (den receptor i salivpellickeln som har förmåga att

sammanklumpa bakterierna) och anses spela en betydande

roll vid kolonisationen i munhålan (11). (Detta protein har

även kallats AgI/II, B, IF, P1, SR, MSL‑1 och PAC (9).) SAI/II

har länge ansetts som ett av S. mutans viktigaste antigen och

är en betydande virulensfaktor. Ett stort antal av de studier

om aktiv och passiv immunisering mot karies som hittills

har publicerats har handlat om antikroppar som riktas mot

detta protein.

Ytterligare en viktig virulensfaktor med stor betydelse för

S. mutans förmåga att kolonisera är glukosyltransferaserna;

ett cellytebundet enzym, eller snarare enzymgrupp, som

ansvarar för produktionen av glukan. Glukan är en extra‑

cellulär polysackarid som syntetiseras av S. mutans från glu‑

kos. S. mutans‑streptokockerna använder glukan som ener‑

gikälla vid svält och som ett sammanhållande »klister« på

den glatta tandytan (12). Glukan finns i saliv och införlivas

i den initiala salivpellickeln på tandytan. Väl på plats kan

den verka för selektiv vidhäftning av mutanstreptokocker

och spela en viktig roll vid bildandet av plack (13). Sam‑

manfattningsvis är glukosyltransferaserna en mycket viktig

virulensfaktor för S. mutans möjlighet att överleva och kolo‑

nisera tandytan.

karies och laktobaciller

Laktobaciller är en grupp grampositiva bakterier som an‑

vänts för konservering och jäsning av mat i århundranden.

Vissa stammar är naturliga delar i mag‑tarmkanalens nor‑

malflora (14). Laktobaciller klassas som så kallade GRAS‑

organismer (Generally regarded as safe) och är inte sjukdoms‑

framkallande. I dag kan man till exempel hitta dem i så kal‑

lad functional foods (exempelvis yoghurt). Ett flertal forskare

anser att de kan förebygga infektioner som till exempel

diarré och inflammatoriska tarmsjukdomar (15).

I munhålan har laktobaciller länge ansetts ha samband

med karies på grund av att de upptäckts i kariöst dentin

och att de producerar mjölksyra som kan påskynda karies‑

processen. I en nyligen utförd studie noterade man att lak‑

tobaciller som togs från kariesfria respektive kariesaktiva

patienter skiljde sig märkbart. Laktobaciller från kariesak‑

tiva patienter fäste lättare vid fuktiga ytor och hade en lä‑

gre produktion av ämnen som har en hämmande effekt på

andra mikroorganismers tillväxt (16). På odlingsplatta kan

S. mutans inte växa i närvaro av Lactobacillus paracasei (L. pa-

racasei) utan det bildas en klar zon runt laktobacillerna (Fig.

1)(17). Man har med intresse noterat att Lactobacillus rham-

nosus GG (LGG) har förmåga att producera substanser med

hög aktivitetshämmande effekt mot ett antal bakterier (in‑

klusive Streptococcus spp) (18). Både laktobaciller och LGG

anses konkurrera med streptokocker om så kallade orala

adhesionssites. In vitro har man visat att LGG kan koloni‑

sera munhålan tillfälligt och därmed minska tillväxten av S.

sobrinus (19). Laktobaciller som isoleras från människa kan

146

Passiv immunisering


även hämma produktionen av glukan från S. mutans (20).

I en finsk studie fick barn på daghem mjölk som innehöll

LGG i sju månader. Resultaten visade att de barn som fått

LGG hade lägre kariesutveckling och färre antal S. mutans i

slutet av studien (21).

Sammanfattningsvis är laktobaciller en stor och heterogen

grupp bakterier som bör omvärderas även ur kariologisk

synvinkel. Det har visat sig att laktobaciller skulle kunna

användas som probiotika mot karies och i framtiden även

andra sjukdomar i munhålan. När det gäller karies är det

viktigt att använda en stam som producerar lägre mängd

syra för att undvika progression av karies. Deras förmåga att

producera bakteriehämmande substanser (så kallade bakte-

riociner) är ett mycket intressant forskningsfält och det fak-

tum att de kan kolonisera munhålan gör dem till perfekta

bärare av vaccin.

Bovina antikroppar, antikroppar från ko, passerar via en

aktiv transport från plasman till mjölken hos kor och finns

i höga koncentrationer i djurens råmjölk (kolostrum) (3).

Kons råmjölk kan innehålla 40–200 mg antikroppar/ml och

har använts vid passiv immunisering mot ett antal patogener

i mag-tarmkanalen (inklusive S. mutans). När kon immunise-

rats med antigen väntar man in immunsvaret. Djuret kan

sedan mjölkas på råmjölken som nu är rik på antikroppar.

De första 5–6 mjölkningarna ger störst mängd antikroppar.

Metoden kan upprepas flera gånger på samma ko men pro-

cessen att rena fram antikroppar är fortfarande mycket ar-

betskrävande och kostsam.

Michalek et al. visade i studier på gnotobiotiska råttor att

om vassla från immuniserade kor som injicerats med hela

S. mutans-bakterier blandades i råttornas kost fick djuren en

minskad kariesutveckling (22). Man har också visat att rå-

mjölk från kor som immuniserats med både S. mutans och S.

sobrinus kan hämma upptaget av glukos samt bildandet av

både glukan och fruktan hos S. mutans (23). I försök på män-

niska kunde man visa att hos individer som sköljde mun-

nen med vasslan blockerade antikropparna bindningen av

S. mutans till experimentella salivpellicklar. Det stödde också

humana leukocyters förmåga att ta upp och oskadliggöra

främmande kroppar (fagocytos) (24) (till exempel ta död på

S. mutans ) samt minskade antalet S. mutans (25). I en nyligen

publiserad artikel kunde man få fram bovina antikroppar

som riktades mot ett syntetiskt protein som bestod av den

salivbindande delen i PAC (SAI/II) och den glukanbindande

delen i Gtf-I. Råttor som fick samma immunprodukt via fö-

dan visade en minskad kariesutveckling (26). Att kombinera

två viktiga virulensfaktorer är ett intressant sätt att öka slag-

kraften hos ett vaccin.

Forskningen visar att bovina antikroppar eller råmjölks-

produkter kan användas för passiv immunisering av män-

niska eftersom de flesta individer tål mjölk. Redan nu säljs

råmjölksprodukter från icke immuniserade djur i daglig-

varuhandeln till exempel nyligen i tandkräm. Produkterna

påstås skydda mot infektioner men innehåller inga riktade

antikroppar.

Överföringen av immunitet från höna till kyckling via äg-

get beskrevs redan för mer än ett sekel sedan (27). Trans-

porten av passiv immunitet mellan höna och kyckling sker

via ett membran till gulan under äggets mognad (28). Exakt

hur processen fungerar är fortfarande inte klarlagt. De im-

munoglobuliner eller antikroppar som utvinns från äggulan

benämns IgY (29). Hos kor blir ökningen av antikroppshal-

terna efter immunisering ganska blygsam medan hönor kan

hyperimmuniseras (30). Koncentrationen av IgY i äggula

kan uppgå till 25 mg/ml. Under ett år kan en enda höna ge

upp till 40 gram IgY. Detta gör naturligtvis äggantikroppar

attraktiva för passiv immunisering. Kycklingantikroppar el-

ler äggantikroppar har dock visat sig vara mindre stabila i

miljöer med lågt pH (som till exempel i magsäcken). De är

också mer känsliga för spjälkning av pepsin (28).

Fig. 1. Bilden visar laktobaciller (de två linjerna) på agar-platta tillsammans med S. mutans. Uppklarningzon visar det område där S. mutans inte kan växa.

147TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Antikroppar från ägg har använts vid passiv immunise-

ring mot S. mutans och karies. Kariesutvecklingen minskade

hos råttor som fick immunoglobuliner från hönor som im-

muniserats med hela celler av S. mutans (31). Försök har även

gjorts på människa. Hos individer som fick skölja runt anti-

kroppar i munnen minskade mängden S. mutans i saliv och

plack i relation till den totala mängden streptokocker (28).

Försök har också gjorts med kycklingantikroppar som rik-

tades mot cellbundet Gtf. När man administrerade IgY via

födan minskad kariestillväxten (1). Muntorra försöksdjur

som gavs anti Gtf-antikroppar via dricksvattnet hade min-

dre mängd glattytekaries och fissurkaries jämfört med en

kontrollgrupp (32). Resultatet visar att äggantikroppar kan

fungera i en muntorr miljö och skulle vara en möjlig be-

handlingsstrategi för patienter med hög kariesaktivitet. Det

har även framställts antikroppar mot ytterligare ett antigen

hos S. mutans; glukanbindande protein, GBP. När dessa anti-

kroppar gavs till råttor via födan kunde man se en minskad

kariesutveckling i molarer (33).

Trots att stabiliteten hos IgY är lägre jämfört med humana

och bovina antikroppar har de en potential som passiv im-

munisering mot karies tack vare tillgängligheten (ägg är en

vanlig föda världen över) och dess höga koncentration av

antikroppar. Trots det är passiv immunisering med äggan-

tikroppar mot karies i dag en relativ dyr behandling. Att

kunna öka »skörden« av antikroppar från varje ägg skulle

göra dem attraktivare ur ekonomisk synvinkel.

När det gäller monoklonala antikroppar mot S. mutans och

karies finns omfattande forskning på både djur och män-

niska. Monoklonala antikroppar har en ökad vidhäftnings-

förmåga och en högre specificitet än polyklonala antikrop-

par. Framställningen är exklusiv och kostsam och sker i

cellkulturer. Denna typ av antikroppar används mest i la-

boratorieexperiment där det endast behövs en mycket liten

mängd. I några uppmärksammade kariesstudier har dock

lokal applicering av monoklonala anti-AgI/II-antikroppar

hos Rhesusapor minskat mängden S. mutans på glatta ytor

och i fissurer. Resultatet blev lägre kariesutveckling upp till

ett år efter immuniseringen (34). Andra studier har visat att

monoklonala antikroppar som riktas mot antigen B (SAI/II)

hindrat inplantation av S. sobrinus hos råtta (35). I humanstu-

dier applicerade Ma et al. monoklonala antikroppar mot AgI/

II direkt på tänder och lyckades förhindrade kolonisation

av S. mutans (36). 1995 lyckades man klona och uttrycka en

monoklonal antikropp från mus riktad mot SAI/II i tobaks-

plantor (Nicotina tabacum) (37). Denna antikropp var unik ef-

tersom den byggts upp av delar från en musantikropp men

med en sekretorisk del från kanin. De olika delarna sattes

in i separata tobaksplantor. Därefter korsades plantorna och

resultatet blev en sekretorisk växtantikropp. Tack vare den

sekretoriska delen kunde växtantikroppen överleva 3 dagar

jämfört med 1 dag för en IgG-antikropp (38). Växtantikrop-

pen skyddade individer från rekolonisation av S. mutans un-

der minst 4 månader sedan den tillförts lokalt (38). Det krävs

dock stora mängder tobaksplantor för att utvinna antikrop-

par i den mängd som krävs för passiv immunisering mot

karies. Men det är hisnande att föreställa sig att man i fram-

tiden skulle kunna odla antikroppar i växter.

Hos lamadjur, dromedarer och kameler finns en unik upp-

sättning antikroppar. Dessa antikroppar är motståndskrafti-

gare mot värme och tål lågt pH (39). Den föränderliga delen

av en sådan antikropp kallas VHH och är den minsta natur-

ligt förekommande molekylen med antigenbindande egen-

skaper (40). VHH-fragment är lätta att klona och kan uttryc-

kas i både bakterier och svampar (41). De kännetecknas av

både hög specificitet och affinitet (42). I en nyligen genom-

förd studie utvecklades ett rekombinerat fusionsprotein

från llama VHH-fragment som riktades mot S. mutans som

sammanfogats med Glucosoxidas (GOX). Detta VHH-GOX-

protein kunde känna igen och binda S. mutans och även i

låga koncentrationer oskadliggöra bakterien (43). GOX är

ett enzym som ansvarar för produktionen av väteperoxid

i närvaro av glukos och syre. Enzymet anses även kunna

ha en bakteriedödande effekt (44). Generellt sett krävs det

en bivalent struktur för att antikroppar ska klumpa sam-

man bakterier och utverka sin effekt. Tidigare studier har

visat att VHH inte kan verka som enskilda fragment efter-

som den antigenbindande variabla delen inte ensamt klarar

av att klumpa samman bakterier. Därmed förloras en viktig

egenskap som gör VHH-fragment mer ineffektiva (45). Lo-

kal applisering av VHH (eller VHH-GOX) gav överraskande

nog en minskad utveckling av glattytekaries hos muntorra

råttor. Vi kunde dock inte i våra studier visa att glukosoxi-

dasenzymet har tilläggseffekt (46). De stora fördelarna med

antikroppsfragment från Llama är deras stabilitet och stor-

lek vilket gör dem höggradigt intressanta för framtida forsk-

ning och användning.

Laktobaciller har i tidigare studier uttryckt immunstimu-

lerande effekter på både slemhinnans och det systemiska

immunsystemet (47). Laktobaciller är enkla att odla och ger

höga koncentrationer till låg kostnad. Det har också varit

möjligt att via genetisk omvandling uttrycka bitar av antigen

på ytan av laktobaciller och på så sätt aktivera immunsyste-

met (48).

148

Passiv immunisering


rade laktobacillerna ska kunna kolonisera munhålan tillfäl-

ligt och direkt på plats producera antikroppsfragment mot

S. mutans och på så sätt förhindra karies. Det fortsatta arbetet

med dessa så kallade transformanter har bland annat hand-

lat om att byta ut och förbättra vissa delar av vektorerna. I en

andra serie av expressionsvektorer ändrades den så kallade

promotorn så att den gav ett konstant uttryck av scFv (till

skillnad mot de första vektorerna som »kickades igång« av

mannitol). Vi fann att även de nya transformanterna kunde

uttrycka funktionella antikroppsfragment på ytan av L. para-

casei. När de gavs till muntorra råttor minskade mängden ka-

ries. Kariesutvecklingen var också något lägre i jämfört med

de laktobaciller som framställts tidigare (17). Hypotesen har

varit att single chain-antikropparna känner igen, binder och

blockerar SAI/II och förhindrar på så sätt vidhäftning av

S. mutans till tandytan.

Tack vare resultaten från experimentella modeller öppnas

nya möjligheter. Våra laktobaciller har en väl utvecklad för-

måga att sammanklumpa S. mutans och med ett antal scFv på

cellytan kan det kanske få egenskaper som liknar bivalenta

eller multivalenta antikroppar. Antikroppsfragmentet skulle

också teoretiskt kunna fungera som en målsökare och binda

laktobacillen till S. mutans. Därefter skulle produktionen av

hämmande substanser oskadliggöra S. mutans. Detta är dock

endast spekulationer. Mycket arbete återstå med att kartläg-

ga mekanismen och vidareutveckla systemet.

Idag är det plasmidburna systemet för osäkert och inne-

håller resistensgener för antibiotika. Det gör att det inte läm-

par sig för studier på människa. Nya metoder håller dock på

att utvecklas. Det är fullt möjligt att välja ut en human stam

av laktobaciller som har en låg produktion av mjölksyra som

därmed kan utnyttjas för att förhindra progression av karies-

En vektor är en plasmid som innehåller genetisk infor-

mation samt olika signaler som påverkar bakteriecellen så

att den startar avläsning, produktion och exempelvis trans-

port av ett visst protein till ytan. Plasmiden innehåller oftast

någon form av markör för antibiotikaresistens för att möj-

liggöra selektiv odling av de omvandlade bakterierna. Om

denna markör saknas kommer bakterien att göra sig av med

sin »börda« (det »tillfogade« genetiska fragmentet) och pro-

duktionen av proteinet avbryts. Att vända på begreppet och

istället uttrycka en antikropp på ytan av laktobacillen är inte

möjligt på grund av antikroppmolekylens storlek. En vector

har nämligen ett mycket begränsat »utrymme« och kan bara

uttrycka små proteiner. Den klassiska antikroppen är en bi-

valent struktur som består av tunga och lätta kedjan med

den antigenbindande variabla delen, Fab, och den konstanta

Fc-delen som fungerar som en signalflagga för andra aktörer

i immunsystemet. Ett så kallat »single chain fragment« (ScFv)

består av enbart den antigenbindande delen av den lätta och

tunga kedjan, sammanhållna av en så kallad linker. De ska-

pas inte i naturen utan med molekylärbiologiska metoder.

Vi har lyckats skapa genen för ett single chain fragment som är

riktat mot SAI/II hos S. mutans och fått den att uttryckas på

ytan av Lactobacillus parpacasei. Den ursprungliga antikrop-

pen är den monoklonala musantikropp som tidigare testats i

både djurstudier och humanstudier (49). De transformerade

laktobaciller som har scFv på ytan sammanklumpade S. mu-

tans (Fig. 2) och när dessa laktobaciller gavs till muntorra

råttor via dricksvattnet ledde det till en minskad utveckling

av glattytekaries (6).

Dessa resultat är unika på flera sätt. För första gången var

det möjligt att uttrycka funktionella antikroppsfragment på

ytan av mjölksyraproducerande laktobaciller. De föränd-

Fig. 2. Bild tagen i svep-

elektronmikroskop. På

bilden visas laktobacillernas

(stavformiga, avlånga) hop-

klumpning av streptokocker

(korta runda).


utvecklingen. Kostnaden för ett sådant vaccin borde kunna

bli lågt vilket ökar möjligheten för att en sådan behandling

ska kunna nå ut till patienterna. Det ska dock nämnas att i

dagsläget tycks acceptansen för genmanipulerade mikroor-

ganismer vara låg hos befolkningen.

Passiv immunisering har i tidigare studier visat sig vara en

framgångsrik metod för att behandla och förebygga ka-

ries. Fördelarna med passiv immunisering är flera: Det är

en snabb, lokal och säker metod med små risker för bief-

fekter. Det sker ingen aktivering av immunsystemet vilket

eliminerar risken för korsreagerande antikroppar. Endast ett

fåtal studier har dock utförts på människa och effekter av

metoden har enbart påvisats på bakteriell nivå och inte på

kariesutvecklingen. Det krävs med andra ord mer forskning

på området.

Karies orsakas av S. mutans men är en multifaktoriell sjuk-

dom. Behandling och profylax mot kariessjukdom ska rik-

tas mot samtliga faktorer där passiv immunisering utgör en

möjlig väg gärna i kombination med traditionell terapi och

profylax. Det ska ses som en riktad behandling mot karies-

framkallande mutanstreptokocker. Patienter som lider av

muntorrhet har en mer kariesrelaterad mikroflora (50) och

strålningsbehandlade patienter utvecklar snabbt karies (51).

Passiv immunisering i form av ett munsköljningspreparat

skulle vara ett bra alternativ för muntorra patienter med

skör munslemhinna. Med den kunskap vi har i dag skulle

det troligen krävas ett flertal behandlingsperioder per år för

en kariesaktiv patient. Själva behandlingen skulle dock kun-

na skötas av patienten själv i hemmet (i form av munskölj-

ning eller sugtabletter).

Karies är ingen livshotande sjukdom och kostnaden för

att utveckla ett vaccin mot karies måste sättas i proportion

till det. Att framställa antikroppsbestyckade laktobaciller

kan vara en framtida väg. Ännu återstår dock mycket ar-

bete för att anpassa systemet för patientstudier. Morgon-

dagens transformerade laktobaciller är redan på väg. Paral-

lellt måste mekanismen hos de förändrade laktobacillerna

kartläggas. Sökandet efter en optimal laktobacillkandidat

för munhålan har redan inletts. Passiv immunisering som

metod för att förebygga sjukdom kan också användas vid

andra sjukdomar i munhålan som orsakas av mikroorga-

nismer (till exempel infektion av Candida albicans och Por-

phyromonas gingivalis).

Passive immunisation against caries

Adherence to mucosal surfaces has been shown to be of

great importance in the pathogenesis of various infections

in the gastro-intestinal tract. In the oral cavity, adhesion to

the tooth surface is important and plays a role in coloniza-

tion of Streptococcus mutans (S. mutans). The oral pathogen S.

mutans colonizes the hard tissue surfaces in the human oral

cavity and is considered to be the principal etiologic agent

of dental caries. S. mutans possesses a variety of virulence

traits that enable it to establish itself in the oral cavity and

initiate disease. Although the incidence of caries has been

reduced due to prophylactic measures during the past de-

cades, there are groups of patients for whom caries remains

a major clinical problem. These include individuals with hy-

posalivation due to adverse effects of certain pharmaceutic-

al products, systemic diseases such as Sjögren’s syndrome,

and head and neck tumor patients receiving heavy local

irradiation therapy. The effects of passive immunization

against S. mutans, has previously been explored using topic-

al oral administration of antibodies derived from both ani-

mals and plants. This includes studies with both monoclonal

and polyclonal antibodies directed against either the surface

adhesion SAI/II or the Glucosyltransferases. Still, the pas-

sive immunization is expensive and new traits need to be

explored in order to find a safe and cost-efficient therapy

for oral diseases. Lactobacilli have previously been used to

deliver vaccine components for active immunization in vivo.

A novel method has been established where single-chain Fv

(scFv) are produced in situ for delivery of passive immunity.

Oral administration of scFv-expressing bacteria in desali-

vated rats resulted in less S. mutans bacteria and lower devel-

opment of dental caries. Lactobacilli are easily cultured and

a high concentration of bacteria is achieved. This could be

a future strategy for passive immunization in the oral cavity

but today tolerance in the society for GMO (gene modified

microorganisms) is low.

1. Koga T, Oho T, Shimazaki Y, Nakano Y. Immunization against

dental caries. Vaccine 2002; 20: 2027-44.

2. Hughes M, Machardy SM, Sheppard AJ, Woods NC. Evidence

for an immunological relationship between Streptococcus mutans and human cardiac tissue. Infect Immun 1980; 27: 576-88.

3. Weiner C, Pan Q, Hurtig M, Borén T, Bostwick E, Hammarström

L. Passive immunity against human pathogens using bovine

antibodies. Clin Exp Immunol 1999; 116: 193–205.

4. Ma JK, Hikmat BY, Wycoff K, Vine ND, Chargelegue D, Yu

L, et al. Characterization of a recombinant plant monoclonal

secretory antibody and preventive immunotherapy in humans.

Nat Med 1998; 4: 601-6.

5. Lehner T, Ma JK, Kelly CG. A mechanism of passive immuni-

zation with monoclonal antibodies to a 185,000 streptococcal

antigen. Adv Exp Med Biol 1992; 327: 151-63.

150

Passiv immunisering


6. Krüger C, Hu Y, Pan Q, Marcotte H, Hultberg A, Delwar D, et

al. In situ delivery of passive immunity by lactobacilli produc-

ing single-chain antibodies. Nat Biotechnol 2002; 20: 702-6.

7. Loesche WJ. Role of Streptococcus mutans in human dental decay.

Microbiol Rev 1986; 50: 2594-600.

8. Adjic D, McShan WM, McLaughlin RE, Savic G, Chang J, Carson

MB, et al. Genome sequence of Streptococcus mutans UA159, a car-

iogenic dental pathogen. PNAS 2002; 99: 14434-9.

9. Koga T, Yamashita Y, Nakano Y, et al. Surface proteins of

Streptococcus mutans. Dev Biol Stand 1995; 85: 363-9.

10. Kuramitsu HK. Virulence factors of mutans streptococci: role of

molecular genetics. Crit Rev Oral Biol Med 1993; 4: 159-76.

11. Kelly CG, Evans P, Bergmeier L, Lee SF, Progulske-Fox A,

Harris AC, et al. Sequence analysis of the cloned streptococcal

antigen I/II. FEBS Lett 1989; 258: 127-32.

12. Tanzer JM. Essential dependence of smooth surface caries on,

and augmentation of fissure caries by sucrose and Streptococcus mutans infection. Infect Immun 1979; 25: 526-31.

13. Vacca-Smith AM, Venkitaraman AR, Quivey RG, Bowen WH.

Interactions of streptococcal glucosyltransferases with -amylase

and starch on the surface of saliva coated hydroxyapatite. Arch

Oral Biol 1996; 41: 291-8.

14. Ahrne S, et al. The normal Lactobacillus flora of healthy human

rectal and oral mucosa. J Appl Microbiol 1998; 85: 88-94.

15. Shornikova AV, Casas IA, Isolauri I, Mykkanen H, Vesikari T.

Lactobacillus rhamnosus as a therapeutic agent in acute diarrhea

in young children. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1997; 24: 399-

404.

16. Ahumada Mdel C, Bru E, Colloca ME, Lopez ME, Nader-Macias

MD. Evaluation and comparison of lactobacilli characteristics in

the mouths of patients with or without cavities. J Oral Sci 2003;

45: 1-9.

17. Krüger C, Hultberg A, Marcotte H, Ma JK, Hammarström L.

Passive immunization by lactobacilli expressing single-chain

antibodies against Streptococcus mutans. 2005 (Submitted).

18. Silva M, Jacobus NV, Deneke C, Gorbach SL. Antimicrobial

substance from human Lactobacillus strain. Antimicrob Agents

Chemother 1987; 31: 1231-3.

19. Meurman JH, Antila H, Korhonen A, Salminen S. Effect

of Lactobacillus rhamnosus strain GG (ATCC 53103) on the

growth of Streptococcus sobrinus in vitro. Eur J Oral Sci 1995;

103: 253-8.

20. Chung J, Ha ES, Park HR, Kim S. Isolation and characterization

of Lactobacillus species inhibiting the formation of Streptococcus mutans biofilm. Oral Microbiol Immunol 2004; 19: 214-6.

21. Näse L, Hatakka K, Savilahti E, Saxelin M, Ponka A, Poussa T,

et al. Effect of long-term consumption of a probiotic bacterium,

Lactobacillus rhamnosus GG, in milk on dental caries and caries

risk in children. Caries Res 2001; 35: 412-20.

22. Michalek SM, Gregory RL, Harmon CC, Katz J, Richardson GJ,

Hilton T, et al. Protection of gnotobiotic rats against dental car-

ies by passive immunization with bovine milk antibodies to

Streptococcus mutans. Infect Immun 1987; 55: 2341-7.

23. Loimaranta V, Tenovuo J, Virtanen S, et al. Generation of

bovine immune colostrums against Streptococcus mutans and

Streptococcus sobrinus and its effect on glucose uptake and ex-

tracellular polysaccharide formation by mutans streptococci.

Vaccine 1997; 15: 1261-8.

24. Loimaranta V, Carlen A, Olsson J, Tenovuo J, Syvaoja EL,

Korhonen H. Concentrated bovine colostral whey proteins from

Streptococcus mutans/ Streptococcus sobrinus immunized cows in-

hibit the adherence of and promote the aggregation of mutans

streptococci. J Dairy Res 1998; 65: 599-607.

25. Loimaranta V, Nuutila J, Marnila P, Tenovuo J, Korhonen

H, Lilius EM. Colostral proteins from cows immunised with

Streptococcus mutans/ Streptococcus sobrinus support the phagocy-

tosis and killing of mutans streptococci by human leukocytes. J

Med Microbiol 1999; 48: 917-26.

26. Mitoma M, Oho T, Michibata N, Okano K, Nakano Y, Fukuyama

M, et al. Passive immunization with bovine milk containing

antibodies to a cell surface protein antigen-glucosyltransferase

fusion protein protects rats against dental caries. Infect Immun

2002; 70: 2721-4.

27. Klemperer F. Ueber natürliche Immunität und Verwerthung

für die Immunisierungstherapie. Arch Expl Pathol Pharamakol

1893; 31: 365-82.

28. Hatta H, Ozeki M, Kim M, Yamamoto T, Hirasawa M, Otake S,

et al. Passive immunization against dental plaque formation in

humans: effect of a mouth rinse containing egg yolk antibodies

(IgY) specific to Streptococcus mutans. Caries Res 1997; 31: 268-

74.

29. Leslie GA, Clem LW. Phylogeny of immunoglobulin structure

and function. III. Immunoglobulins of the chicken. J Exp Med

1969; 130: 1337.

30. Butler JE. Bovine immunoglobulins: an augmented review. Vet

Immunol Immunopathol 1983; 4: 43-152.

31. Otake S, Nishihara Y, Makimura M, Hatta H, Kim M, Yamamoto

T, et al. Protection of rats against dental caries by passive im-

munization with hen-egg-yolk antibody (IgY). J Dent Res 1991;

70: 162-6.

32. Krüger C, Pearson SK, Kodama Y, Vacca Smith A, Bowen WH,

Hammarström L. The effects of egg-derived antibodies to glu-

cosyltransferases on dental caries in rats. Caries Res 2004; 38:

9-14.

33. Smith DJ, Shoushtari B, Heschel RL, King WF, Taubman MA.

Immunogenicity and protective immunity induced by synthetic

peptides associated with a catalytic subdomain of mutans group

streptococcal glucosyltransferase. Infect Immun 1997; 65: 4424-

30.

34. Lehner T, Caldwell J, Smith R. Local passive immunisation by

monoclonal antibodies against Streptococcal antigen I/II in the

prevention of dental caries. Infect Immun 1985; 50: 796-9.

35. van Raamsdonk M, de Soet JJ, de Graaff J. Effect of monoclonal

antibodies on the colonization of rats by Streptococcus sobrinus.Caries Res 1993; 27: 31-7.

36. Ma JK, Hunjan M, Smith R, Lehner T. Specificity of monoclonal

antibodies in local passive immunization against Streptococcus mutans. Clin Exp Immunol 1989; 77:331-337.

37. Ma JK, Hiatt A, Hein M, Vine ND, Wang F, Stabila P, et al.

Generation and assembly of secretory antibodies in plants.

Science 1995; 268: 716-9.

38. Ma JK, Hikmat BY, Wycoff K, Vine ND, Chargelegue D, Yu


L, et al. Characterization of a recombinant plant monoclonal

secretory antibody and preventive immunotherapy in humans.

Nat Med 1998; 4: 601-6.

39. Hamers-Casterman C, Atarhouch T, Muyldermans S, Robinson

G, Hamers C, Bajana Songa E, et al. Naturally occurring anti-

bodies devoid of light-chains. Nature 1993; 363: 446-8.

40. Desmyter, A, Decanniere K, Muyldermans S, Wyns L. Antigen

specificity and high affinity binding provided by one single

loop of a camel single-domain antibody. J Biol Chem 2001; 276:

26285-90.

41. Frenken LGJ, van der Linden HJR, Hermans PWJ, Wil Bos J,

Ruuls RC, De Geus B, et al. Isolation of antigen specific Llama

VHH antibody fragments and their high level secretion by

Saccharomyces cerevisiae. J Biotechnol 2000; 78: 11-21.

42. van der Linden RH, De Geus B, Frenken GJ, Peters H, Verrips

CT. Improved production and function of llama heavy chain

antibody fragments by molecular evolution. J Biotechnol 2000;

80: 261-70.

43. Szynol A, de Soet JJ, Sieben-van Tuyl E, Bos JW, Frenken LG.

Bactericidal effects of a fusion protein of llama heavy-chain anti-

bodies coupled to glucose oxidase on oral bacteria. Antimicrob

Agents Chemother 2004; 48: 3390-5.

44. Thomas E, Milligan LTW, Joyner RE, Jefferson MM. Antibacterial

activity of hydrogen peroxide and the lactoperoxidase-hydro-

gen peroxide-thiocyanate system against oral streptococci.

Infect Immun 1994; 62: 529-35.

45. Ma JK, Lehner T. Prevention of colonization of Streptococcus mu-tans by topical application of monoclonal antibodies in human

subjects. Arch Oral Biol 1990; 35: 115-22.

46. Krüger C, Hultberg A, Marcotte H, Frenken LGJ, Hammarström

L. Passive immunization against caries using llama derived

VHH fragments against Streptococcus mutans. 2005 (Submitted).

47. Isolauri E, Joensuu J, Soumalainen H, Luomala M, Vesikari T.

Improved immunogenicity of oral D x RRV reassortant rota-

virus vaccine by Lactobacillus casei GG. Vaccine 1995; 13: 310-

2.

48. Pouwels PH, Vriesma A, Martinez B, Tielen FJ, Seegers JF, Leer

R, et al. Lactobacilli as vehicles for targeting antigens to muco-

sal tissues by surface exposition of foreign antigens. Methods

Enzymol 2001; 336: 369-89.

49. Ma JK, Lehner T. Prevention of colonization of Streptococcus mu-tans by topical application of monoclonal antibodies in human

subjects. Arch Oral Biol 1990; 35: 115-22.

50. Almståhl A, Wikström M. Oral microflora in subjects with re-

duced salivary secretion J Dent Res 1999; 78: 1410-6.

51. Spak CJ, Johnson G, Ekstrand J. Caries incidence, salivary flow

rate and efficacy of fluoride gel treatment in irradiated patients.

Caries Res 1994; 28: 388-93.

Carina Krüger, leg. tandläkare, MD

Institutionen för laboratoriemedicin, Karolinska Universitetssjuk-

huset, Huddinge, Sverige

Korrespondens:Leg. tandläkare, MD Carina Krüger, Institutionen för laboratorieme-

dicin, Karolinska Universitetssjukhuset, Huddinge, 141 86 Stock-

holm Sverige. E-mail: [email protected]

AntistofferBakterierBasalbiologiCariesImmunforsvar


»Tanden er min – knoglen er din«Premiere på TKU Efteruddannelsens systematiske efteruddannelse i Oral Kirurgi

Per Deleuran

FRA TANDLÆGESKOLERNE

Det akademiske niveau

Undervisningen var videnbaseret og dermed evidensbaseret

på et tilpas højt akademisk niveau. I sådan en uddannelse får

deltagerne alle de oplysninger og input de ønsker, men samti-

dig også værktøjer til selvstændig supplerende vidensøgning.

Værktøjerne er bl.a. et omfattende skriftligt materiale, mange

litteraturhenvisninger samt arbejde før og efter hvert modul

og test via Blackboard Learning System. Deltagernes ønsker om

forskellige supplerende materialer som fremkom under kur-

set, søges opfyldt via Blackboard webportal. Det er fx videoklip,

billedmateriale, hele aftryk af vigtige artikler og onlinesupport.

Allerede inden kurset lå det meste af det skriftlige materi-

ale på Blackboard. Supplerende materiale vil tilkomme i uger-

ne og månederne efter hvert modul, lige såvel som test i

form af opgaver der skal løses af deltagerne i grupper eller

enkeltvis efter eget ønske. Disse opgaver kræver selvstændig

indsats, hvor søgen i relevante kilder er skruen og omdrej-

ningspunktet i det pædagogiske princip.

Den 9. og 10. september mødte 44 deltagere op til 1. mo-

dul i Den Systematiske Efteruddannelse i Oral Kirurgi

arrangeret af TKU Efteruddannelsen og afholdt i Dansk

Tandlægeforenings lokaler.

De to drevne og velforberedte undervisere – begge over-

tandlæge og dr.odont., Else Marie Pinholt og Morten Schiødt –

mødte de meget videbegærlige kolleger. Der var en klar rød

tråd igennem dette første modul med nøgleordene omhyg-

gelig journalisering og viden om patienten, samtykke og

kvalitetsbevidst behandling. Som ansvarsbevidst tandlæge

skal man vide og kunne forudse alt om patienten, så man på

så skånsom en måde kan forberede patienten på det kirurgi-

ske indgreb. Patienten skal i yderste konsekvens kunne til-

bydes en behandling som hviler på det biologisk mest næn-

somme niveau både generelt og lokalt, deraf overskriftens

lille slogan »Tanden er min – knoglen er din«. Et tankevæk-

kende slogan som har videre perspektiver end det ordrette

indhold.

Fig. 1. Holdet på det første modul i kursus i Oral Kirurgi i TKU Efteruddannelsen.

153FAGLIG ORIENTERINGTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Deltagernes mening

Deltagerne evaluerede modul 1 som en delevaluering i

umiddelbar tilslutning til modulet. 85% af deltagerne var

overordnet tilfreds med modulet, hvilket er et meget op-

muntrende resultat. Tre af deltagerne udtrykker herunder

deres mening om modulet.

»Efter utallige kurser med fremvisninger af smukke og

perfekte behandlinger er det rart at deltage i en efteruddan-

nelse hvor der stilles krav til forberedelse, deltagelse og op-

gaveløsning«, siger kursusdeltager Mads Krøigaard. »Webpor-

talen Blackboard giver en fantastisk mulighed for mellem mo-

dulerne at tilegne sig yderligere viden, løse opgaver og ikke

mindst diskutere med kollegerne.

Det har været en fornøjelse at møde to virkelig velforbe-

redte og engagerede undervisere der brænder for at give en

akademisk uddannelse. Praktikeren er for en stund blevet til

tænkeren. Jeg føler at det er rigtigt og sundt jævnligt at få

vækket den videnbaserede side af tandlægefaget. Jeg ser

med stor glæde frem til det næste modul med nye opgaver

og diskussioner«.

Ligeledes siger Dorthe Jensen: »Det første modul af Oral

Kirurgi levede fuldt op til mine forventninger og gav en del

stof til eftertanke. Kursusgiverne var fantastiske, velforbe-

redte og havde svar på det meste. Kurset var veltilrettelagt,

og jeg ser frem til at skulle arbejde videre med de mange in-

formationer i form af opgaver og diskussioner med mine

medkursister via Blackboard«.Annette Kragegaard udtaler: »Allerede ved gennemlæsning

af det tilsendte kursusmateriale blev man klar over at det var

et bredt favnende og absolut klinisk relevant kursus. Man

tog hjem efter kurset lettere forskrækket over hvor meget

man burde have vidst, men også med den tryghed at man

fremover kan arbejde videre på nettet og her søge både vi-

den og råd. Et kursus der med ét ord må kaldes: Nødven-

digt«.

Fremtiden

TKU Efteruddannelsen har med dette projekt skabt mulig-

hed for at fremtidens livslange uddannelse kan ske på et

akademisk niveau som vil være overkommeligt for alle dan-

ske tandlæger. Nye uddannelsesforløb, der som bekendt ta-

ger op imod tre år fordelt med 2-3 moduler per år, vil blive

opstartet lige så snart et tilstrækkeligt antal deltagere har

forhåndstilmeldt sig. Derfor kontakt TKU Efteruddannelsen

på 35 32 67 71 eller [email protected] og få yderligere infor-

mation. Modul 2 i Oral Kirurgi finder sted i begyndelsen af

januar 2006, og herefter fortsættes i løbet af 2006 med de føl-

gende moduler. Den Systematiske Efteruddannelse i Par-

odontologi starter i december med 1. modul, og 2. modul af-

holdes i marts 2006. Der er således op til fire mdr. mellem

hvert modul, og i den tid skal opgaveløsningen foregå. Der

stilles ikke urimelige krav til deltagerne, men man skal være

interesseret i sin egen evaluering, hvilket kræver en vis ind-

sats – det er substansen i uddannelsen.

ForfatterPer Deleuran, uddannelseskonsulent, tandlæge

Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø-

benhavns Universitet

Uddannelse


Det er mig uklart hvorfor Palle Holmstrup (PH) og Kaj

Stoltzes (KS) kommentar til Sundhedsstyrelsens ud-

melding om tandrensning (1) starter med at indrage ikke-

odontologiske forhold – medmindre forfatterne kalkulerer

med at en mistænkeliggørelse af Sundhedstyrelsen samti-

dig mistænkeliggør gennemgangen af en svensk rapport

om metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af

kronisk parodontit (2). PH og KS fremfører også at det ville

have været gavnligt hvis man i kommentaren til den sven-

ske udredning havde forsøgt at relatere det videnskabelige

grundlag på det parodontologiske område til den tilsva-

rende ufuldstændige viden på andre områder i sundheds-

sektoren. Det fremhæves korrekt at mange andre behand-

linger ikke hviler på et evidensbaseret grundlag, men der-

ved indrømmer forfatterne jo at der savnes dokumentation

for en sundhedsmæssig effekt af tandrensning. Det er mig

ubegribeligt hvorfor manglende dokumentation på nogle

områder skulle retfærdiggøre at det samme er tilfældet på

andre områder, in casu tandrensning. Forfatterne anfører

til slut at den danske kommentar fremstår »som et goldt vi-

denskabeligt baseret skoleridt, udformet af en Erasmus Montanus,

uden en dybere forklaring af hvorfor verden ser ud som den gør og

vil vedblive dermed.« I en tid med forkærlighed for person-

hetz må man medgive PH og KS at de blot følger tidsån-

den. Men det ville have tjent både dem og sagen om de

havde holdt sig til det videnskabelige.

Manglen på en fagligt funderet argumentation i PH og

KS’s kommentar er påfaldende. Man tror næppe sine øjne

når PH og KS skriver: »De af os der også har behandlet patienter,

ved tilmed at det virker. Endda meget overbevisende.« Lige nøjagtig

den type udsagn advares der imod alle steder hvor man til-

stræber at undervise på et evidensbaseret grundlag. Det er

tilladeligt at udstille sin uvidenhed, men som universitets-

ansat forsker burde man være for klog til at gøre uvidenhed

til en dyd. Uvidenhed skulle tværtimod være et incitament

til forskning. Det er ubegribeligt at PH og KS ikke forholder

sig til substansen i den svenske undersøgelse. Det ville have

tjent deres praktiserende kollegers interesse. Substansen i

den svenske gennemgang er at utallige undersøgelser over

effekten af mange parodontale behandlinger er af alt for

ringe videnskabelig standard, og at man derfor ikke i dag

kan sige om behandlingerne virker eller ej. Det er beskæm-

mende at den odontologiske forskning på dette felt får dum-

pekarakter; især i betragtning af de utrolig mange ressourcer

der i tidens løb er anvendt.

Når PH og KS hævder at man af etiske grunde ikke kan

gennemføre veltilrettelagte kontrollerede forsøg, hopper

kæden helt af. Jeg vil naturligvis ikke afvise at PH og KS

ikke kan gennemføre sådanne undersøgelser, men jeg er

sikker på at andre kan – også under skyldig hensyntagen til

etikken – og at disse undersøgelser derfor snarest bør gen-

nemføres. Det ville fx næppe være uetisk at sammenligne

forløbet hos personer der aldrig ville være blevet behandlet,

med forløbet hos personer der fik en behandling de ellers

aldrig ville have fået.

Så hvem er egentlig Erasmus Montanus i denne sag? Mig

forekommer det indlysende at det er PH og KS, der ligesom

Erasmus Montanus, kunne have nytte af at lade sig belære af

løjtnanten i Holbergs komedie: »Mig synes, det fornemmeste

man burde lære i Skolerne, er alt hvad som strider mod det, som I er

befænget med, og at en lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem

for andre der paa, at han er meere temperered, modest og føyelig udi

sin Tale end en Ulærd. Thi den sunde Philosophie lærer os, at vi bør

dempe og stille Tvistigheder, at staa fra vore Meeninger, saa tit vi

overbeviises af den ringeste at være Vildfarende« (3).

Flemming Scheutz, docent, DrPH, dr.odont.

Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti

Odontologisk Institut

Aarhus Universitet

1. Holmstrup P, Stoltze K. Har Erasmus Montanus levet forgæves?

– En kommentar til Sundhedsstyrelsens udmelding om tand-

rensning. Tandlægebladet 2006; 110: 51.

2. Sundhedsstyrelsen. Kronisk parodontitis – forebyggelse, dia-

gnostik og behandling. Kommentering af: Kronisk parodontit

– prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning for

medicinsk utvärdering (SBU). København: Sundhedsstyrelsen,

Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivirdering, 2005.

3. http://www.kb.dk/elib/lit/dan/holberg/komedier/erasmus.

dkl/a5.htm


Kære Flemming

Tak for dit polemiske indlæg. Det bekymrer os at du ikke

forstår det faglige i vor kommentar. Som du måske ved, har

vi ofte argumenteret mod anvendelsen af nye behandlinger

der ikke har tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Imidler-

tid er vi påpasselige med at vor tankevirksomhed ikke bliver

for ensporet, og når det drejer sig om tandrensning, er sagen

lidt anderledes end ved diskussion af nye behandlinger. Det

skyldes bl.a. den historiske og terapeutiske baggrund som

vi har omtalt. I den sammenhæng gør vi opmærksom på at

enhver videnskabelig metode har sin begrænsning. Det gæl-

der også den metode der anvendes i det systematiske review

som er baggrunden for SBU-rapporten. Når resultaterne af

et systematisk review skal fortolkes, er det derfor vigtigt at

forholde sig til metoden og ikke mindst dens begrænsning.

Vi ønsker naturligvis ikke at deltage i en personhetz,

men vi ønsker heller ikke at der i den begejstring der kan

opstå ved udsigten til en sensation, indledes en hetz mod

tandrensningen som en effektiv behandling af marginal par-

odontitis. Det ville være synd for patienterne.

I vort indlæg har vi således gjort rede for at der, som det

fremgår af den svenske SBU-rapport, i en hel del undersø-

gelser er evidens for tandrensningens effekt på evidensni-

veau 3. Evidensniveau 3 angiver at der foreligger mindst to

studier med middelhøj bevisværdi. Der er ikke evidens på

det høje niveau 1, som kræver randomiserede kliniske un-

dersøgelser. Derfor skrives der i rapporten: »Av etiska skäl är

det inte möjligt att genomföra studier som utvärderar behandling av

kronisk parodontit med en obehandlad kontrollgrupp«, og det er

vi helt enige i. Det er vort ønske at du også kan komme til

at forstå det og leve med det. Vi kritiserer ikke SBU-rappor-

ten, men vi kommenterer Sundhedsstyrelsens anvendelse af

den.

I øvrigt er en del af udgangspunktet for vor kommentar

Sacket et al.’s definition af evidensbaseret medicin (1996):

»Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den bedste

foreliggende evidens i beslutningstagning omkring behandling af

individuelle patienter« og »At praktisere evidensbaseret medicin er

at integrere individuel klinisk ekspertise med den bedst tilgængelige

eksterne kliniske viden fra systematisk forskning«.

Det er på den baggrund vi tillader os at bringe vor klini-

ske erfaring i spil, selvom vi er helt opmærksomme på at

klinisk erfaring såvel i vort som i dit univers ikke altid er

det stærkeste argument for en behandlings berettigelse. Vi

ønsker at forholde os kritisk til de behandlinger vi tilbyder,

men ikke goldt kritiske. Der kan i den sammenhæng i øvrigt

henvises til Richard Lewontins udsagn i »The Triple Helix: Gene,

Organism, and Environment« 2001, p. 109: »It is easy to be critical.

All one needs to do is to think of the world and it quickly becomes

apparent why this or that approach … is defective in some way. It is

rather more difficult to suggest how we can, in practice, do better«.

Som du kan forstå, er vi enige med SBU-rapporten i at der

ikke kan skabes evidens på højeste niveau for effekten af

tandrensning. Dit forslag til at skabe en sådan evidens kan

vist ikke stå for en nærmere prøvelse.

Palle Holmstrup og Kaj Stoltze

EvidensbaseringForebyggelseGingivitisParodontitisSundhedsstyrelsenTandrensning


Efter hen ved seks års pause i rejseaktiviteterne foretog Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (DSTMK) atter en af sine mange studierejser. Denne gang til en kæbe-kirurgisk afdeling på et dansk sygehus. I dagene 10.–11. juni var 21 af selskabets medlemmer således gæster ved Kæbe-kirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. I de 40 år der har været rejst i selskabets regi, er det få gange der er foretaget en indenlandsk tur. Men i erkendelse af det høje faglige ni-veau på mange kæbekirurgiske afdelinger i Danmark, samt at der i disse år er mange tilbud på markedet for deltagelse i internationale møder og symposier, har bestyrelsen således fået generalforsamlingens opbakning til at besøge danske og andre skandinaviske afdelinger og centre.

Aalborg Sygehus hører i dag under Århus Universitetsho-spital, og afdelingen dækker det kæbekirurgiske fagområde i hele Nordjyllands Amt og har været i konstant vækst siden oprettelsen i 1981. Besøget ved afdelingen var delt op i to dele: 1) operationer og fagligt kursus, 2) orientering. Efter en kort morgenkonference fredag tog foreningens medlemmer

del i forskellige planlagte operationer som blev fulgt »over the shoulder«, hvor vi kunne komme helt tæt på arbejdet. Delta-gerne så en kombineret maksil- og mandibelosteotomi, dvs. en operation hvor der foretages samtidig ændring af kæbe- og okklusionsrelationerne i over- og underkæben. Sidelø-bende med den ortodontisk-kirurgiske operation kunne deltagerne følge to operative indgreb på maksillen, begge også udført i generel anæstesi pga. omfanget: En stor sinus-løftprocedure med transplantation af autolog – knogle fra ramus mandibulae, samt en lateral genopbygning af proces-sus alveolaris i overkæben, ligeledes med knogletransplan-tat fra ramus mandibulae. Begge sidstnævnte operationer blev udført mhp. rekonstruktion af manglende tandbæren-de områder hos patienter med aplasi af tænder og med det formål senere at rehabilitere med implantater. Foreningens medlemmer fik et godt og direkte indblik i arbejdet på en afdeling med et imponerende højt fagligt, teknisk og prak-tisk niveau.

Lørdagens program var også opdelt i to dele: Først stue-

Fig. 1. Operation på Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus.


gang, hvor deltagerne så de patienter der var opereret dagen før samt enkelte andre patienter planlagt til behandling de nærmeste dage. Resten af dagen var afsat til teoretisk kursus. Først orienterede overtandlæge Bjarne Neumann-Jensen om afdelingens udvikling fra starten i 1981 til i dag. Fra starten med én tandlæge, én sygeplejerske og én sekretær til i dag, hvor der er omkring 25 ansatte og et budget der nærmer sig 20 mio. kr. Afdelingen befinder sig fysisk i den gamle ho-vedbygning fra Aalborg Amtssygehus, men faciliteterne er ført op til helt moderne standarder. Både de kæbekirurgiske og de amtsspecialtandplejemæssige opgaver varetages i dag i afdelingen. Amtsspecialtandplejen er et nyt fagområde der er etableret efter ændring af lov om tandpleje for specielle patientgrupper.

Overtandlæge Søren Schou, uddannelsestandlæge Lars Johannesen samt konstitueret overtandlæge Thomas Jensenredegjorde for de igangværende forskningsprojekter på af-delingen. Der gennemføres såvel kliniske som dyreeksperi-mentelle undersøgelser på minigrise.

Endvidere fortalte Thomas Jensen om sinusløftproceduren, der i dag er en veldokumenteret og velindarbejdet teknik der muliggør implantatbehandling sv.t. den posteriore del af maksillen på trods af betydelig atrofi. Man har i Aalborg erfaring med de svenske Nobelpharma zygomaimplantater. De anvendes i den ekstremt atrofiske maksil. Da de placeres i corpus ossis zygomatici, er de et fint grundlag til reten-tion af den protetiske rekonstruktion. Bjarne Neumann-Jensen fremlagde afdelingens erfaringer med disse implantater og vi fik en teknisk gennemgang af proceduren.

Da lovgrundlaget for amtsspecialtandplejen skulle ud-møntes praktisk, var Kæbekirurgisk Afdeling hurtigt klar med et bud på hvordan opgaven skulle løses i Nordjyllands Amt. Søren Schou, som er daglig ansvarlig for Amtsspecial-tandplejen, fortalte om behandling af aplasipatienter og redegjorde for hvilke kriterier der ligger til grund for prio-riteringen af behandlingerne, og den planlægning der sker i hvert enkelt tilfælde. Deltagerne havde de opererede pa-tienter fra gårsdagen i erindring som eksempler på de mere komplicerede tilfælde hvor der er behov for betydelig re-konstruktion af væv som for det meste aldrig har været til stede, og som på sikkert grundlag kan opbygges med nu veldokumenterede teknikker. Det var en gruppe turdelta-gere som fik en flot gennemgang af det høje faglige niveau på en velfungerende kæbekirurgisk afdeling. Det var klart for alle at nordjyderne kan være særdeles tilfredse med den kæbekirurgiske service der ydes til amtets befolkning. Det

imponerede også alle at det på trods af en travl hverdag med patientbehandling har været muligt at initiere ret omfat-tende kliniske og dyreeksperimentelle forskningsprojekter inkl. ph.d.-projekter. DSTMK’s næste studierejse er planlagt til 2006 hvor vi besøger dét som i dag er Frederiksborg Amt – men som på det tidspunkt er en del af Region Hovedsta-den. Hvordan kæbekirurgien dér vil se ud på det tidspunkt, bliver spændende at opleve.

Svend Winther


158PANTONE 427 · 158CYAN · 158MAGENTA · 158GUL · 158SORT158PANTONE 427 · 158CYAN · 158MAGENTA · 158GUL · 158SORT


158PANTONE 427 · 158CYAN · 158MAGENTA · 158GUL · 158SORT

En svensk forretningsmand har åbnet en tandklinik

i Stockholm med polske tandlæger. Hvis klinikken

bliver en succes, vil den svenske forretningsmand

ikke afvise at en tilsvarende klinik kan komme til

at se dagens lys i København. Den slags initiativer

skal der ikke være hindringer for, mener Venstres

gruppeformand i Europa-Parlamentet, Karin Riis-

Jørgensen. Hun er en varm fortaler for EU’s omdis-

kuterede servicedirektiv. Hidtil har meget tydet på

at sundhedsområdet ikke vil blive omfattet af servi-

cedirektivet. Men

ikke hvis det står

til Karin Riis-Jør-

gensen. Hun har

bemærket at der er

danskere der rejser

til Polen for at få tandbehandling. Og hun synes at

det ville være meget bedre hvis de polske tandlæger

kom til Danmark, så det ikke kun er dem der har

overskud og ressourcer til en lang bustur til Polen,

der har adgang til de billige polske tandplejeydelser.

Til de polske, tyske, ungarske og andre udenland-

ske tandlæger der måtte overveje at arbejde i Dan-

mark, vil jeg sige: I skal være velkomne – men kun

hvis jeres patienter kan stole på at sikkerheden og

trygheden er den samme hos jer som hos en dansk

tandlæge, og kun hvis der er ordnede forhold for det

personale som I arbejder sammen med.

Tandlæger der arbejder i Danmark, skal naturlig-

vis respektere dansk lovgivning. Lovgivningen rum-

mer som bekendt en lang række krav til klinikkernes

fysiske rammer og tandlægernes indsats for det ydre

miljø og arbejdsmiljøet. Loven forpligter ikke privat-

praktiserende tandlæger til at tilslutte sig DTF’s over-

enskomster med sygesikringen og tandplejepersona-

lets organisationer. Alligevel mener jeg at enhver

tandlæge der praktiserer i Danmark, bør være tilslut-

tet disse overenskomster.

Hvis en kliniks gruppe 1-patienter skal kunne få

sygesikringstilskud, skal klinikken være tilsluttet

DTF’s overenskomst med sygesikringen. Og hvis

man ikke arbejder under samme overenskomst, er

ens patienter hverken beskyttet af det overenskomst-

baserede klagesagssystem eller den særlige patient-

skadeforsikring for voksentandplejen. Jeg mener at

det vil være en glidebane hvis EU accepterer at nogle

af tandklinikkerne i Danmark ikke tilbyder patien-

terne den samme sikkerhed og tryghed som sygesik-

ringsoverenskomsten er garant for.

Dertil kommer at jeg mener at der skal være ord-

nede forhold og rimelige vilkår for medarbejderne på

alle tandklinikker i Danmark. Tandplejere skal være

ansat under DTF’s overenskomst med Dansk Tand-

plejerforening mens klinikassistenter og klinikassi-

stentelever skal arbejde på de vilkår der er udstukket

i overenskomsten mellem DTF og HK. Og sådan skal

det være uanset hvilket land medarbejderne er født,

opvokset og uddannet i.

EU-udviklingen betyder at vi rykker tættere på

vore kolleger i de øvrige europæiske lande – eller

rettere sagt at de rykker tættere på os. Det kan vi

ikke forhindre. Men vi må kræve at udviklingen ikke

medfører discountklinikker der ser stort på patien-

ternes tryghed og hyrer personale på daglejervilkår.

Vi kan ikke gå med til at EU underminerer de fordele

som kendetegner det danske tandpleje- og overens-

komstsystem.

EU må ikke underminere dansk tandpleje

Vi vil ikke have discount-klinikker der ser stort på patienternes tryghed

DTF mener

Susanne Andersen, formand for DTF

FOTO: HENRik SøRENSEN

158



Faglige artikler


DanskTandlægeforeningsTryghedsordninger

Gør hverdagenlettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind påwww.dtftryghed.dk


debat

Er kvalitet nu pludselig blevet ligegyldig blandt danske tandlæger?

I en artikel i Tandlægebladet 2005 nr.

15 af Trine Ganer angribes danske

tandlæger for at forlange forskellige

priser af deres patienter, og der tales

om at myndighederne og ministeren

bør gribe ind.

Hvor er kvalitetsvurderingen i den-

ne artikel? Og er en krone nu også en

krone?

På min klinik har jeg 30 forskellige

typer af MK- og fuldkeramiske kro-

ner. Der en hel del forskel mellem

dyreste og billigste type krone, men

mine patienter deltager selv i beslut-

ningen om hvilken der skal vælges.

Og min dyreste krone er ca. fem gan-

ge så dyr i indkøb som den billigste.

Det afspejler sig så i min regning til

patienten, men da den dyreste tager

lidt mindre tid at cementere (den pas-

ser bedre), er den kun ca. dobbelt så

dyr som den billigste i salget.

Mange af mine patienter forstår at

de får mere kvalitet for pengene ved

ikke at vælge den billigste. Men kun

fordi jeg bruger tid på at forklare for-

skellene på kronerne. Patienterne

ville aldrig kunne vælge den for dem

»rigtige« krone ud fra en tekst og en

pris på en prisliste.

Det er uforståeligt at DTF’s med-

lemsblad lader som om at kvaliteten

af alle kronetyper er den samme – og

at patienten derfor altid skal vælge

den billigste!

Tænk hvis automobilforhandlerfor-

eningens blad bragte en tilsvarende

artikel … (»Køb aldrig VW eller Sko-

da, og slet ikke Mercedes eller Audi

eller BMW – Porsche nævner vi ikke

– Næh, hold dig til de brugte Ladaer

... En bil er jo en bil, så køb altid den

billigste!«)

Og så er der i øvrigt også dyre og

billige advokater, arkitekter, malere,

blomsterforretninger og frisører. Bli-

ver en tandlæge for dyr i forhold til

hvad kunderne synes det er værd,

vælger de med fødderne og går til en

anden eller til Polen.

Det er som om vi taler om et stan-

dardprodukt leveret af robotter fra et

samlebånd. Tandlægeerhvervet er et

liberalt erhverv hvor enhver tandlæ-

ge kan tage det for sin vare som tand-

lægen nu synes den er værd, og som

kunderne er villige til at betale.

Og tænk hvis danske tandlæger

endte med kun at handle med én

slags kroner, og behandling og priser

var aftalt og ens. Så ville vi nok blive

beskyldt for ulovlige priskarteller og

aftaler.

Det er jo forskellene der giver en

dynamisk branche og mulighed for at

klare sig i fremtiden – ikke mindst

den udenlandske – og ikke planøko-

nomisk ensartethed.

Lad os i stedet gå ind for dynamisk

forskellighed og så 100% åbenhed.

Lise Gerdes, tandlæge

En kommentar til Tandlægebladets artikel »Patienten bør tjekke tandlægepriser« af Trine Ganer

Tandlægebladets debatsiderDebatsiderne er åbne for udveksling af synspunkter om foreningens virke og standspolitiske forhold.Synspunkter og indlæg på debatsiderne står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende tandlægestandens og Dansk Tand-lægeforenings synspunkter.redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte omfangsrige indlæg. Det er mu-ligt på www.tandlaegebladet.dk direkte at kommentere de enkelte artikler i Tandlægebladet.Desuden gør vi opmærksom på Dialogforum, der findes på medlemsnettet på DTFnet. Dialogforum er åbent for kommentarer og synspunkter som man selv kan lægge direkte på nettet.

redaktionen

160

Artiklen som du omtaler (Tandlægebladet 15/2005, side 1248-

1249), er ikke et udtryk for Dansk Tandlægeforenings hold-

ning eller mening om kronekvalitet, kronepriser eller andre

priser på tandlægeydelser. Artiklen er en nøgtern, kortfattet

gennemgang af en redegørelse fra Forbrugerstyrelsen.

Redegørelsen der kan ses på www.forbrug.dk, er på 33

sider, og Trine Ganers artikel er en kort gennemgang af de

væsentligste kritikpunkter der hovedsagelig handler om

prisgennemsigtighed.

Hvis du går videre til side 1250 i samme nummer af Tand-lægebladet, ser du en del af Dansk Tandlægeforenings kom-

mentarer til redegørelsen. Nemlig at vi tandlæger har en

meget høj tilfredshedsscore på alle andre punkter end pris-

gennemsigtighed. Problemet med prisgennemsigtigheden vil

vi gerne være med til at gøre noget ved. Derfor er der i den

nuværende overenskomst et krav om at der i venteværelset

skal være prisinformation om mindst otte ydelser hvoraf den

ene er en metalkeramikkrone uden opbygning.

Ifølge overenskomsten kan denne pris angives med et in-

terval som du selv kan fastsætte på baggrund af de forskel-

lige kvaliteter og sværhedsgrader du nu kan fremstille en

metalkeramikkrone ud fra.

Der er intet til hinder for at du kan have mange flere til-

og fra-priser på din prisliste i venteværelset således at pris-

listen dækker alle dine 30 forskellige kronetyper. Og dine

patienter vil i så fald få et godt grundlag – hvis de ellers ser

prislisten – for på klinikken at diskutere med dig hvilken

kronetype de skal vælge. Jeg vil dog anbefale at der ikke i

sortimentet af forskellige kronetyper til forskellige priser

indgår kroner med dårlig pasform.

Vagn Vestergård Jacobsen, formand for SYSIFO

Svar til Lise Gerdes

161leder og debatTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Centrodont - Fremtidens tandlægehuse i din by.

Du kan flytte din nuværende klinik i sin nuværende form.

Vi kan give dig nye muligheder for at udvide og udvikle din klinik

Høj faglig profilering – attraktivt arbejdsmiljø.

Nystartet , veletableret eller på vej på pension – alle kan være med.

Lave driftsomkostninger og fremtidssikret teknologi.

Superoptimeret indkøb via Serviceaftaler og Smartlager funktion.

Attraktiv pensionsopsparing.

Konceptet som samler selvstændige praktiserende tandlæger i tandlægehuse landet over – ejet af tandlægerne selv

Centrodont A/SDampfærgevej 3, 2 sal2100 København Ø

Tlf. +45 35 38 50 75 Fax. +45 35 38 50 15 www.centrodont.dk [email protected]

debat

Hvorfor betale mere for mindre?

ELYSEE REGNER DEN UD !

Ring til os på tlf. nr. 73 404 404

Elysee Dental har:- den bedste kvalitet- mest anerkendte &afprøvede materialer

- største valgmuligheder- talentfulde teknikere - kort leveringstid- høj service

Alt dette til en pris du kun drømmer om; og modeller er naturligvisinklusive!

BEDØM SELV - PRØV OS !

Advert. Taenk ikke pa prisen 18 01


debat

162

Om igen, DTF!!!

En meddelelse fra DTF angav lige

inden julefreden sænkede sig at alle

klinikker – efter et forlig indgået af

DTF og Arbejdstilsynet – skulle have

monteret alarm på stærksugene på

hver unit.

Det »strålende« forlig gik ud på at

der kom en forlænget tidsfrist for

monteringen. – Godt gået, DTF!

Jeg havde i min naivitet håbet på at

fornuften ville sejre, at en eventuel

retssag ville få myndighederne til at

indse at det er helt umuligt at overhø-

re/mærke at suget går ned i effektivi-

tet, og at vi i så fald ville slippe for de

komplet unødvendige udgifter en

alarm påfører os.

Hvad var det da der hastede så vold-

somt så man indgik et »forlig« – som

ikke kan kaldes et forlig. DTF opnåede

det helt utrolige at få indført nogle for-

længede frister før alarmerne skulle

monteres. Det var faktisk alt.

DTF havde faktisk udarbejdet kla-

gevejledninger og paradigmer til

hjælp for medlemmerne i deres

»kamp« mod Arbejdstilsynet.

Hvor meget skal et sug i øvrigt su-

ge? Er dette defineret? Skal det suge

10 l/min. eller 50 l/min.? Og hvor

meget mindre end dette fiktive mål

skal suget virke før den påmonterede

alarm skulle gå i gang?

Mig bekendt er det ikke farligt –

men ret upraktisk – at arbejde uden

sug. Jo, man kan måske drukne pa-

tienten.

Jeg vil anmode DTF’s hovedbesty-

relse om at genoptage forhandlingerne

uanset om der er indgået et forlig eller

ej. Man har da ret til at fortryde. Og

skulle DTF så tabe en lille smule anse-

else udadtil, so be it. Er det ikke vigti-

gere at DTF holder anseelsen indadtil?

Lad os tage den retssag. Så dyrt kan

det vel ikke være.

Jeg ved ikke hvem der har indgået

dette forlig, og det er i øvrigt hverken

interessant eller relevant. Men forliget

er ikke i medlemmernes interesse.

Vi finder os fromt i utallige pålæg,

relevante og irrelevante, uden at kny

– næsten da. Men det er ikke gratis

for os. Vi steriliserer, renser og styr-

ker miljøet – både det fysiske og psy-

kiske. Og bøjer os for selv de mest

urimelige krav fra Arbejdstilsynet –

som er stærkt afhængige af hvilken

type medarbejder som dukker op på

ens klinik.

Jeg kan ikke lade være med at tæn-

ke på AMBI-forliget hvor DTF uden

om medlemmerne gik ind på et forlig

som kostede en masse penge for de

klinikker der, som min, havde doku-

mentationen i orden.

Den nye formand har erklæret i

Tandlægebladet at hun ikke blot »står«,

men også »står til rådighed« for med-

lemmerne. Lad os se det nu og i den-

ne sag. Jeg er sikker på at både kreds-

formænd, repræsentantskab og med-

lemmerne vil bakke DTF op i denne

sag. Og lad os i det hele taget se DTF i

en offensiv rolle. Som formanden

også har lovet det.

Det virker som om man bare giver

op. Ja, PTO har i sit sidste NYT fra PTO skrevet at vi må forvente flere

»angreb« udefra. Og det må vi vænne

os til. Måske skal man huske at infor-

mation fra os, fra DTF og andre, er

godt og stærkt nødvendigt, og at an-

greb kan være det bedste forsvar.

Hvad siger I andre medlemmer? Jeg

selv er en gammel cirkushest – både i

faget og i fagpolitik – men forventer

da at fungere i faget lang tid fremover.

Så til DTF: ud af starthullerne. Nu!

Og lad mig ikke høre: »Det har vi

prøvet, men ...«

Vil I, eller vil I ikke ?

Mikael Grabowski, TandlægeCentret,

Silkeborg

»Tandlægekurser, tandlægemøder, tandlægefore-drag, tandlægekongresser…«

Det hele finder du i DTF’s elektroniske kalender på både

tandlaegebladet.dk og DTFnet.

Klik ind på www.tandlaegebladet.dk eller

www.dtfnet.dk og hold dig opdateret.

tandlaegebladet.dk

Svar til Mikael Grabowski

Arbejdstilsynets krav om kontrolanordnin-

ger på stærksug blev omtalt i Tandlægebladet 1/2006. Efter Tandlægebladets artikel om

sagen har både du og mange andre DTF-

medlemmer reageret over for foreningen.

De mange reaktioner har fået hovedbe-

styrelsen til at revurdere den oprindelige

beslutning om ikke at gå videre med sagen.

Hovedbestyrelsen har besluttet at gen-

nemføre en undersøgelse af, om der er ska-

delige dampe, partikler og mikroorganis-

mer i munden under tandlægeligt arbejde,

således som Arbejdstilsynet hævder.

Så snart oplægget til denne undersøgelse

er klar, vil DTF tage kontakt til Beskæftigel-

sesministeriet og Arbejdstilsynet for at få

taget sagen op til fornyet overvejelse.

Yderligere information om undersøgelsen

følger snarest muligt.

Susanne Andersen,formand for DTF

163TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 leder og debat

debat

164‑•‑CYAN‑164‑•‑MAGENTA‑164‑•‑GUL‑164‑•‑SORT


basalbiologisk forskning kaster lys over parodontitis-udvikling

og åbner for nye perspektiver for behandling

Winnie brodam

Meta-genomet for plak er ved at blive

kortlagt, og det er selvfølgelig interes-

sant for forskere set ud fra en biolo-

gisk betragtning. Men hvor vil det

føre hen rent behandlingsmæssigt?

Vil fremtidens parodontitis-behand-

ling bestå af piller? I vaccination?

Eller vil det stadig være tandrensning

og optimal mundhygiejne der vil væ-

re hovedingredienserne?

Tandlægebladet har spurgt professor

i medicinsk mikrobiologi ved Aarhus

Universitet Mogens Kilian.

Vanskeligt med vaccine

– Egentlig er forskning i vaccination

mod parodontitis aflyst, i hvert tilfæl-

de her i Europa. Man har forladt teo-

rien om at én eller få specifikke bak-

terier i det orale miljø er ansvarlige

for sygdommen. Derfor er tanken om

vaccination ikke længere aktuel, for-

tæller Mogens Kilian.

Tendensen i dag går, if. Mogens

Kilian, i stedet i retning af at betragte

parodontitis som en slags økologisk

katastrofe i kroppen, en forskydning

af bakteriebalancen der forårsager

infektion og nedbrydning af par-

odontalt væv.

Alligevel er han ikke sikker på at

tanken om en vaccine helt kan ude-

lukkes. Han er heller ikke helt sikker

på at det ikke, i hvert fald i nogle til-

fælde, kan være en specifik bakterie,

eller måske rettere en specifik klon af

en bakterie, der under de »rette be-

tingelser« kan være årsag til udvik-

ling af fx juvenil parodontitis hos

genetisk disponerede individer. Hans

usikkerhed skyldes opsigtsvækkende

danske forskningsresultater.

JP2, en toksisk klon

Lektor Dorte Haubek fra Tandlæge-

skolen i Århus har sammen med Mo-

gens Kilian og hans gruppe under-

søgt udviklingen af juvenil parodon-

titis hos nordafrikanere i Afrika og

blandt nordafrikanske emigranter i fx

Danmark og USA. En stor del af dem

udvikler juvenil parodontitis, og hos

dem der gør, har gruppen identifice-

ret en særlig klon af Actinobacillus actinomycetemcomitans kaldet JP2 klo-

nen, som er højtoksisk.

De undersøgte nordafrikanere kan

leve uden problemer med andre klo-

ner af Actinobacillus actinomycetemcomi-tans, men lige netop den variant hæn-

ger sammen med udviklingen af ju-

venil parodontitis. Den samme klon

af bakterien er aldrig fundet hos kau-

kasiere. Det synes Mogens Kilian er

meget interessant.

– Hvorfor bider den på dem og

ikke på os? Hvad er det i de folks

gensammensætning der gør at de

bliver angrebet af den? Og kan vi

Parodontitis– en økologisk katastrofe


165tandlæge og samFundTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

finde den klon også før sygdommen

bryder ud?, spørger han.

I givet fald vil man have et indici-

um for at bakterien er skyldig.

Mogens Kilian opfordrer imidlertid

til tilbageholdenhed med at drage

konklusioner.

– Der er endnu intet der tyder på at

det er én bakterie der er årsag til par-

odontitis hos kaukasiere, og vi skal i

det hele taget være meget ydmyge

med at fortolke, understreger han.

– Vi kender kun en lille del af det

store billede. Der er mere end 700

forskellige bakteriearter i det orale

miljø, og vi har måske kendskab til

en tredjedel af dem. Højst. Og det er

sandsynligt at nogle af dem vi ikke

kender, også på en eller anden måde

er involveret i sygdommens ætiologi,

siger Mogens Kilian.

den økologiske katastrofe

Indtil videre er det den omtalte øko-

logiske katastrofeteori forskerne hæl-

der mest til når det gælder udviklin-

gen af parodontitis. Den forklarer

Mogens Kilian sådan:

– Der er mere end 700 forskellige

bakteriearter i det orale miljø. Vi har

måske kendskab til en tredjedel af dem,

og det er sandsynligt at også nogle af

dem vi ikke kender, er involveret i

sygdommens ætiologi, siger professor i

medicinsk mikrobiologi ved Aarhus

Universitet Mogens kilian.

FO

TO

: WiN

NiE

BR

OD

AM



– Igennem evolutionen har vi ud-

viklet en harmonisk tilstand i forhold

til vor normale bakterieflora. Vi har

udviklet en slags immunitet, en tole-

rance som under visse omstændighe-

der kan brydes.

– Man kan forestille sig at den øde-

lægges via infektion med en mikroor-

ganisme (virus eller bakterie), og at

kroppen derefter bliver intolerant

over for bakterier som ellers er en del

af normalfloraen.

En række inflammatoriske mave-

tarm-sygdomme, fx Morbus Crohn og

andre autoimmune sygdomme, er

udtryk for brud i den immunologiske

tolerance. Og de sygdomme minder,

if. Mogens Kilian, på mange måder

om parodontitis.

– Hvis denne teori er rigtig, er der

altså ikke tale om en brist i immun-

forsvaret, og behandling er derfor

ikke et spørgsmål om at styrke im-

munforsvaret, men om at genoprette/

genetablere tolerancen.

– Dissemineret sklerose er en tilsva-

rende autoimmun lidelse, og dyrefor-

søg, hvor man har fodret syge dyr med

det antigen som er involveret i den

autoimmune proces, har vist lovende

resultater. Men det er en svær proces

at styre, forklarer Mogens Kilian.

– Hvis også parodontitis viser sig

at være noget i retning af en »autoim-

mun sygdom« over for normalfloraen,

så kan man måske på tilsvarende

måde genetablere tolerancen over

den sygdoms specifikke bakterier.

Probiotika frem for antibiotika

I dag prøver man at gå andre veje end

vaccination for at bekæmpe parodon-

titis. Og man prøver at finde andre

midler end antibiotika.

Probiotika kan if. Mogens Kilian

have en stor fremtid.

– Probiotika er helbredsfremmende

mikroorganismer. Forenklet kan man

sige at probiotika er »gode« bakterier.

Det er bakterier som tilføres organis-

men, og som udkonkurrerer de »dår-

lige« bakterier, siger han.

– De bruges bl.a. til behandling af

kroniske inflammatoriske tarmsyg-

domme, så muligheden for at de virker

i behandling af parodontitis er til stede.

– De kan måske endda bruges pro-

fylaktisk. Man arbejder faktisk på at

finde en optimal bakteriesammen-

sætning som man kan give allerede

til nyfødte for at sikre dem en god

bakteriel start på livet.

meta-genomet for plak

Bliver det piller, bakterier eller vac-

cination? Eller vil det stadig være

tandrensning og optimal mundhy-

giejne vi skal satse på i 2025? Mo-

gens Kilian ved det ikke, men han

påpeger at man for tiden arbejder på

at kortlægge samtlige bakterielle

gener der findes i plak (plaks meta-

genom). Ikke i et forsøg på at be-

stemme alle bakteriearterne, men

for at bestemme alle bakteriernes

gen-sekvenser.

– De data kan vi bruge i forsknin-

gen. Og det bliver interessant. I hvert

tilfælde forskningsmæssigt og ud fra

en biologisk betragtning. Om det vil

få behandlingsmæssige konsekven-

ser, er et åbent spørgsmål, siger Mo-

gens Kilian. ■

dtfnet.dk

»Læste dine patienter om tandlæger og tænder

i avisen i morges?« Vær på forkant via en daglig nyhedsmail med korte

resuméer af mediernes historier om tandlæger og tænder.

Tilmeld dig på medlemsnettet på DTFnet under

menupunktet [medlemmer] og [e-mail service].

Vælg den eller de redaktioner som du ønsker at høre nyt fra.

Parodontitis– en økologisk katastrofe

Læs mereHvis du vil læse mere, kan du gå

ind www.tandlaegebladet.dk under

denne artikel. Her kan du finde

links til relevante faglige artikler.


en højkoncentreret fluorgel kan hjælpe ekstremt cariesaktive patienter.

den fremstilles magistralt og kan rekvireres på recept fra Øresunds apotek

trine ganer

Grundig tandbørstning, hyppige tand-

lægebesøg og fluortyggegummi er

blandt de anbefalinger som mange

tandlæger giver til Sjögren-patienter,

strålebehandlede og andre med høj

cariesrisiko. En supplerende mulighed

har været Top dent fluor®, en 0,42%

fluorgel fra Pharmalink til anvendelse

i individuelt fremstillede skinner.

Tandlæger der har haft brug for

produktet, har hidtil skullet henven-

de sig til lektor, dr.odont. Vibeke

Qvist på Tandlægeskolen i Køben-

havn. Hun har så udstedt recepten på

den 4.200 ppm-holdige fluorgel.

Imidlertid er Pharmalink ophørt

med at producere Top dent fluor®, og

for at afhjælpe situationen har Øre-

sunds Apotek lovet at forhandle en

tilsvarende magistralt fremstillet

4.200 ppm fluorgel i tuber a 250 ml.

Alle danske tandlæger kan udstede

recept på gelen, men recepten skal

sendes, faxes eller indtelefoneres til

Øresunds Apotek der altid vil have

gelen på lager.

Vil du udskrive en recept på 250 ml.

fluorgel 0,42% skal det således ske til:

Øresunds ApotekØsterbrogade 1512100 København ØTlf.: 39 18 02 05Fax.: 39 18 06 86

NYHED! Unident ny eksklusiv distributør afBio-Oss® og Bio-Gide® i Danmark.

www.unidentdental.dk • [email protected] Tlf 70 21 16 26 • Fax 70 21 16 25

Hos Unident finder du også:

Wand, NTI, Schick, Composipost®,Zoom tandblegning, Epiphany m.fl.

Kursus og besøg hos Geistlich i Luzern, Schweiz den 3. & 4. og 6. & 7. april 2006!Gå ikke glip af dette yderst spændende 2-dageskursus med Dr. Wallkamm. Da der kun er et begrænset antal pladser, vil detvære efter ”først til mølle” princippet.

Prisen på kurset er € 1.100 og inkluderer kursusafgift, hotel ogmåltider (ikke fly, tog og taxi).

Tilmeld dig pr. telefon til Unident på 7021 1626.

Unident har de sidste mange år med stor succes været distributør for Geistlich i Norge og Sverige hvorforvores viden og erfaring om produkterne rækker vidt.

Forelæsninger på Scandefa den 24. marts:

Two lectures on cutting edge science in GTR and hard tissue regeneration

by Dr. Daniel Rothamel, Department of OralSurgery, University of Düsseldorf, Germany

10.15-11.15: Preclinical and clinical testing of collagen membranes

14.15-15.15: Hard tissue management and bone substitutes in Implantology

Ring til Unident for tilmelding


Middel kan hjælpe cariesaktive



Det startede med et

kittel- og kompendie-

salg i kælderen på den

gamle Tandlægehøjsko-

le i København hvor

den vellidte fru Lønsted var leve-

ringsdygtig i pæne brugte kitler, og

hvor man også kunne købe kompen-

dier som blev trykt af Odontologisk

Forening på en stor offsetmaskine på

skolens tagetage.

Til gengæld kunne det være svært

at skaffe sig de nødvendige pensum-

bøger fra de københavnske boghand-

ler. Derfor fandt Odontologisk For-

ening det oplagt at etablere en egent-

lig boghandel på skolen. Ole Spanner

var på det tidspunkt ansvarlig for

kompendiesalget, så det var naturligt

at sætte ham i spidsen for projektet

som var forbundet med en række

praktiske problemer.

en svær fødsel

– For det første skulle en boghandel

have udstillingsvinduer for at blive

samhandelsberettiget med Forlægger-

igennem 40 år har odontologisk boghandel været

drevet af og for tandlæger og tandlægestuderende

Winnie brodam

bøger

FOTOS: WiNNiE BRODAM

Billigst med



foreningen, og det havde vort kælder-

lokale ikke, husker Ole Spanner.

– Vi foreslog at sætte udstillings-

skabe på højskolens facade, men det

kunne ikke accepteres af den kgl.

bygningsinspektør – medmindre han

for et pænt honorar selv fik lov at

tegne skabene. Så det gjorde han.

– Desuden forlangte Forlæggerfor-

eningen et depositum på 60.000 kr.,

så vi var fire studerende der kautio-

nerede i banken.

Endelig forlangte man at en faglært

boghandler skulle lede butikken, og

det havde de unge herrer ikke råd til.

– For et vederlag på 1.000 kr. om

året fik jeg derfor en boghandlerud-

dannet ven til at lægge navn til, og så

stod vi OF ere selv for det praktiske

arbejde, fortæller Ole Spanner.

Boghandlen kom godt fra start. Der

kom et godt samarbejde i stand med

højskolen og lærerstaben, og i 1968

var omsætningen så stor at man turde

ansætte en egentlig leder, Ole Munk.

Bestyrelsesarbejdet har igennem

årene været en hjertesag for en trofast

skare af gamle OF ere som vederlags-

frit har arbejdet for boghandlen, og i

dag er Ole Spanner, som har været

med i bestyrelsen lige fra starten,

atter formand.

mindre samhørighed

I 1980’erne flyttede Tandlægehøjsko-

len til Panuminstituttet, og boghand-

len flyttede med.

– Vi arbejdede ihærdigt for at få

butikken placeret i den ny Tandlæ-

geskoles område, men desværre for-

gæves, fortæller Ole Spanner, som

mener at den fysiske afstand mel-

lem butikken og Tandlægeskolen

nok har betydet at de studerende og

lærerstaben ikke længere føler helt

den samme tilknytning til bog-

handlen.

– Samtidig er der langt færre tand-

lægestuderende i dag, og derfor er

der mindre omsætning fra den side,

påpeger han.

I årenes løb har Odontologisk Bog-

handel imidlertid udvidet sit service-

område til også at dække lærebøger

for fx farmaceuter, laboranter og fy-

sioterapeuter. Men kerneområdet er

if. Ole Spanner stadig tandlæger og

tandlægestuderende.

Odontologisk Boghandel er i dag

en velkonsolideret forretning med en

solid egenkapital, men overskud i sig

selv er ikke formålet. Målet er at sæl-

ge lærebøger billigt, og et evt. over-

skud går ind i en fond som over årene

har uddelt flere mio. kr. til almennyt-

tige studenterformål, såsom rusture,

julerevy, sport og musik.

– Vi synes vi dermed har været

med til at opbygge en vigtig samhø-

righed og kollegialitet og skabt

grundlaget for en sjovere studietid,

siger Ole Spanner.

Prisgaranti

Odontologisk Boghandel henter en

stor del af sin omsætning hos de pro-

fessionelle, dvs. hele tandlægestanden,

men det vigtigste kundeområde er de

studerende. Boghandlen er leverings-

dygtig i fag- og skønlitteratur, og den

kan prale af at være billigst med både

engelsk- og skandinavisksproget

odontologisk litteratur i Skandinavien.

Ja, man tilbyder ligefrem en prisgaran-

ti, fortæller Arvind Vrejlev, som i dag

er leder af boghandlen.

– Hvis man kan finde en pensum-

bog billigere andre steder end hos os,

refunderer vi differencen – og det

gælder også for bøger fundet på inter-

nettet, fortæller han.



Konkurrencen på lærebogsmarke-

det er ellers hård. Især fordi bøgerne i

de øvrige europæiske lande er helt

eller delvist fritaget for moms. Sådan

en differentieret moms vil Arvind

Vrejlev også gerne have indført i

Danmark.

– De studerende synes at lærebø-

ger, især de engelsksprogede, er dyre,

og det er jo desværre korrekt, erken-

der han.

Derfor er kopiering et udbredt fæ-

nomen, og ud over at det er ulovligt,

så skaber det en række problemer

både for boghandlen på Panuminsti-

tuttet og i en større målestok for den

fremtidige udvikling af faglitteratur

og for forlagsverdenen generelt.

– Når mange bøger kopieres, bety-

der det at interessen for at skrive og

producere bøger falder, og det kan på

længere sigt blive problematisk. Især

fordi tandlægeområdet i forvejen er

snævert, påpeger Arvind Vrejlev.

Odontologisk Boghandel er medlem

af foreningen Campus Book Service

der omfatter 28 danske universitets-

boglader. I det seneste års tid har for-

eningen arbejdet på at sænke momsen

på faglitteratur og lærebøger.

Odontologisk Boghandel finder du

på Panuminstituttet eller på adressen:

www.netbogladen.dk.

I hele februar måned fejrer Odon-

tologisk Boghandel 40-års-jubilæet

med 40% rabat på en række nye fag-

bøger, og der afholdes reception den

28. februar kl. 15.00-18.00 i mødelo-

kale 29.1.03 på Tandlægeskolen. ■

zendium SYREFORSVARzendium SYREFORSVAR indeholder et særligt protein som indgår i pelliklen og beskytter tænderne mod erosion.Kom og hør nærmere på scandefa. Du fi nder zendiums stand i Hal B5 stand nr. 010.Du kan også søge oplysninger på www.zendium.dk

a/s blumøller healthcare, Petersmindevej 30, 5000 Odense C. tlf.: 63141100

nyhed!

annoncesyreforsvar.indd 1 23/01/06 12:07:20



For tredje år i træk indbyder DTF

sine offentligt ansatte medlemmer til

to dages konference med faglige ses-

sioner og mulighed for at mødes med

kolleger fra hele landet. Denne gang

foregår det i Vejle fredag den 22. og

lørdag den 23. september. I samme

weekend afholdes dentalmessen Den-

tal Fair i Vejle, og det giver konferen-

cedeltagerne mulighed for at tage på

messe i forbindelse med opholdet i

Vejle.

Næstformand i DTF Flemming Juul

er med til at arrangere konferencen,

og han er glad for at DTF endnu en

gang skaber rammerne for at offent-

ligt ansatte tandlæger fra hele landet

kan mødes.

– Gruppen af offentligt ansatte

består jo af tandlæger ansat i mange

forskellige regi, og de er rent geogra-

fisk spredt ud over landet. Derfor er

konferencen et godt forum at mødes

og udveksle erfaringer i, siger Flem-

ming Juul.

Programmet for konferencen er

endnu ikke på plads, men fredagen

vil primært have faglige emner på

programmet mens deltagerne om

lørdagen kan lære nyt om lønfor-

handling med udgangspunkt i de

forskellige gruppers behov.

På baggrund af erfaringerne fra de

sidste to år vil årets arrangement bli-

ve justeret så der tages højde for at

deltagerne skal have tid til erfarings-

udveksling mellem de faglige seancer.

Der er plads til ca. 80 deltagere på

konferencen. Tilmelding annonceres i

Tandlægebladet i løbet af foråret. Der

vil blive opkrævet et mindre delta-

gergebyr. ■

EvoCeramNANO-OPTIMERET PLASTISKKERAMIK

Mere end EN KOMPOSITNano-optimeret keramisk fillerteknologi

Mere end EN NYHEDFremskridt gennem tradition og erfaring

Ivoclar Vivadent AB Sales Representative Danmark

Tina Hedegaard Jensen

www.ivoclarvivadent.dk

mere end...

da tdl tidning 54x234 - kopia.indd 1 30/12/04 7:42:53

Tlf.: 21 70 18 36

Tlf.: 29 63 88 10 Lone Astrup

Tetric

konference for offentligt ansatte 2006

sæt kryds i kalenderen den 22. og 23. september i år.

da afholder dtF konference i Vejle for offentligt ansat-

te tandlæger – i samme weekend som dental Fair

trine ganer


Fremtidens patient er kritisk over for alle

Pas på. Fremtidens

ældre patienter har

mindre respekt for

autoriteter end ældre i

dag, forudser sociolog

Dominique Bouchet.

– undtagen sig selv

trine ganer


Patienternes krav og forventninger ændrer sig hele tiden. Det samme gør udfordringerne til tandlægen.

Tandlægebladet har bedt professor Dominique Bouchet der forsker i sociale forandringer, kigge i krystalkuglen og give nogle bud på hvilken patient tandlægen vil møde i sin praksis om 20 år.



Dominique Bouchet (f. 1949)

Dominique Bouchet er professor i

afsætningsøkonomi og tilknyttet

Syddansk Universitet, hvor han

forsker i sociale forandringer og

kulturelle forskelle.

Han underviser blandt meget andet

i sociologi, socialpsykologi og

sygdomsantropologi.

Dominique Bouchet har skrevet

adskillige bøger og rapporter samt

over 80 artikler på 10 forskellige

sprog.

Læs mere på www.bouchet.dk

– undtagen sig selv– Hvordan ser den typiske patient på en tandlægeklinik i 2025 ud?Der vil være flere ældre patienter, og

de vil være mere krævende.

Fremtidens patienter er opdraget til

at være kritiske over for alt, også auto-

riteter. Den eneste de ikke vil være

særlig kritiske over for, er sig selv.

– Hvad vil kendetegne de ældre patienter i 2025?Mange behandlere oplever i dag at de

ældre patienter er taknemmelige og

ydmyge. Det vil de ikke være i 2025.

Den ældre patientgruppe vil til den

tid være langt mere krævende. Jeg

plejer at sige at den

pligtopfyldende

generation for-

svinder, og su-

permarkedsgene-

rationen overtager. Det

er dem der har været vant til at

kunne vælge på alle hylder.

– Hvad vil kendetegne de yngre patienter i 2025?De patienter der er unge i 2025, er jo

dem der er små børn i dag, eller end-

nu ikke født. De vil sandsynligvis

fokusere endnu mere på det ydre end

vi ser det i dag. Når mennesket ople-

ver stor usikkerhed i omverdenen i

form af fx globalisering og terroris-

me, er der en tendens til at vi vender

os mod vor egen krop og dyrker den.

Den kan vi nemlig, som det eneste,

kontrollere.

– Inden for tandlægefaget ser vi i dag ten-denser der peger i retning af at fokus bliver rykket fra sygdom til velvære. Sundhed opfattes ikke længere bare som fraværet af sygdom. Tror du den tendens vil være forstærket i 2025?2025 er jo mange år fremme i tiden,

og det afhænger meget af borgernes

bidrag til samfundsudviklingen. For-

mår Danmark at omstille sig i en glo-

baliseret verden og forblive et rigt

samfund med overskud, vil fremti-

dens patienter sandsynligvis fokusere

meget på velvære.

I øjeblikket er der jo dog en udvik-

ling i retning af at produktionen og

væksten er ved at rykke til andre dele

af verden, fx Indien og Kina, og hvis

ikke vi i Danmark formår at omstille

os, kan det jo være at det danske

samfund er meget anderledes i 2025.

Og at udviklingen mod interesse for

velvære vil vende fordi vore behov

igen bliver mere basale.

– Vil patienter i højere grad være villige til at betale for sundhed i 2025?Hvis det er en behandling de selv har

valgt, så ja. Men ikke hvis det er en

behandling som tandlægen har dikte-

ret. Patienterne i 2025 vil have kon-

trol. Det er deres måde at håndtere

usikkerheden på.

– Hvordan vil patienters forhold til smerte være? Vil man være bedre eller dårligere til at acceptere smerte?Fremtidens patienter vil sandsynlig-

vis være mindre tilbøjelige til at ac-

ceptere smerte. De vil dog sandsyn-

ligvis tåle mere smerte hvis det er en

behandling de selv har valgt, fx en

kosmetisk behandling. ■



i dag er kæledyr en del af familien. og som resten af familien har de behov for både tandpleje og tandbehandling

Winnie brodam

Hunde har almindeligvis 42 tænder,

og hos en hund er hjørnetanden en

»4’er«. Hos den ruhårede hønsehund

Basse er det netop hjørnetænderne

der er problemet: »4 erne« i underkæ-

ben er inverteret, og der er påbidning

i overkæben, hvor gingiva er rød og

hævet. Det gør ondt, og Basse spiser

ikke som man skal når man er en

unghund der skal vokse. Derfor er

han endt på undersøgelsesbordet i

Silkeborg Dyrehospital hos dyrlæge

Alfred Mølgaard, der har specialise-

ret sig i dyrs tænder.

Basse bliver lagt i narkose sv.t. sine

25 kg, og Alfred Mølgaard foretager

gingivaresektion i overkæben. En

halv time efter er Basse på benene

igen, noget vakkelvorn, men klar nok

til at blive sendt hjem til resten af den

flok som han var udset til at forny.

Det bliver der ikke noget af, for i dy-

reverdenen kan ortodontiske behov

have helt andre konsekvenser end de

har blandt mennesker: Basse er ude-

lukket fra al avl. Fordi hans underkæ-

be er for smal.

Parodontitis, et stort problem

Alfred Mølgaard er blandt de dyrlæ-

ger herhjemme der har oparbejdet den

største ekspertise inden for tandbe-

handling af dyr. For ham er katte med

eksterne rodresorptioner, kaniner

med tandstillingsfejl og ikke mindst

hunde med parodontitis hverdagskost.

Patienter med pels

FO

TO

: WiN

NiE

BR

OD

AM


– Dyrene får parodontitis, og de får

det voldsomt og tidligt. Og kuren er

som hos mennesker: tandbørstning,

tandbørstning og atter tandbørstning.

Men det er tilsyneladende et vanske-

ligt budskab at komme igennem med,

siger Alfred Mølgaard.

avancerede behandlinger

Når det er gået galt, når tænderne

knækker eller bliver løse pga. par-

odontitis, må dyrlægen træde til, og

Alfred Mølgaard udfører såvel tand-

rensning som mere avancerede be-

handlinger.

– Jeg foretager en del gingivaresek-

tioner på parodontitis-patienter, og

jeg giver lokal antibiotisk behandling

i form af Doxyrobe som er doxycillin

der frigives direkte i pochen, fortæl-

ler han, men han erkender at det of-

test bliver til ekstraktioner.

Knækkede tænder får han dog ofte

mulighed for at reparere med vitale,

koronale overkapninger eller andre

endodontiske behandlinger og efter-

følgende plast- eller glasionomer-

fyldning.

– Vi er en lille gruppe af dyrlæger

herhjemme som har specialiseret os i

veterinær odontologi. Vi afholder

kurser et par gange årligt, ofte med

tandlæger som undervisere, for vi har

utrolig meget at lære af den humane

tandlægeverden, forklarer Alfred

Mølgaard.

tandlæger er velkomne

Han vil gerne skabe grobund for me-

re samarbejde i mellem tandlæger og

dyrlæger.

– Tandlægerne har en viden som vi

i et vist omfang kan bruge hos dyre-

ne, men samtidig er der så store for-

skelle på de anatomiske forhold og

dermed behandlingsmetoderne at vi

er nødt til at specialisere os målrettet,

fortæller Alfred Mølgaard.

– I forvejen er der nogle få tand-

læger der samarbejder med dyrlæger,

og Dansk Veterinær Dental Selskab

har ud over dyrlæger og veterinær-

sygeplejersker også enkelte tandlæge-

medlemmer. Men der er plads til fle-

re, og tandlæger der er interesseret i

at vide hvad der foregår på vort om-

råde, er velkomne til at kontakte sel-

skabet, lyder opfordringen fra Alfred

Mølgaard. ■

Dansk Veterinær Dental Selskab kan

kontaktes via dyrlæge Trine Venø på

adressen: [email protected]

Der findes både en dansk og en

europæisk forening for veterinær

odontologi. Den europæiske findes

på internettet her: www.evds.info

Interesserede kan også besøge

www.silkeborgdyrehospital.dk

Flere og flere kæledyr behandles for tandproblemer. De får oftest

behandlet parodontitis og caries, men det kan også, som her hos

unghunden Basse, dreje sig om tandstillingsproblemer.

Dyrlæge Alfred Mølgaard udfører mange tandrensninger, men han foretager

også mere avancerede behandlinger, fx gingivaresektioner og rodbehandlinger.

Alt foregår med dyrene i fuld narkose.


FO

TO

: WiN

NiE

BR

OD

AM

DR. DICK BARNES GROUP

Information and signup:Henrik Sørensen, Tel. 4495 0902 (Clinic) or 4448 8843 (Evenings)

Jydsk Dental Service.Århus, 28. and 29. April 2006.

TOTAL TEAM TRAINING WITH

TAWANA COLEMAN

P R E S E N T SP R E S E N T S

● To schedule effectively for production - not just being busy● To increase your productivity without increasing the hours you work● To increase patient acceptance of their total treatment plan● To provide fi nancial options - it´s not the cost, it´s: “How can I pay you?”● To eliminate cancellations● To present treatment so that your patients want it every time● To lower your accounts receivable● To maximize your daily production● To eliminate burn out● To become a highly effective and successful team

COSMETICS SIMPLIFIED (over-the-shoulder)

DR. JAMES DOWNS

● Actual prepping of a maxillary arch (10-14 units)● Understand gingival symmetry utilizing the latest in laser technology● Understand gingival symmetry utilizing the latest in laser technology● Learn important occlusion concepts with large cosmetics cases● Learn important occlusion concepts with large cosmetics cases● Discover the latest impression techniques● Produce temporaries chair side - simple, beautiful, and economical● Produce temporaries chair side - simple, beautiful, and economical● See simplified step-by-step bonding technique● Actual seating of units using proven simplified techniques● Actual seating of units using proven simplified techniques - that even first timers can do!

You will learn:

You will learn:

DR. DICK BARNES GROUP is the DEFINITIVE SOURCE for SIMPLIFIYING dentistry.

Copenhagen, 03. and 04. March 2006.


177CYAN · 177MAGENTA · 177GUL · 177SORT

serVicesider

naVne

NAVNEHvis De ikke ønsker Deres fødselsdag

offentliggjort i Tandlægebladet, bedes

De venligst kontakte os senest 3 måne‑

der før fødselsdagen. ønsker De på et

senere tidspunkt igen at få offentlig‑

gjort en rund fødselsdag, bedes De igen

kontakte os senest 3 måneder før da‑

gen. Spalten redigeres af Lisbeth Peder‑

sen, Dansk Tandlægeforenings sekreta‑

riat, tlf. 70 25 77 11.

Marianne Hoffmeyer, DDS, MS,

er af The American Board of

Periodontology, USA, blevet til-

delt titlen, Diplomate Status of

the American Board of Periodon-

tology.

Marianne Hoffmeyer mod-

tog i 1988 sin tandlægeeksa-

men fra Tandlægehøjskolen,

København. Hun modtog sin

specialtandlægeanerkendelse i

parodontologi (inkl. implanto-

logi), sin Master of Science-an-

erkendelse og sine amerikan-

ske nationale og sine statstand-

lægeeksaminer i 2000 fra Uni-

versity of Texas Health Science

Center, USA. I 2005 modtog

Marianne Hoffmeyer overbyg-

ningen til specialtandlægean-

erkendelsen og blev Board

Certified Periodontist, USA.

Pt. praktiserer Marianne Hoff-

meyer i Danmark.

Specialtandlæge‑anerkendelse

Michael Hald Nielsen har opnået spe-

cialtandlægeanerkendelse i ortodonti.

Jus pract.

Eddie Basson

Selda Benli

Yasser Haddadi

Sif Houmark

Line Laursen

Morten Peter Olesen

Victor Ebrahim Negah Rahbar

Lone Schmidt

Praksis

Nino Fernandes er indtrådt som med-

ejer i specialtandlæge Flemming Har-

der ApS på adressen Obels Gaard,

Vestergade 2, 1456 København K pr.

1. januar 2006.

Jes Halfdan Nielsen har overtaget Jens

Knudsens klinik på adressen Hvidklø-

vervej 12, 8200 Århus N pr. 1. januar

2006.

Per Ilsøe har indgået klinikfællesskab

med Lisbeth Dietz, Bjarne Dietz, Gert

Nielsen og Peter Nørlinger på adressen

Klostergade 56, 8000 Århus C pr.

1. januar 2006.

Bjarke Mulvad har overtaget Hagen

Schmidt Clausens klinik på adressen

Skibbroen 16, 1. th., 6200 Aabenraa pr.

1. januar 2006.

Michael Rasmussen har indgået kli-

nikfællesskab med Lise Bakkegård Jes-

persen og Bent Rene Hansen på adres-

sen Gl. Vardevej 191, 6715 Esbjerg N

pr. 1. januar 2006.

Rikke Skovsgaard har indgået klinik-

fællesskab med Ole Sloth Andersen på

adressen Gl. Aalborgvej 33, 9300 Sæby

pr. 1. januar 2006.

Anni Rønman har indgået klinikfæl-

lesskab med Henning Kristensen og

Karsten Frederiksen på adressen Toft-

højvej 9, 4130 Viby Sj. pr. 1. januar

2006.

Anja Thorsen har indgået klinikfælles-

skab med Jan Porsdal på adressen

Østeraagade 20, 9000 Aalborg pr.

1. januar 2006.

Fødselsdage 6. februar 2006 – 5. marts 2006

30 år

Camilla Qvist Tolbod, København N,

9. februar.

Laila Ea Vilhelmsen, Struer,

13. februar.

Tina Møller Damm, Hillerød.

17. februar.

Christina K. Lund, København V,

17. februar.

Mette Bitsch Kjærgaard, Norge,

18. februar.

Elin M. Løvendahl-Rasmussen, Øl-

stykke, 21. februar.

Hanne Kjærgaard Lauridsen, Assens,

23. februar.

Morten Worsøe, Karlslunde,

29. februar.

Morten Godtfredsen Laursen,

Århus N, 1. marts.

Rikke Svanterud Steenberg, Århus C,

3. marts.

40 år

Lise-Lotte Larsen Hammeken, Frede-

riksberg, 6. februar.

Maryam Torabi, Odense V, 8. februar.

Anne Birgitte Schantz Nørr, Holme-

gaard, 10. februar.

Søs Charlotte Ryborg Jørgensen,

Fåborg, 14. februar.

Inge Elgård Schrøder, Ebeltoft,

21. februar.

Dorte Westergaard, Hasle, 23. februar.

Lene Zwinge, Valby, 28. februar.

Ane Liselotte Sonnesen, Taastrup,

1. marts.



naVne

Regin Eikholm, Færøerne, 14. februar.

Jette Andersson, Albertslund,

15. februar.

Arne Hansen, Nakskov, 23. februar.

Britta Bergmann, Kolding, 26. februar.

Sinikka Taurio, Herlev, 26. februar.

Benedicte Overgaard, Horsens,

27. februar.

Christian Rune Petersen, København

K, 3. marts.

Helle Høst-Madsen, Gentofte,

3. marts.

70 år

Claus W. Rickers, Højbjerg, 7. februar.

Inge Hesseldahl, Svendborg,

10. februar.

Kai Grundtmann, Hurup Thy,

11. februar.

Else Schmidt-Hansen, Charlottenlund,

13. februar.

Lise Jensen, Hillerød, 21. februar.

75 år

Kjeld Ebbe Andersen, Agerbæk,

6. februar.

Charlotte Præstmark, Kjellerup,

5. marts.

50 år

Berit Ersted, Dianalund, 14. februar.

Ulla Sterup Mørch, Herlev, 14. februar.

Lars Peter Panum, Åbybro, 21. februar.

Grethe Galster, København Ø,

23. februar.

Hans Alexandersen, Skanderborg,

25. februar.

Svend Ulrich Jensen, Hundested,

27. februar.

Natashia Ingemarsson-Matzen, Valby,

2. marts.

Asger Bindslev, Køge, 3. marts.

Lone Birgitte Pedersen, Ribe, 3. marts.

Morgan Olsson, København V,

3. marts.

60 år

Kurt Bøje Pedersen, Grindsted,

8. februar.

Kirsten Lawaetz Petersen, Aabenraa,

8. februar.

Ulla Rahbek, Hjørring, 9. februar.

Ellen Heide, Virum, 7. februar.

Tage Christiansen, Rødovre,

23. februar.

Norman Jørgensen, Kolding,

25. februar.

Jørgen Bro Rasmussen, Svinninge,

27. februar.

Erling Anderson, Brande, 1. marts.

Karen Højgaard, Frederiksberg,

4. marts.

80 år

Bent Petersen, Aalborg, 16. februar.

Palle Nielsen, Svinninge, 4. marts.

90 år

Hedvig De Lemos, Charlottenlund,

21. februar.

Dødsfald

Ole Bidstrup, født 1938, kandidat-

eksamen 1962.

Jette Gregersen, født 1943, kandidat-

eksamen 1968.

Nytårsaftensdag afgik Børge Søndergaard ved døden,

92 år gammel. Børge Søndergaard blev kandidat fra

Tandlægeskolen i 1937. Fra 1940-61 drev han selvstæn-

dig praksis i Århus, og i 1952 blev han udnævnt til gar-

nisonstandlæge, en stilling han varetog indtil 1965. I en

periode var Børge Søndergaard medlem af bestyrelsen

for Århus Tandlægeforening, i perioden 1948-52 som

formand. Desuden var han medlem af bestyrelsen i

Jysk Odontologisk Selskab og formand der i 1956-57.

Børge Søndergaard var aktiv omkring etableringen

af Århus Tandlægehøjskole og blev i 1959 ansat som

førsteassistent, senere afdelingstandlæge, og endelig fra

1969 som afdelingsleder og lektor ved Afdeling for

Tandsygdomslære. Børge Søndergaard interesserede sig

først og fremmest for endodontien, og i mange år vare-

tog han hele den teoretiske undervisning i dette fagom-

råde. Børge Søndergaard var i en række år, hvor profes-

soratet i Tandsygdomslære enten ikke eller kun kortva-

rigt var besat, den person der sikrede ledelse, kontinui-

tet og sammenhæng i afdelingen. Pga. sine menneskeli-

ge egenskaber, hvor rolighed, venlighed og hjælpsom-

hed var fremtrædende træk, var Børge Søndergaard

særdeles vellidt af såvel kolleger som personale og stu-

derende. Det var derfor en institution i institutionen

man tog afsked med i 1983 da Børge Søndergaard gik

på pension. Han havde imidlertid mange fritidsinteres-

ser hvor bl.a. Odd Fellow-Ordenen og musik indtog

fremtrædende pladser. Han beholdt kontakten med sin

gamle afdeling, og vi var altid glade for at se ham når

lejlighed bød sig. Det var et fint menneske som nu er

gået bort.

Preben Hørsted Bindslev

in memoriambørge søndergaard

naVne



serVicesider

kalender

Info: www.dtfnet.dk eller

www.tandlaegebladet.dk

æstetik i tandplejen

Dato: 10.3.2006

Sted: AstraZenecas kursuslokaler,

Albertslund

Arrangør: Astra Tech A/S



tandlægernes ledelsesakademi

Dato: 17.-18.3.2006

Sted: Handelshøjskolen i København

Arrangør: DTF Efteruddannelse



Årskursus

Dato: 23.-25.3.2006

Sted: Bella Center, København




angst- og depressionssygdomme v.

psykolog Jörn thanning

Dato: 30.3.2006

Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17,

Kbh. K.

Arrangør: SPBT (nye medlemmer

henv. Lars O. Madsen tlf. 39 63 51 71)



kursus for klinikassistenter

Dato: 31.3.2006

Sted: Tandlægerne i det gule Pakhus,

Svendborg

Arrangør: Astra Tech A/S



April

37 år blandt tandlæger v. docent

e. christian munksgaard

Dato: 26.4.2006

Februar

retsodontologi/ v. lis andersen

torpet

Dato: 20.2.2006


Kbh. K.

Arrangør: SPBT (nye medlemmer:

henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71)



nile expo Health exhibition

Dato: 21.-24.2.2006

Sted: Cairo

Arrangør: Nile Expo Health Exhibition



smertebehandling med akupunktur

Dato: 24.-25.2.2006

Sted: København

Arrangør: Dansk Medicinsk Selskab

for Akupunktur

Info: Tlf. 86 12 83 70 (Karen),

www.dtfnet.dk eller


midwinter meeting

Dato: 23.-26.2.2006

Sted: Chicago

Arrangør: CDS



Marts

time out v. erhvervs-/

livsstilscoach mark antony

Dato: 9.3.2006

Sted: Århus

Arrangør: 3i Implant Innovations Nordic

Info: [email protected]

kom godt fra start

Dato: 9.-11.3.2006

Sted: Hotel Kolding Fjord


GRATIS !!PRØV TRÅDLØST

INTRAORAL KAMERA

Prøv vores trådløseintraoral kamera gratisi 3-5 dage på din klinik.

Ring og reservér enprøveperiode påtlf. 22 22 50 08.

Bestil et kamera inden31.03.06 og få en

Weber One Touch Goldkuglegrill gratis.

Pris: kamera u. skærm21.600,00 kr.

Pris: m. 6" skærm29.995,00 kr.

Vi ønsker alle et

rigtigt godtOversea år!

PTL – Oversea Labs DenmarkBoks 277 · 8600 Silkeborg · Tlf. 87 22 31 20

FDI i Kina se www.ptl.dk



kalender


Kbh. K.

Arrangør: SPBT (nye medlemmer:

henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71)



6th symposium on endodontics

Dato: 28.-29.4.2006

Sted: Hotel Crowne Plaza Cologne,

City Centre

Arrangør: International Quintessence

Publishing Group



Facts og Fælder

Dato: 28.-29.4.2006

Sted: Comwell, Roskilde




Maj

dennis tarnow

Dato: 20.5.2006

Sted: Restaurant Nimb, Tivoli

Arrangør: DSOI

Info: www.dsoi.dk

SKY GROUP A/S

Rejse 1: 13.september til 27.september med besøg følgende steder: Beijing / Xian / Guilin / Yangshuo / Shenzhen / Shanghai og Suzhou.

Rejse 2: 19.september til 04.oktober med besøg følgende steder: Beijing / Xian / Shenzhen / Guilin / Yangshuo / Shanghai.

Rejse 3: 19.september til 4.oktober med besøg følgende steder: Shanghai / Shenzhen / Kunming / Dali / Lijiang / Zhongdian (Shangri-La) / Shanghai.

FDI kongres den 22.-25.september 2006 i Shenzhen, KinaHvorfor ikke kombinere deltagelse i verdenskongressen med en uforglemmelig rundrejse i Kina?

Vi tilbyder 3 forskellige rundrejser alle med deltagelse i: FDI Annual World Dental Congress i Shenzhen Kina.

Detaljeret dag til dag program, praktiske oplysninger ved rejse i Kina, samt rejsebetingelser bestilles hos Sky Group, tlf: 3366 0100 eller downloads på http://www.skygroup.dk/fdikina2006

Kontakt person Jun Yang, e-mail: [email protected] er tilrettelagt af firmaets konsulent, spec.tdl. Claus Munck, e-mail:[email protected]

kalender

kALENDERSidste frist for indlevering af stof til

kalenderen i TB nr. 3 2006:

Deadline 10. februar

Udkommer 1. marts

Sidste frist for indlevering af stof til

kalenderen i TB nr. 4 2006:

Deadline 15. marts

Udkommer 29. marts

Yderligere oplysninger kan indhentes

hos Tina Andersen, Tandlægebladet,

tlf. 33 48 77 33, ta@dtf‑dk.dk


Developed with a biological and biomechanical approach.

Astra Tech A/S, Husby Alle 19, 2630 Taastrup. Tel : 43 71 33 77. Fax . 43 71 78 65. www.astratech.dk

Think of OsseoSpeed as an innovative,biologically-based bone trigger. Developed byAstra Tech, OsseoSpeed is a fluoride-modified fixture surface that speeds up the bone healing process. The result is more bone in less time and the increasedpatient satisfaction that comes with it.

For all your implant patientsThe growing power of OsseoSpeed is proven and welldocumented making OsseoSpeed a very good solution for all your implant patients. In fact, the benefits of earlybone healing are particularly well suited for:

• Immediate installation • Early loading• Compromised cases

Until now, early loading meant reducing the healingtime before loading – without being able to speed up the

actual healing process. OsseoSpeed, on the other hand,has a proven ability to stimulate early bone healing – forsafer, more effective early loading.

BO

NE

SU

PP

OR

T

H E A L I N G T I M E

OsseoSpeed™

TiOblast

Machined

®

A new innovation

from Astra Tech

Ellingsen, J. E. Pre-treatment of titanium implants with fluoride improves their retention in bone. J Mater Sci 1995;6:749-753.

Ellingsen, J. E., Lyngstadaas, S. P. Increasing biocompatibility by chemical modification of titanium surfaces. In: Ellingsen, J. E.,Lyngstadaas, S. P., (eds). Bio-Implant Interface: Improving biomaterials and tissue reactions. Boca Raton: CRC Press Inc.,2003:319-336.

Ellingsen, J.E., Johansson, C. B.,Wennerberg, A., Holmén, A. Improved retention and bone-to-implant contact with fluoride mod-ified titanium implants. Int J Oral Maxillofac Implants. (in press).

Berglundh, T. et al. Healing of implants with fluoride modified surfaces. (in preparation).

Cooper, L. F. et al. Fluoride modification effects on osteoblast behavior and bone formation at TiO2-grit blasted c.p. titaniumendosseous implants. (in press).

Gotfredsen, K. et al. Histomorphometric and Removal Torque Analysis for TiO2-BlastedTitanium Implants. Clin. Oral Impl. Res 1992; 3: 77–84.

OsseoSpeed™

Growing power from Astra Tech

7820

9-U

SX/D

K-04

05Tu

vem

ark

This diagram illustrates preclinical results from different studies.

More bone more rapidly

So experience the growing power of OsseoSpeed fromAstra Tech. Contact us today for more information.

78209_USX_OS_A4 dk 04-10-14 08.29 Sida 1



indkaldelse af ansøgninger til

Fonden til fremme af videnskabelig

og praktisk odontologi (Calcinfonden)

forår 2006

Bestyrelsen indkalder herved ansøgninger om at komme i betragtning ved den

uddeling af fondens midler der finder sted i april 2006.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde understøt-

telse til videnskabelige arbejder og undersøgelser af tandlægemæssig

karakter. Ansøgningen må nøje angive hvortil stipendiet tænkes anvendt

samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer.

Understøttelse til ansøgere der ikke er medlemmer af DTF, kan kun ydes når

der foreligger enstemmig beslutning.

2) efter ansøgning ydes stipendier til medlemmer af Dansk Tandlægeforening

der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en

udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningerne må indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte

studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter

hjemkomsten skal stipendiaten til fondens bestyrelse indsende en fyldestgø-

rende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele

heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan bevilge tilskud til sådanne formål der skønnes at være af

betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke

overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Det er fastsat i fundatsen at en stipendiat der ikke opfylder de for stipendiet

fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebe-

tale stipendiet. Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en

forudsætning for at ansøgningen kan komme i betragtning at der bilægges en

udførlig redegørelse for beløbets anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget at man

indtil videre ikke yder tilskud til trykning af disputatser.

Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlems-

delen på www.dtfnet.dk under dokumentarkiv, fonde og legater. Til ansøgnings-

blanketten er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse af

ansøgningen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på tlf.: 33 48 77 79.

Ansøgningen indsendes senest den 3. april 2006 til:

Dansk Tandlægeforening

Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K

mrk. Calcin

Fonds og legater

DanskTandlægeforenings Tryghedsordninger

Vil du havemere ud afpensionen?Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Garanteret uafhængig rådgivning

ØlgodConstruCtionmere end 25 års erfaring inden for dette specielle område. Vi projekterer klinikker ud fra Deres ønsker, med vores erfaring.Vi projekterer alle former for klinikindretning, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, indretning i eks. bygning eller renovering af eks. klinik.Kontakt os og aftal uforbindende møde, hvor Deres ønsker drøftes nærmere.

Klinikbyggeri

arkitektfirmaSolvænget 87 • 6870 ølgod • tlf. 75 24 46 77

www.oelgod-construction.dk

I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved

1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære

uddeling af fondens midler og

2) forslag til anvendelse af fondens midler.

Fondens formål er at yde støtte til sådanne undersøgelser

der kan anses for at være af betydning for en videreudvik-

ling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen her i

landet, herunder til studier over tandlægeudviklingen i

andre lande.

ethvert medlem af DTF kan til bestyrelsen fremsætte forslag

til anvendelse af fondens midler.

Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en

forudsætning for at ansøgningen kan komme i betragtning

at der bilægges en udførlig redegørelse for beløbets

anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget at man indtil videre

ikke yder tilskud til trykning af disputatser.

Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan

downloades på medlemsdelen på www.dtfnet.dk under

dokumentarkiv, fonde og legater. Til ansøgningsblanketten

er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved

udfyldelse og fremsendelse af ansøgningen. Kun ansøg-

ninger der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på

tlf.: 33 48 77 79.




mrk. KOF

I henhold til DTF’s vedtægter § 74 vedrørende DTF’s

Forskningskonto er dennes formål at yde støtte til målforsk-

ning inden for den odontologiske sundhedstjeneste og i

særlige tilfælde til offentliggørelse af sådanne forsknings-

resultater. Som udgangspunkt skal præciseres at der kan

søges om støtte til alle forskningsprojekter inden for den

odontologiske sundhedstjeneste.

Opmærksomheden skal henledes på at igangværende

projekter og projekter som tidligere har modtaget støtte fra

DTF’s Forskningskonto, kun kan modtage yderligere støtte

efter indsendelse af årlig rapportskema, regnskaber og

lignende for tidligere bevilget støtte.

Ansøgere som tidligere har modtaget støtte fra Forsknings-

kontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte

dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil

ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den

pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf

skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom første

offentliggørelse af forskningsresultater i foredrags- eller

kursusform skal tilbydes Dansk Tandlægeforenings efter-

uddannelse.

Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan

downloades på medlemsdelen på www.dtfnet.dk eller

rekvireres på mail [email protected].

Til ansøgningsblanketten er udarbejdet en vejledning som

bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af ansøgnin-

gen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen, vil blive

behandlet.

Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på

tlf.: 33 48 77 79.




mrk. FOrSKU

indkaldelse af ansøgninger til DTF’s konto for Odontologisk Forskning, kOF (tidl. FUT)

forår 2006

indkaldelse af ansøgninger til DTF’s Forskningskonto

forår 2006

183TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 serVicesider

medlemsregistreringsblanket til dtF (Ved ændringer udFYldes kun cPr-nr. og ændring(er))

(Udfyldes på maskine eller med blokbogstaver) en del af de aktuelle medlemsoplysninger vil kunne ses på DTFnet.

navn Cpr-nr.

Årstal (med 2 cifre)

Privatadresse ændret tilAdresse(gade, nr., etage) mobilnr.

Postnr./ by e-mail:

Dato for adr.-ændr. Tlf.nr.

bladadresse ændret til (hvis tandlægebladet ønskes leveret på en anden adresse end privatadressen):Adresse(gade, nr., etage)

Postnr./ by

Dato for adr.-ændr.

Hovedbeskæftigelse (skal udfyldes i tilfælde af ændringer)

e-mail:

Tlf.nr.

Stillingskode:

Tillæg i kroner:

bibeskæftigelse (skal udfyldes i tilfælde af ændringer)

e-mail:

Tlf.nr.:

Stillingskode:

Tillæg:Ovenstående indberetning skal omfatte samtlige beskæftigelser (brug eventuelt flere registreringsblanketter).

sendes til: dansk tandlægeforening, amaliegade 17, Postboks 143, 1004 københavn k. eller pr. fax 70 25 16 37.

Omsorgsoverenskomst

Ja nejDobbelt-medlem (medlem af både DTF og TnL)

Omsorgsoverenskomst

nej

dag måned år

løbenr

dag måned år

dag måned år

Spec. anerk.

Dr. odont.

Ændringen vedrører

år

Ph.d. Jus pract.

Cand. odont.

Ønskes mærkedage medtaget i Tandlægebladet? Ja

For privat‑praktiserende

Overenskomst medsygesikringen

Antal timer

Dato for beskæf-tigelsesændring

dag måned

Klinikkens navn

Adresse(gade, nr., etage)

Postnr. / by

ny beskæftigelse

Dato for beskæf-tigelsesændring

dag måned

Løntrin:For offentligt ansatte

år

ny beskæftigelse

For offentligt ansatteOverenskomstansat

Løntrin:

Antal timer

For privat‑praktiserende

Overenskomst medsygesikringen

Klinikkens navn

Adresse(gade, nr., etage)

Postnr. / by

BUT-overenskomst

Tjenestemand

Ændring i nuværende/hidtidige beskæftigelse

pr. uge / måned / år (overstreg det ikke gældende)

Ændringen vedrører

BUT-overenskomst

Tjenestemand

Ændring i nuværende/hidtidige beskæftigelse

pr. uge / måned / år (overstreg det ikke gældende)

Overenskomstansat


185servicesiderTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

kollegiale henvisninger

ekspedition af kollegiale henvisninger:

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36

Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes

for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt

år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der an‑

noncerer under kollegiale henvisninger, besidder de for‑

nødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt

medlemmer af DTF.

ansigtssmerter

Anne PedersenSpecialtandlæge, dr.odont.c/o Birgitte AntoftBidfunktion, oral medicinJyllinge Centret 21, 1.4040 Jyllinge. Tlf. 46 78 87 33

Behandlingscentre

Klinikken HausergårdenHauser Plads 201127 København KTlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, ProtetikÆstetik, Eget LaboratoriumHenning Graversen, speciallægeJacob KenradJens LætgaardJohn Orloff

PSH TandlægeCenterFrederiksgade 2, 3400 HillerødTlf. 48267686, 48260768Kirurgiafd. 48241429 E‑mail:psh@psh‑tand.dkBidfunktion, BlegningBørnetandpleje, ImplantologiKeramik, KirurgiLaserbehandling m. CO2, Diode, Er:YAG Mulighed for narkoseOral MedicinPanoramarøntgenParodontalbehandlingProtetik, RodbehandlingDorthe Berenth, tdl.Marianne Bækø, tdl.Bjarne Frese, lic.odont.Peter Steen Hansen, tdl.

Bidfunktion

Jylland

Erling NørgaardTandlægerne i Viby CentretViby Centret 20 A8260 Viby JTlf. 86 14 63 11www.bidskinne.dk

Karin Fejerskovc/o Inger VintherBanegårdspladsen 4, 3.8000 Århus CTlf. 86 12 22 21

Lone NyhuusNørgaards Alle 117400 HerningTlf. 97 22 07 00Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tygge‑apparatet

Steen RosbyFrederiks Allé 938000 Århus CTlf. 86 12 15 45Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland

Anders Vilmann, ph.d.Københavns Orofaciale Smerte Center, Rådhusvej 5, 2.2920 CharlottenlundTlf. 39 63 51 41

Bjarne FreseLic. odont.Frederiksgade 23400 HillerødTlf. 48 26 76 86

Hans Jacobsenc/o Anne HelleSmedegade 2A4200 SlagelseTlf. 29 43 91 49, kl. 8‑9

Mikkel EmmertsenKronprinsessegade 461306 København KTlf. 33 12 34 37 Per StylvigGl. Kongevej 1641850 Frederiksberg CTlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje

Dorthe BerenthFrederiksgade 23400 HillerødTlf. 48 26 07 68www.psh‑tand.dk

Lone TangøAnne Gro Holst HansenKronprinsessegade 46D1306 København KTlf. 33 16 01 01

dental og

maksillofacial radiologi

Pernille EgdøSpecialtandlæge i kirurgiKlinik for Tand‑, Mund‑ og Kæbekirurgi samt implantaterPanorama kæbeledsopt., tomo‑grafi (specielt til implantatbeh.)Baunegårdsvej 7 L2820 GentofteTlf. 39 64 65 14Fax 39 64 65 04E‑mail: [email protected]

TandlægeskolenAfd. for RadiologiPanorama‑, kranie‑, kæbeleds‑optagelser samt tomografi.(Spec. implantatbehandling).Henvisningsblanket hentes påwww.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingenNørre Allé 20, 2200 Kbh. N.Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73

implantater

Fyn

A J & I Johansen, Odense John Jensen, spec.tdl. ph.d. Kirurgi/protetik: Astra, 3i Brånemark, ITI og Sterios Genopbygning m. prc.alv.‑ og crista iliaca‑knogle PRP, platelet rich plasma Osteo‑distraction. Ortopan og tomografi Narkose med indlæggelse. [email protected] 66 11 03 55 – 40 63 29 74

Centrum Tandlægerne OdenseB&N Pade. Tlf. 66 126 226Implantater, protetik, kirurgi.www.kosmetisktandpleje.com

Erik PedersenDenteam, Østergade 47‑495600 FaaborgTlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74Narkose – www.denteam.dk

Fyns ImplantatcenterFaaborgklinikkerneTlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 [email protected]

Højfyns TandplejecenterHelle LindtoftSøren LindtoftVestergade 2A5492 VissenbjergTlf. 64 47 12 20e‑mail: [email protected], kirurgi, protetik, narkose

Implantatklinikken — Nørre AabyJohn CarstensSvinget 15580 Nørre AabyTlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91Implantatkirurgi & ProtetikBrånemark System®

Peter MarkerSpecialtandlægeNørregade 16, 2. sal5000 Odense CTlf. 66 11 51 11ITI‑system knogleopbygning

Steen BjergegaardSlotsgade 21, 5000 Odense CTlf. 66 11 44 33Ortopan, Spiral‑Tomo

Jylland

Aalborg Implantat CenterKirurgi og/eller protetikKIR. v/specialtdl. Thomas JensenPROT. Henny Byskov Michael Decker• Boulevarden 5, 9000 AalborgTlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33www.tandimplantat.dkE‑mail: [email protected]

Alfa Tandlægeklinik& Implatologi/kirurgiv/ tandlægerne Johannes Fibæk & Helle ToftgaardSct. Mathias Gade 148800 ViborgTlf. 86 62 31 18Implantologi, Kirurgi og Protetik.Kir. ved Helle Toftgaard



Aros ImplantatklinikImplantatbehandling med:Nobel, Straumann og AstraNobel guide: Tænder på 1 timeProtetik/kirurgi: Svenne BechSønder Allé 5, 8000 Århus CNarkose tilbydesTlf.: 86 13 26 36www.implantat.dk Århus Implantat CenterImplantatkirurgi og ‑protetik.Mulighed for narkose.Kirurgi:Poul TherkildsenViborgvej 3, 8000 Århus CTlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70Protetik:Bjarne DietzPeter NørlingerGert NielsenKlostergade 56, 8000 Århus C.Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat CenterKIR. v/specialtdl. John JensenKIR v/specialtdl. Martin DahlPROT Niels KnudsenPROT Birgitte SkadborgLAB. PTL v/John BakTinghuspladsen 68740 BrædstrupTlf. 75 75 12 36Implantologi – Kirurgi – Procera TeknikProtetiske rekonstruktioner

Brønderslev ImplantatklinikKristine Nordmark & Leif AndersenGrønnegade 279700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 54 Fax 98 82 45 54Implantatkirurgi og ‑protetik

Herning Implantat CenterPeder Kold & Simon KoldBryggergade 107400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66Kirurgi og protetik, Mulighed for narkose

Implantatklinikken i ÅrhusFredens Torv 88000 Århus CAlfred WolthersKirurgi og protetikTlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 [email protected]

Implantatcenter NordFrederikshavnMichael NielsenMorgan Olsson, spec.tdl.Vestergade 2, 9900 Fr.havnTlf. 98 42 97 90Brånemark & Replace SelectKirurgi og protetik

Kolding Implantat CenterCarl‑Otto HedegaardJanne Ingerslev, spec.tdl.Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.Sundhedshuset, Jernbanegade 266000 KoldingTlf. 75 50 65 00www.sundtand.dkImplantatkirurgi og ‑protetik Lone NyhuusNørgaards Alle 117400 HerningTlf. 97 22 07 00Implantatbaseret protetik

Niels RintzaÅdalsparken 27, Sædding6710 Esbjerg VTlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99Implantater ad modumBrånemark

NordvestjyskImplantatgruppeFrialit, XiVEJørgen Langwadt ChristensenNykøbing M. Tlf. 97 72 01 04Anders JuulVinderup. Tlf. 97 44 20 11Jens NørgaardThisted. Tlf. 97 92 11 10Flemming Skov PedersenVildbjerg. Tlf. 97 13 15 99

Ole GamstVestergade 178620 Kjellerup Tlf. 22 18 86 44 Fax 86 88 23 85Implantatkirurgi og protetik (ITI)Full mouth‑rekonstruktionerMulighed for narkose

Randers Kirurgi og ImplantatcenterSpecialtandlægerneHans MortensenMalene HellebergSundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 RandersTlf. 87 10 69 79

Støvring TandplejeteamProt. Carsten JensenKir. Nils WorsaaeGrangårdscentret9530 StøvringTlf. 98 37 20 38www.Stovringtandplejeteam.dk

Sven Erik NørholtSpecialtandlægeRundhøjalle 1338270 HøjbjergTlf. 86 14 77 11

Søren NitschkeJernbanegade 56000 KoldingTlf. 75 52 02 92Implantat kirurgi og protetik

TandimplantatklinikkenImplantat‑ og TMK‑kirurgiJohn Jensen, tlf. 20 12 27 99Teglbakken 55, 8270 Højbjergwww.tandinplantatklinikken.dkE‑mail: [email protected]

Tandlægerne i Sindingsgade8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30Brånemark, Replace og Astra med knogleopbygning.Kirurgi v. specialtandlæge Thomas Jensen

Team SydPeter KohbergJernbanegade 66360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 Fax 74 64 27 90Brånemark, Implantat beh.Kirurgi og protetikKir. Peter Kohberg

Tom HolckNørregade 116100 HaderslevTlf. 74 52 22 49

Torben LillieTorvegade 87330 BrandeTlf. 97 18 00 79 Fax 97 18 45 59Kirurgi og protetik Replace

Sjælland

Arne BørrildVester Voldgade 12, 2.1552 København VKir.: v/Klaus GotfredsenTlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71

Jørgen RostgaardOle SpannerNørre Søgade 41, 1370 Kbh. KTlf. 33 15 33 25 Fax 33 15 87 65Astra, ITI og BrånemarkKirurgi og Protetik

Flemming HarderNino FernandesErik Hjørting-HansenObels Gaard, Vestergade 21456 København KTlf. 33 15 48 99www.flemmingharder.dkAstra, ITI, Nobel, 3i,Xive‑Friadent

Glostrup ImplantatcenterHovedvejen 158, 2600 GlostrupTlf. 43 96 12 16Klinik for Implantat‑, Tand‑, Mund‑, og KæbekirurgiDan SebastiansenSpecialtandlæge

Jens Kollat BarfodJernbanepladsen 10Posthusbygningen2800 LyngbyTlf. 45 87 01 03

Johan Münster-SwendsenStrandgade 753000 HelsingørTlf. 49 21 02 48Implantatkirurgi og protetik

Kibo GruppenImplantat behandling og endo‑skopstøttet kirurgi. Du er vel‑kommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Ole Flindt Tom Olsen Henv. Kim S. MogensenBuddingevej 542800 LyngbyTlf. 45 87 16 35

Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand‑ og implan‑tatklinikLilleholm 56 2670 GreveTlf. 43 90 61 63www.laegehuset‑mosede.dk

KøbenhavnsImplantat Center®Specialklinik for Tand‑, Mund‑ og Kæbekirurgi samt tandimplantaterVester Voldgade 861552 København VTlf. 33 12 30 30Protetik: Jan Bjerg Andersen Göran UrdeKirurgi: Poul Kirketerp Morgan OlssonBrånemark, ReplaceITIAstra

Lars JessenStøden 3, 1., 4000 RoskildeTlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51Implantatbaseret protetik

Niels Gersel/Kbh & Roskildewww.implantat‑kirurgi.dkTlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40

Ole DonatskySpecialtandlæge, dr.odont.Klinik for Implantat‑, Tand‑, Mund‑ og KæbekirurgiGlostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 17

Palle Steen LarsenØstergade 181100 København KTlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70Implantatkirurgi og protetik


Pernille EgdøSpecialtandlæge i kirurgiKlinik for Tand‑, Mund‑ og Kæ‑bekirurgi samt implantaterPanorama kæbeledsopt., tomo‑grafi (specielt til implantatbeh.)Baunegårdsvej 7 L2820 GentofteTlf. 39 64 65 14Fax 39 64 65 04E‑mail: [email protected]

Peder MallingKultorvet 15Tlf. 33 15 26 26 Fax 33 15 10 26Implantatkirurgi og protetik

Simon Storgård JensenSpecialtandlægeFalkoner Alle 72000 FrederiksbergTlf. 3834 0133Implantater og ossøs rekon‑struktion inkl. sinusløft.

StorstrømsImplantat CenterJølst Tandklinik aps.Ole Jølst, specialtandlægeVestergade 344850 StubbekøbingTlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40Implantater: a.m.BrånemarkITI (Bonefit), Astra.Implantat‑ og TMK‑kirurgi.Fast og aftagelig protetik.Narkose, Ortopan, Lineær‑Tomo

Torben JørgensenVesterbrogade 11 A1620 København VTlf. 33 24 73 75Rekonstruktioner på implantater

Svend WintherHovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.KTlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05Straumann implantater

Vibeke TaaningHauser Plads 281127 København KTlf. 33 91 11 [email protected] og BrånemarkAlle former for implantatbeh. Fast og aft. protetik

Mobil implantatbehandling

Poul LesterSpecialtandlægeSvendborgvej 44000 RoskildeTlf. og fax 46 36 43 50Mobil 30 53 80 14E‑mail [email protected] på din klinik

Tove Thrane og Peter GadeImplantatbehandling og almen kirurgi tilbydes udført på din egen klinik. Alt udstyr kan medbringes. Sallingvej 4 2720 Vanløse Tlf. 38 34 42 22mail: [email protected]

kirurgi

Fyn

Peter MarkerSpecialtandlægeNørregade 16, 2. sal5000 Odense CTlf. 66 11 51 11TMT‑kir. og Implant.beh.

Jylland

Aalborg Implantat Centerv/specialtdl. Thomas JensenBoulevarden 59000 AalborgTlf. 98 13 48 70

Bjarne NeumannSpecialtandlægeAalborg Sygehus SydPostad.: Las Poulsens Vej 19000 AalborgTlf. 99 32 27 94

Brædstrup Implantat CenterOral kirurgi v/specialtdl.John Jensen Ph.d.Specialtdl. Martin DahlTinghuspladsen 68740 BrædstrupTlf. 75 75 12 36

Freksen og KjærgaardPerlegade 306400 SønderborgTlf. 74 42 37 30Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Jan P. BruunFrederiksgade 678000 Århus CTlf. 86 12 11 45

Janne IngerslevJens ThornSpecialtandlæger Sundhedshuset, Jernbanegade 266000 KoldingTlf. 75 50 65 00

Jens BrendorpBanegårdspladsen 108000 Århus CTlf. 86 13 51 06

Kirurgisk HenvisningspraksisHavnegade 196700 EsbjergTlf: 75 12 79 44Oral Kirurgi og Implantatbehandling.

Lambros KostopoulosSpecialtandlægeBjarne SimonsenSpecialtandlægeImplantatbehandling samt knog‑leopbygning med membran.Rekonstruktiv knogle‑ og blødvævskirurgiSilkeborgvej 2978230 ÅbyhøjTlf. 86 15 43 44

Lars NybroeSpecialtandlægeThomas GuldborgStore Torv 188000 Århus CTlf. 86 12 03 05

Leif FagernæsJernbanegade 116000 KoldingTlf. 75 52 16 16 Fax 75 52 79 16KirurgiImplantater

Martin DahlSpecialtandlægeBoulevarden 9, 9000 AalborgTlf. 98 11 76 16Implantatbehandling

Niels RintzaÅdalsparken 276710 Esbjerg VTlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99Behandling i narkose

Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 107400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66Mulighed for narkose

Poul TherkildsenViborgvej 3, 8000 Århus CTlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70.Klinik for TMK‑kirurgi og im‑plantater, mulighed for narkose

Svend Kølsen-PetersenSct. Clemens Torv 178000 Århus CTlf. 86 12 51 53TMK‑ & implantatkirurgi Tandlægerne i Sindingsgade8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30Oral kirurgi ved specialtand‑læge Thomas Jensen

Sjælland

Dan Sebastiansen SpecialtandlægeKlinik for Implantat‑, Tand‑, Mund‑ og KæbekirurgiGlostrup Implantatcenter,Hovedvejen 158Tlf. 43 96 12 16

Ellen SaveryLic.odont. c/o Ulrich NielsenLyngby Hovedgade 17, 2800 Lyngby, Tlf. 45 87 10 60

Flemming HarderNino FernandesErik Hjørting-HansenObels Gaard, Vestergade 21456 København KTlf. 33 15 48 99www.flemmingharder.dkKlinik for Tand‑, Mund‑ og Kæbekirurgi

Ivar CaspersenSpecialtandlæge i hospitals‑odontologi og ortodontiKøgevej 129 A, 2630 TåstrupTlf. 43 99 43 69

Jens Kollat BarfodJernbanepladsen 10Posthusbygningen2800 LyngbyTlf. 45 87 01 03

Johan Münster-SwendsenStrandgade 753000 HelsingørTlf. 49 21 02 48

Jonas BecktorSpecialtandlæge i KæbekirurgiStrandvejen 116A, 2900 HellerupTlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60www.becktor.dkKlinik for Kirurgi og Ortodonti

KøbenhavnsImplantat Center®Specialklinik for Tand‑, Mund‑ og kæbekirurgi samt tandimplantaterVester Voldgade 861552 København VTlf. 33 12 30 30Poul KirketerpMorgan Olsson

Merete AaboeSpecialtandlæge, ph.d.Solrød Center 52 A, Boks 1122680 Solrød StrandTlf. 56 16 75 00TMK‑kirurgi og implantatbeh.

Morten SchiødtSpecialtandlæge, dr.odont.Købmagergade 52, Boks 22001017 København K. Tlf. 33 12 32 12Kæbekirurgi og implantater





Natashia Ingemarsson-MatzenLic.odont., MBAToftegårds Allé 72500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt nar‑kosebeh.

Niels Gersel/Kbh & Roskildewww.implantat‑kirurgi.dkTlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40

Ole DonatskySpecialtandlæge, dr.odont.Klinik for Implantat‑, Tand‑, Mund‑ og KæbekirurgiGlostrup Implantatcenter Hovedvejen 158 2600 Glostrup Tlf. 43 96 12 16Tandlægerne Seidelin & Møller Aps Smedelundsgade 18, 1. 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 17

Ole JølstSpecialtandlægeVestergade 344850 StubbekøbingTlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40TMK‑kirurgi og implantatbeh.

Palle Steen LarsenØstergade 181100 København KTlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70

Pernille EgdøSpecialtandlæge i kirurgiKlinik for Tand‑, Mund‑ og Kæ‑bekirurgi samt implantaterPanorama kæbeledsopt., tomo‑grafi (specielt til implantatbeh.)Baunegårdsvej 7 L2820 GentofteTlf. 39 64 65 14Fax 39 64 65 04E‑mail: [email protected]

Simon Storgård JensenSpecialtandlægeFalkoner Alle 72000 FrederiksbergTlf. 3834 0133Oral kirurgi og implantat‑behandling

Svend WintherHovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. KTlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05

Søren HillerupSpecialtandlæge, dr.odont.Frederiksberggade 14, 2.1459 København KTlf. 33 15 36 14TMK‑kirurgi og implantatbeh.

Vibe RudThomas FoldbergPuggaardsgade 17, st.1573 København VTlf. 33 14 83 86Fax 33 14 11 30

narkose

Fyn

Erik PedersenDenteam, Østergade 47‑495600 Faaborg Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74

Faaborgklinikkerneog Fyns ImplantatcenterTlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 [email protected]

Jylland

Birthe og Peder KoldBryggergade 107400 Herning Tlf. 97 12 03 99Patienter modtages til behand‑ling i narkose. Alm. tandbe‑handling, kirurgi og implantat‑behandling

Kaarsbo, Trinskjær og SlothØstergade 619800 HjørringTlf. 98 92 08 05

Leif FagernæsPrivathospitalet Mølholm A/SBrummersvej 1,7100 VejleTlf. 76 43 71 57/58eller 75 52 16 16

Thomas GuldborgNina KreibergStore Torv 188000 Århus CTlf. 86 12 03 05

Lissi NielsenKlinikhuset, Jernbanevej 12Nykøbing MorsTlf. 97 72 05 06

Randi AbrahamsenFyrreparken 438961 AllingåbroTlf. 86 48 10 [email protected]

Svenne BechAros ImplantatklinikSønder Allé 5, 8000 Århus CTlf.: 86 13 26 36www.implantat.dk

Sjælland

Johan Münster-SwendsenStrandgade 753000 HelsingørTlf. 49 21 02 48

KøbenhavnsImplantat Center®Vester Voldgade 861552 København VTlf. 33 12 30 30Speciallæge i anæstesiologiHans Kristian Lauritsen

Lone LangeDronningensgade 48, 1.1420 København KTlf. 32 57 00 19

Merete AaboeSpecialtandlæge, ph.d.Solrød Center 52 A, Boks 1122680 Solrød StrandTlf. 56 16 75 00Tandbehandling og kirurgipå børn og voksne

Mogens Majlandc/o Lægehusets Tand‑ og implantatklinikLilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.jland.dk

Niels BernerFrits EsmarkKaj HansenHerlev Torv 42730 HerlevTlf. 44 84 10 46

Ole EsmarkNygårds Terrasserne 233A3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00

Tandplejecentret Sorø ApSStorgade 29 a4180 SorøTlf. 57 83 55 66www.tandbutikken.dk

Tandlægecentret Svanenv/tandlæge Per BjørndalLyngby Hovedgade 27, 4.2800 LyngbyTlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69

Tandlægerne i CarlsroTårnvej 2192610 RødovreTlf. 36 70 31 67

Tandlægerne Tranberg & LefoliiKordilgade 6, 4400 KalundborgTlf. 59 51 56 50

oral histopatologi

Oral Patologisk LaboratoriumF. Prætorius — J. ReibelBlegdamsvej 3c2200 København NTlf. 21 46 16 42Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ortodonti

Fyn

Ivan BøgildLægehusetLinde Allé 165690 TommerupTlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApSFisketorvet 4‑6, 7.5000 Odense CTlf. 66 14 33 14

Jylland

Allan DerryDanmarksg. 3A, 9900 Fr.havnTlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92Specialtandlæge i ortodonti

Anders HerskindSct. Ibsgade 338800 ViborgTlf. 86 62 76 88Specialtandlæge i ortodonti

Anne Grethe TerpNørgårdsallé 11, 1.7400 HerningTlf. 97 12 59 00Specialtandlæge i ortodonti

Bo BlochAdelgade 54, 1. sal9500 HobroTlf. 98 52 42 33Specialtandlæge i ortodonti

Carsten PallisgaardBoulevarden 5, 9000 ÅlborgTlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33Specialtandlæge i ortodontiMidlertidigt lukket for tilgang af nye patienter.

Chresten FrandsenVesterbro 687900 Nykøbing MorsTlf. 97 72 59 88Specialtandlæge i ortodonti

Elisabet HøjensgårdSøndergade 2 C, 2. sal8600 SilkeborgTlf. 86 82 51 88Specialtandlæge i ortodonti

Eva DragheimAdelgade 27800 SkiveTlf. 97 52 05 66Specialtandlæge i ortodonti



Hans EnemarkNørregade 108850 BjerringbroTlf. 86 68 21 33Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter HarboReiersensvej 98900 RandersTlf. 86 40 43 33Specialtandlæge i ortodonti

Jette KorsgaardI.C. Christensens Alle 16950 RingkøbingTlf. 97 32 64 00Specialtandlæge i ortodonti

Klavs FiskerWorsåesgade 10 7100 VejleTlf. 75 83 96 77 Fax 75 83 14 84Specialtandlæge i ortodonti

May Lise HegrandGl. Åvej 226760 RibeTlf. 75 42 38 66Specialtandlæge i ortodonti

Nils Gregers NielsenBisgaardgade 47500 HolstebroTlf. 97 41 04 64Specialtandlæge i ortodonti

Poul GjessingJanne GrønhøjFrederiks Allé 938000 Århus CTlf. 86 12 17 66Specialtandlæger i ortodonti

Søren PovlsenSmedegade 157600 StruerTlf. 97 84 05 88Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Asbjørn PalmbergAlgade 864760 VordingborgTlf. 55 37 66 50/40 14 54 70Specialtandlæge i ortodonti

Bjørn SeidlerSct. Bendts Gade 10, 1.4100 RingstedTlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45Specialtandlæge i ortodonti

Charlotte ReumertSpecialtandlæge i ortodontiTorvestien 1, 4560 VigTlf. 59 31 67 41

Ebbe Vitt JensenSpecialtandlæge i ortodontiStrandgade 24, 3300 Fr.værkTlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46

Harry FjellvangKlinikken HausergårdenTlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34Specialtandlæge, ph.d.

Jørn PerregaardMichael HolmqvistTerese Blixencrone-MøllerSpecialtandlæger i ortodontiKøbmagergade 52, Boks 22001017 København KTlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50

Karin Binner BecktorSpecialtandlæge i ortodontiStrandvejen 116A, 2900 HellerupTlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60www.becktor.dkKlinik for Kirurgi og Ortodonti

Lone MøllerSpecialtandlæge i ortodontiStationsvej 16, 2840 HolteTlf. 45 42 01 28

Lisbeth Agervig JensenKordilgade 18, 2. sal4400 KalundborgTlf. 59 51 62 66Specialtandlæge i ortodonti

Palle SvanholtToftegårds Plads 62500 ValbyTlf. 36 17 08 90Specialtandlæge i ortodonti

Paul Henrik NerderSpecialtandlæge i ortodontiAlgade 12, 4000 RoskildeTlf. 46 36 50 [email protected]

Søren HaldagerSpecialtandlæge i ortodontiSolrød Center 52 A, Box 1122680 Solrød StrandTlf. 56 14 76 [email protected]

Vibeke HalborgParkvej 44140 BorupTlf. 57 52 64 80Specialtandlæge i ortodonti

Parodontalbehandling

Jylland

Bjarne KlausenKongensgade 896700 EsbjergTlf. 75 12 70 [email protected]

Bjarne KlausenJens HolmSundhedscentretSygehus vej 149240 NibeTlf. 98 35 36 99

Eva Sidelmann KarringLic.odont.Havnegade 196700 EsbjergTlf. 75 12 79 44Membranbehandling‑Parodontalbeh./mucogingival kirurgi

Kirsten WarrerSct. Clemens Torv 158000 Århus CTlf. 86 12 41 11

Lone SanderStore Torv 6, 3.8000 Århus CTlf. 86 12 73 50

Lone Sanderc/o Helle JansenVesteraa 129000 ÅlborgTlf. 98 13 00 52

Mogens KirkegaardFrederiksgade 678000 Århus CTlf. 86 12 11 45

Thorkild KarringParodontalbehandling inkl.membranbehandling og knogle‑opbygningBrædstrup Implantat Center8740 BrædstrupTlf. 75 75 12 36

Thorkild Karringc/o Inger VintherBanegårdspladsen 4, 3.8000 Århus C. Tlf. 86 12 22 21

Sjælland

Finn Holm-PetersenVester Voldgade 121552 København VTlf. 33 11 88 56

Gert Bjørndal-MølgaardParadentoseklinikkenHovedgaden 16 A4270 Høng. Tlf 58 85 12 13Behandling af refraktærparodontitis med Regenerol®

www.paradentoseklinikken.dk

Gert PedersenM. D. Madsensvej 5C3450 AllerødTlf. 48 17 27 16

Jess GraabækHovedvagtsgade 81103 København KTlf. 33 13 34 45Reattachmentbehandling med membranerwww.parodontose.dk

Jørgen HørmandAlhambravej 11826 Frederiksberg CTlf. 33 22 46 16 Fax 33 22 41 16

Karsten Munk EbbesenDr. Tværgade 411302 København KTlf. 33 13 71 78 Fax 33 12 83 76

Lars JessenStøden 3, 1., 4000 RoskildeTlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51

Peder MallingKultorvet 15, 1.1175 København KTlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26

Steen Jørgen SkovPeter Bangs Vej 532000 FrederiksbergTlf. 38 86 18 00‑

Susanne DalsgaardAnne Louise LundRosenborggade 31130 KøbenhavnTlf. 33 11 39 66

Svend Boss HenrichsenTåstrupgårdsvej 113, 1.2630 TåstrupTlf. 43 99 61 61

Søren BarstedVimmelskaftet 47, 2.1161 København KTlf. 33 93 03 38

Protetik

Fyn

Steen BjergegaardSlotsgade 215000 Odense CTlf. 66 11 44 33Fast og aftagelig, inkl. implan‑tatforankret protetik

Jylland

Carl-Otto HedegaardSundhedshuset, Jernbanegade 266000 KoldingTlf. 75 50 65 00 Fast og aftagelig protetik, inkl. implantatforankret protetik.Funktionel bidrekonstruktion




TANDLÆGEBLADET ANNONCER

Kollegiale henvisninger vises både på DTFnet og i Tandlægebladet

Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober.

Prisen er kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang.

DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF.

Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36

eller e-mail: [email protected]

Lone NyhuusNørgaards Alle 117400 HerningTlf. 97 22 07 00Inkl. attachmentprotetik

Sjælland

Arne BørrildVester Voldgade 12, 2.1552 København VTlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71

H. Ulrich NielsenLyngby Hovedgade 17, 1.2800 LyngbyTlf. 45 87 10 60

Kirsten Christensenc/o Birgit EgestadNørrebrogade 40, 2. tv.2200 København NTlf. 35 37 59 00Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

Torben JørgensenVesterbrogade 11 A1620 København VTlf. 33 24 73 75Fast og aftagelig protetikinkl. implantatbehandling

rodbehandling

Eva AndersenFredens Torv 88000 Århus CTlf. 70 12 88 22Henvisning til rodbehandling modtages

Gitte BruunVesterbrogade 37, 2.1620 København VTlf. 33 24 79 33

Jens KnudsenThomas HedegaardStoregade 3, 8382 HinnerupTlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71tdl@hedegaard‑martens.dkEndodonti og endodontisk kirurgi

Jørgen Buchgreitz• M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21E‑mail: [email protected] endodonti

Vitus JakobsenTinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Tandlægeskræk

Maj-Britt LiliendahlHøjbro Plads 5, 2. sal1200 København KTlf. 33 12 14 38

Mariann Lundgren AndersenSmedegade 34200 SlagelseTlf. 58 53 48 09Tandlæge og psykoterapeut.Henvisninger modtages

Odontofobi-Teamv/tandlæge H. Bak‑JensenRibisvej 32970 HørsholmTlf. 45 86 36 35

Rikka PoulsenHjelmensgade 28000 Århus CTlf. 86 12 88 22Psykoterapeut MPFwww.tandskraek.dk

Æstetisk tandpleje

John OrloffKlinikken HausergårdenHauser Plads 201127 København KTlf. 33 15 15 34Æstetik • ProtetikImplantologieget keramisk [email protected]

Poul CappelørnColosseumklinikkenØstergade 11100 København KTlf. 33 12 24 [email protected]Æstetik – BidhævningKonus – Implantater



kreds 1

Dan AltmannArnesvej 12700 BrønshøjTlf. 38 28 18 35

Charlotte GrouleFrederiksberg Kommunale TandplejeSofus Francks Vænge 30‑322000 FrederiksbergTlf. 38 21 03 00

Per GuldbækTurpinsvej 22605 BrøndbyTlf. 36 75 48 75

Niels-Henrik Hellerformand for Københavns TandlægeforeningAmaliegade 171256 København KKTF: Tlf. 33 15 48 88E‑mail: [email protected]: Tlf. 39 67 73 91

Dorte Jeppe-JensenTandlægeskolenNørre Allé 202200 København NVTlf. 35 32 65 02

Sidsel Fogh PedersenNdr. Frihavnsgade 62100 København ØTlf. 35 38 06 03E‑mail: [email protected]

Karsten MøllerAmagerbrogade 232A2300 Kbh. STlf. 39 64 00 63

kreds 2

Hanne Bak-JensenRibisvej 32970 HørsholmTlf. 45 86 36 35

Marianne Juel RiisHovedgaden 154420 RegstrupTlf. 59 18 35 85

kreds 3

Allan Bo SvendsenSkolegade 10, st.4800 Nykøbing FTlf. 54 85 06 54

kreds 4

John CarstensSvinget 15580 Nørre ÅbyTlf. 64 42 10 41

Finn QueitschStrandparken 325800 NyborgTlf. 65 31 26 33

kreds 5

Per IlsøeKlostergade 568000 Århus CTlf. 86 12 45 00

Lillian MarcussenSøndergade 70, 2.8000 Århus CTlf. 86 12 67 30

gratis og anonym formidling af hjælp til dTF-medlemmer i krise

Vibeke BojesenAdelgade 85A8660 SkandeborgTlf. 86 51 10 99

kreds 6

Merete KarlsenBredgade 567160 TørringTlf. 75 80 11 84

Aase Møller-HansenH. Drachmanns Gade 66400 SønderborgTlf. 74 42 41 63

Claus PalmgrenJernbanegade 246330 PadborgTlf. 74 67 36 86

Preben SøndergaardVestergade 207100 VejleTlf. 75 82 01 63

Kaj Oluf SørensenVestergade 20, 1. sal6800 VardeTlf. 75 22 02 60

kreds 7

Finn FrederiksenPostvænget 49440 AabybroTlf. 98 24 23 23

Ove Elmelund KaarsboØstergade 619800 HjørringTlf. 98 92 08 05

dTF’s kollegahjÆlP

kreds 9

Ole NivaaViborg SygehusPostboks 1308800 ViborgTlf. 86 61 30 00

Flemming Skov PedersenSolbakkevej 557480 VildbjergTlf. 97 13 25 15

dTF’s Tryghedsordninger

Karen-Margrete FausingLena HedegaardSvanemøllevej 852900 HellerupTlf. 39 46 00 80

dTF

Elisabeth MøllerAmaliegade 171256 København KTlf. 70 25 77 11

ved alkohol- og

misbrugsproblemer

IOGT

alkolog

Birgit Juul Nielsen

man‑to 10‑17, fr 10‑14

tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17

alkolog Jørgen Byrgesen

tlf. 61 10 72 05

ved stemningslidelser

PsykiatriFonden

Mette Lohse – 39 25 25 10

Jan Lorentzen – 39 25 25 19

E‑mail:

[email protected]

TANDLÆGEBLADET ANNONCER

TandlægebladetUDGIVET AF OG OFFICIELT ORGAN FOR DANSK TANDLÆGEFORENING

STILLINGSANNONCER: Anette Kofoed · e-mail: [email protected] 17 · Postboks 143 · DK-1004 København KTelefon: 70 25 77 11 · Fax: 33 48 77 30 · www.tandlaegebladet.dk

Tips om stillingsannoncerDu kan se alt om afleveringsfrister, priser, medier og formater på www.tandlaegebladet.dk– klik på Annoncecenter/Medieinformation.

Du kan spare penge ved at bruge standardformater i Tandlægebladet.

91% af alle medlemmer læser bladet, hver gang det udkommer, din sikkerhed for at ramme målgruppen. Der findes ikke noget andet medie, der dækker målgruppen så godt.

sTillinger



Egå – Århus

Til nystartet, fuldt digitaliseret

klinik med stor succes søges

tandlæge til fuldtidsstilling som‑

meren 2006.

Mine krav til dig:

Du skal være en dygtig og em‑

patisk tandlæge.

Kunne lide at lave flotte, hvide

tænder smertefrit.

Have speciel interesse for kirur‑

gi inkl. implantatbehandlinger.

Skal gå 100 % ind for mit servi‑

cekoncept.

Ansøgningsfrist 1. maj.

Tandlæge Else Borup

Muslingevej 38A, 8250 Egå

www.jysktandplejecenter.dk

Læge- Tandlægehus

Velfungerende kompagniskabs‑

praksis beliggende i Læge‑

Tandlægehus søger tandlæge.

Vi er 4 klinikassistenter, 1 tand‑

plejer og 2 tandlæger.

Kan du lide dit fag, og sætter du

pris på udvikling og udfordrin‑

ger, vil vi gerne tilbyde dig en

stilling på 20‑25 timer ugentlig.

Der er store muligheder for ud‑

videlse af stillingen, evt. senere

kompagniskab.Vi glæder os til

at modtage din ansøgning.

Tandlægerne

Marie Winding & Per Guldbæk

Læge‑ Tandlægehuset

Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tandlæge søges

Attraktiv, delvis selvstændig

fuldtidsstilling tilbydes i nord‑

jylland.

Skøn natur og frisk luft.

Mange gode patienter.

Samarbejde med tandplejer, alt

moderne udstyr.

Store faglige udviklingsmulig‑

heder.

Realistisk omsætning pr. må‑

ned:300.000.‑.

Fri bolig kan indgå i ansæt‑

telsen.

Ansøgningen gerne inden 15

feb. 2006 til

Tandlæge

Ole Toft‑Hansen Aps

Strømgade 8

9800 Hjørring

Tandlægeassistent søges

Frisk tandlæge med godt humør

søges pr. 1. marts 2006 ca. 25‑30

timer om ugen til privat praksis

ca. 20 min. kørsel fra Aalborg.

Vi er et team på 2 tdl. 1 tdpl. og

3 klinikass. på nyindrettet klinik

med god patienttilgang. Der vil

derfor være mulighed for ud‑

byggelse af timeantal.

Klinikken er indrettet med nyt

udstyr herunder elektronisk

journal, digital røntgen og in‑

traoralt kamera.

Der vil være mulighed for at

beskæftige sig med alle typer

behandlinger.

Tandlægerne Hjallerup

Grundtvigsvej 5

9320 Hjallerup

Tlf. 9828 3400

Tandlæge, medejer, Solrød

Vi søger pr. 1. april eller efter

aftale en tandlæge med jus til

eksisterende stilling på vores

klinik i Solrød, der er i en rigtig

god udvikling. Vi er 2 tandlæ‑

ger, 1 tandplejer og 2 klinikassi‑

stenter på klinikken, der indgår

i et fællesskab med en række

andre klinikker. Der er derfor

meget gode muligheder for fag‑

lig og personlig udvikling. Vores

nye kollega indtræder som

medejer på fordelagtige vilkår

og med attraktive perspektiver.

Send din ansøgning til eller hør

nærmere hos tandlæge Arno

Poulsen, tlf. 3871 6366, arnop@

tandlaegepost.dk

Tandlæge med jus søges hel-

eller deltid hurtigst muligt

Ansøger skal overtage en stil‑

ling der blev oprettet for 25 år

siden. Stillingen bliver ledig nu

da vores assistent gennem 11 år

har valgt at fortsætte inden for

den offentlige sektor. Skriftlig

henvendelse til:

Tandlæge Jan Abrahamsen

og Mikal Olsen

Frederikssundsvej 16, 1. sal

2400 København NV

ekspedition af rubrikannoncer:

Henvendelse: Anette Kofoed tlf. 33 48 77 36, e‑mail: ak@dtf‑dk.dkPris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gen‑nem bureau.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,‑ + moms.Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer:

Annoncer til TB 03: 13/02 udkommer 01/03



Hørsholm

Velfungerende praksis med 3

tandlæger og 4 klinikass. søger

fagligt dygtig og engageret tand‑

læge ca. 30 timer pr. uge.

Vi tilbyder etableret stilling med

godt klientel, dygtigt og selv‑

stændigt personale, god spar‑

ring og masser af humor.

Tiltrædelse sommer 2006.

Venligst skriv eller ring til:

Tandlægerne Remvig

Att.: Katja Remvig

Hækkevej 1A

2970 Hørsholm

Tlf.: 4586 1210

Email: [email protected]

Barselsvikariat – Midtjylland

Til alsidig klinik i praksiskom‑

mune søges tandlægevikar 4‑5

dage om ugen.

Ansættelsesperiode 15/3 2006

til minimum 01/11 2006.

Vi er et team af gode kolleger

bestående af 4 tandlæger, 1

tandplejer og 8 klinikassistenter,

som arbejder i moderne indret‑

tede klinikfaciliteter med sand‑

blæser, elektronisk journal og

digital røntgen. Henvendelse til

Tandlægerne i Sindingsgade

Sindingsgade 6,

8620 Kjellerup

Tlf. 8688 1630

Benyt dTF’s standardkontrakter

Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelses‑forholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes.Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat in‑den kontrakten underskrives.

Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stil‑lingsopslag er at annoncen indeholder:

Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbe-tegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist.For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en hjemmeside på internettet.

stillinger tilbydes

Privat ansættelse



Nykøbing Falster

Da vores dygtige tandlægeas‑

sistent er i lykkelige omstændig‑

heder søges til fuldtids barsels‑

vikariat en omhyggelig og hu‑

mørfyldt tandlæge/cand.odont

fra 4/4‑06 og ca ½ år frem.

Samtidig søges snarest deltids

tandlæge‑assistent ca. 20 timer

ugentlig med gode muligheder

for udvidelse, idet tilgangen til

klinikken er stor.

Vi er et ungt team på 3 tand‑

læger, 1 tandplejer, 4 klinikas‑

sistenter og 1 sekretær. Tempoet

er lige så højt som humøret,

hvilket betyder at du ikke kom‑

mer til at kede dig.

Klinikken er beliggende i cen‑

trum af Nyk. Falster hvortil der

er gode togforbindelser (time‑

drift).

Skriv et par ord om dig selv og

hvorfor det er dig vi skal ansætte.

Tandlæge Annelise Blak

Slotsgade 5, 4800 Nykøbing F.

Tlf. 5485 8038, [email protected]

Tandlæge søges

til deltidsstiling i Ringsted, ca 20

timer pr. uge.

Du skal arbejde i et klinikfælles‑

skab hvor vi i alt er 3 tandlæger,

2 tandplejere samt 5 klinikass.

Tandlæge Erik Vasehus

Skt. Knudsgade 1

4100 Ringsted

stillingskontrol:

Stillinger mærket med o

Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra DTF, jf. § 8.5 i DTF’s etiske regler og kollegiale vedtægt.

Stillinger mærket med ✱Dansk Tandlægeforening skal gøre opmærksom på at pr. 1. april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget.

stillinger tilbydes

Offentlig ansættelse

Tandlæge søges til stilling på 30 timer/uge i KøgeVi er et hyggeligt team bestående af 2 tdl., 1 tpl. og 3 KA’er, som under ligeværdige former har fokus på at udvikle os til gavn for klinik og patienter. I første omgang tilbydes barselsvikariat i et år med start 3. april og efterfølgende mulighed for fast ansættelse.

Vi forventer at du er indstillet på samarbejde i en god og fordomsfri omgangstone. Dine ideer og indfald vil blive påskønnet, og vi tager dine mål og ambitioner alvorligt.

Skriftlig henvendelse bedes rettet til:

Elisabeth Villao, Stationspladsen 5, 4600 Køgeeller Teamovation, tlf. 3020 4448, [email protected]

TandlægeSundeved Tandpleje og Broager Tandpleje søger tandlæger. Stillingerne er på ca. 10 timer hvert sted og kan eventuelt besættes af samme tandlæge.

Fra 1. januar 2007 er begge kommuner en del af ny Sønderborg Kommune. Den nye storkommune får 18.000 børn og unge og rigtig mange udfordringer for nye tandlæger.

Begge tandplejer arbejder meget forebyggende og sætter brugernes og personalets tryghed højt.

Løn efter gældende overenskomst.

Ønsker du at vide mere, så ring til klinikchef Bente Dubgaard, Sundeved tandpleje på tlf. 7446 7000 eller mail [email protected] eller ring til klinikchef Jane Schmidt Jensen, Broager Tandpleje 7444 0450 eller mail [email protected].

Send din ansøgning med relevante bilag til Sundeved tandpleje, att. klinikchef Bente Dubgaard, Skolevej 19A, V. Sottrup, 6400 Sønderborg senest den 17. feb. 2006.

SundevedKommune

BroagerKommune

Tandklinikken Smilet søger

tandlæge

Kun en times kørsel fra Køben‑

havn ligger den lille hyggelige

by Asnæs, hvor Tandklinikken

Smilet huserer. Her kører du

mod morgentrafikken og ender i

den friske vestsjællandske luft.

Klinikken søger en tandlæge.

Gerne fuldtids, men alt har

interesse, da vi meget mangler

en dygtig kollega. Patienterne

du vil komme til at behandle,

er både børn og voksne hvilket

giver en alsidig hverdag.

Vi kan tilbyde et godt arbejds‑

miljø med rare kollegaer og at‑

traktiv løn.

Kontakt os gerne hurtigst mu‑

ligt hvis dette har interesse. Vi

ser frem til at høre fra dig.

Tandklinikken Smilet

Storegade 7

4550 Asnæs

mail: [email protected]

Djursland

Engageret og glad tandlæge

søges snarest. Arbejdstid ca. 30

t/uge. Du skal indgå i et team

og sammen med os (1 tdl. og 2

klinikass.) udbygge en eksiste‑

rende stilling. Vi holder til i nye

kliniklokaler.

Tandlæge

Susanne Brandt Jørgensen

Bredgade 1, 8560 Kolind

»Fyn kalder tandlægeassistent«Lene Lyst KnudsenVi er:– et godt team bestående af 2 tdl., 1 tpl. og 34 KA.’ere,

som arbejder under åbne ledelsesformer– obs. på godt psykisk arbejdsmiljø– fokuserede på »pt.en i centrum«– åbne for idéen om kompagniskab på sigt– i et nyindrettet klinikhus, centralt beliggende i forhold

til motorvejen– i opstartsfasen mht. implantater og kosmetisk tand

pleje– resultatorienterede

Vi søger en:– erfaren tdl.ass. til en 30 timers stilling fra ca. 1. maj 06– fagligt ambitiøs tdl. med godt humør– sparringspartner fagligt og menneskeligt– som kan bevare overblikket i travle situationer– med interesse for kir., prot. og odontofobi

Henv. til Teamovation, Degnemose Alle 55,2700 Brønshøj, tlf. 3020 4448,[email protected], senest d. 1. marts



sTillinger

TANDLÆGE 15/32Voksentandplejen/omsorgstandplejen

www.kk.dk

Ved Voksentandplejens afsnit for omsorgstand-pleje er en stilling (15 timer ugentligt) somtandlæge ledig til besættelse pr. 1. april 2006.Arbejdstiden fordeles på 2 arbejdsdage efteraftale. Fuldtidsansættelse andrager 32 timerugentligt.

Vi forventer, at duUd over en solid faglig baggrund og uddannelsesom tandlæge besidder en høj grad af selv-stændighed og lyst og interesse for at arbejdemed patienter med særlige behov. Erfaring medog interesse for tandpleje for ældre med funk-tionsnedsættelser med mobilt udstyr vil væreen fordel.

AflønningI henhold til gældende overenskomst samtefter principperne om Ny Løn.

Nærmere oplysning Børge Hede tlf. 3317 5775.

Københavns Kommune ser mangfoldighed somen ressource og værdsætter, at medarbejdernehver især bidrager med deres særlige bag-grund, personlighed og evner.

Interesserede uanset alder, køn, religion ogetnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stil-lingen.

AnsøgningsfristFredag den 20. februar 2006.

Ansøgningvedlagt relevante oplysninger sendes til

VoksentandplejenTietgensgade 31B 2. sal1704 København V

Læs mere på www.sollerod.dk/job

Søllerød Kommune søger

Søllerød Tandpleje søger tandlæger med jus practicandi til stillinger som filialleder fra 1. marts 2006 eller snarest muligt. Vi søger en rutineret og udadvendt tandlæge med lyst og evner til at indgå i et kreativt samarbejde med Tandplejens brugere og personale. Arbejds-området er alsidigt og omfatter tandpleje for børn og unge samt omsorgstandpleje. Du kan læse mere om tandplejen på vores hjemmeside www.sollerod.dk/tandplejen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overtandlæge Mette Grauballe telefon 45 46 65 18.

Ansøgning med relevante bilag indsendes senest den 20. februar 2006 til: Overtandlæge Mette Grauballe, Tandplejens kontor, Øverødvej 246 a, 2840 Holte.

Tandlæger søges- til filiallederstillinger

Klinisk lærerODONTOLOGISK INSTITUT

Ved Odontologisk Institut er 1 stilling som klinisk lærerved Afdeling for Protetik ledig til besættelse snarestmuligt.

Arbejdstiden er på 12 timer pr. uge fordelt på 2 dage(tirsdag og torsdag)

Undervisningen omfatter bl.a. praktiske øvelser i tek-nologi/materialelære og præparationsteknik.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomstfor akademikere i statens tjeneste, specielt vedrørendedeltidsansatte tandlæger ved Tandlægeskolerne i Kø-benhavn og Århus.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes tilprofessor Flemming Isidor, Afdeling for Protetik påtelefon 8942 4182.

Ansøgningen vedlagt eksamensbevis samt curricu-lum vitae i 4 eksemplarer sendes snarest muligt til Detsundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boule-vard 9, 8000 Århus C.

Ansøgningsfristen er mandag den 13. februar 2006,kl. 12.00

Ansøgningen mærkes: 2006-212/2-168.

A A R H U S U N I V E R S I T E T


Tandlæge søges til fuldtidsstillingArbejdsområdet omfatter rådgivning inden for primært arbejdsmiljø og kvalitetsudvikling i DTF’s konsulentenhed. Stillingen har været varetaget af tandlæge Ole Marker, der nu er udnævnt til chef for DTF Efteruddannelse.

Dansk Tandlægeforenings Konsulentenhed omfatter tandlæger og akademikere med uddannelse inden for økonomi og samfundsforhold. Foruden arbejdsmiljø og kvalitetsudvikling løser Konsulentenheden opgaver inden for sundhedspolitik, klinikdrift, klinikledelse m.m.

Vi tilbyder:• En alsidig og spændende stilling• Deltagelse i udviklingen af nye initiativer• Et udviklende fagligt miljø• Gode muligheder for kompetenceudvikling• Gode løn og arbejdsvilkår

Vi forventer, at du• har flere års erfaring fra privat praksis eller offentlig

tandpleje – gerne begge dele.• har kendskab til sagsbehandling og er god til at formu

lere dig skriftligt på dansk og engelsk.• gennem dit job har beskæftiget dig med kvalitetsudvik

ling, arbejdsmiljø og hygiejne samt infektionskontrol på tandklinikker eller beslægtede områder.

• er indstillet på at deltage både som kursusgiver og rådgiver.

• er udadvendt og har flair for at stå foran et publikum.

Løn- og ansættelsesvilkårLøn sker i henhold til individuel aftale efter kvalifikationer.Stillingen skal besættes per 1. april 2006.

Yderligere oplysningerEventuelle forespørgsler kan indhentes på telefon 7025 7711 hos Christian Holt.

Ansøgningen mærkes »stillingsannonce« og stiles til chefkonsulent Chr. Holt. Ansøgningen skal være Dansk Tandlægeforening i hænde senest den 15. februar d.å.

Dansk Tandlægeforening (DTF) er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedfor-mål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. DTF omfatter godt 6.000 medlemmer. Du kan læse mere om Foreningen på www.dtfnet.dk.

TandlægerEn ledig stilling på 28 timer ugentlig og et årsvikariat på 35 timer ugentlig er ledig til 1. marts 2006.

Til den nye Gribskov Kommune bestående af GræstedGilleleje og Helsinge Kommuner søger vi kompetente børnetandlæger eller cand. odont.er, der har lyst til at arbejde med børn og unge med fokus på forebyggelse.

Er du god til at samarbejde og kommunikere, er du systematisk og har du lyst og idéer til aktivt at bidrage til børnetandplejens fortsatte udvikling, hører vi gerne fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår aftales med grundlag i gældende overenskomst, med tillæg for jus og for filialklinikledelse.

Send din ansøgning tilGræsted-Gilleleje Rådhus, 3250 Gilleleje, att. Malene Thomsen,så vi har den senest fredag den 10. februar kl. 12.

Vi har første samtalerunde tirsdag d. 21. februar og en evt. anden samtale torsdag d. 23. februar.

Du kan finde yderligere oplysning via Jobportalen på kommunens hjemmeside – www.ggk.dk – under jobprofil »Tandlæge dec/jan 06«– eller ved at kontakte overtandlæge Erik Gottlieb på email [email protected] eller på tlf. 4830 2200.

Gribskov Kommune kommer til at bestå af de tidligere GræstedGilleleje og Helsinge Kommuner med ca 39.000 indbyggere, med 9400 børn og unge, 018 år og 250 omsorgspatienter. Børnetandplejen har i alt 34 medarbejdere, hvoraf 11 er tandlæger.

HelsingeKommune

Græsted-GillelejeKommune

Dansk TandlægeforeningAmaliegade 17 • Postboks 143 • 1004 København K

www.dtftryghed.dkForsikring

39 46 00 80

: )


sTillinger, køB og salg

Køb/salg klinikker

E-mail: [email protected]: www.klinikborsen.dk

Bente CarstensenDr. Tværgade 44, st.th.

1302 København KTlf. 70 20 69 79

DPF Erik LoftE-mail: [email protected]

Tlf. 86 30 98 22DPA

Dansk Praksis Formidling

Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Total klinik / inventar vurdering

køb og salg

Brande

Yngre kollega kan overtage so‑

lid praksis på gunstige vilkår.

Ca. 1300 voksne pt. og oms. 1,9

mio. kr. Gode lokale‑ og parke‑

ringsforhold.

Henv. til:

Tandlæge Karsten Kristensen

Nørregade 11, 7330 Brande

Tlf. 9718 1429 efter kl. 19.

Hvalvík, FærøerneTandlæge søgesEn rutineret tandlæge med lyst til at blive partner med det samme, og som på sigt ønsker at overtage en velfungerende praksis i et naturskønt område, ca. en halv times kørsel fra Torshavn, søges.

For den som søger et roligt liv med masser af muligheder for naturoplevelser, fiskeri og sejlads, er der tale om et ønskejob.

Indtægtsmulighederne er gode. Der er mulighed for ekspansion, hvis det er det du ønsker – men hvis du har lyst til et stille og roligt liv med en aktiv fritid, er stillingen også attraktiv. Klinikken er moderne og behandler patienter i alle aldersgrupper. Til klinikken er tilknyttet to klinikassistenter og en tandplejer der i samarbejde med specialtandlæger tager sig af den ortodontiske behandling.

Skulle dette lyde interessant og har du lyst til at være med på holdet, bedes du henvende dig til:

Tandlæge Hans JensenTandklinikkenFO430 HvalvíkFærøernetlf. 00298 422355 eller privat: 00298 422344

Det odontologiske fakultet

Professor/førsteamanuensis i odontologi(leiar av 3-årig bachelorstudium i tannpleie)

Søknadsfrist: 01.03.2006

uib.no/stillingFullstendig utlysingstekst på:

CIC

ER

O a

b

U n i v e r s i t e t e t i B e r g e ner eit byuniversitet der sentrale delar av campus ligg i Bergen sentrum. Vi har ca 17 000 studentar og omlag 3000 tilsette. UiB er kjend for forsking på høgt europeisk nivå og har mellom anna tre senter for framifrå forsking (SFF). Vi har ein sterk internasjonal profi l som medfører tett samarbeid med universitet over heile verda.

Udlandet

www.dtftryghed.dkGør hverdagen lettere...

39 46 00 80

: )stilling søges

Specialtandlæge

Rutineret specialtandlæge i or‑

todonti søger velnormeret fuld‑

tidsstilling i Storkøbenhavn eller

Nordsjælland.

Billet mrk. 647

Modtager TB’s redaktion

197SERVICESIDERTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

Ekspedition af leverandørhenvisningerne:

Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32

Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + momspr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang.

Rubrikannoncerne er delt opi følgende hovedgrupper:Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne –Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr– Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & re-paration – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige

Advokatfirmaet Lou & Partnereatt: Adv. Carsten JensenØstergrave 4, 8900 RandersTlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 [email protected]

Advokater

Dentallaboratorier

Banker

Storkøbenhavn

Leif BertelsenDental Laboratorium ApS

Thorvaldsensvej 41871 Frederiksberg CTelefon 35 39 00 76

Fax 35 36 18 48

★ IMPLANTATER★ PROCERA★ EMPRESS

Flügge Dental ApsKøbmagergade 51150 København KTlf. 33 15 17 80Fax 33 15 70 78

– dental laboratoriet,der deler ansvaret for,at tandlægens patienter tilfreds...

SKINDERGADE 21 • 1159 KØBENHAVN K • TLF. 33 91 00 22 • FAX 33 13 55 04

Aut. Brånemark laboratorium • Aut. Procera laboratoriumNØRGÅRDSVEJ 26 � 2800 LYNGBY � TLF. 45 88 16 00 � FAX 45 88 16 95

LEVERANDØR HENVISNINGER

Vi har mange års erfaring i fi nansiering af klinikker. Skal din være den næste ?

Ny klinik?

Kontakt Frank Finne

Tlf. 4395 2702 • www.jyskebank.dk

Henning JensenTlf. 96 80 25 68E-mail: [email protected]

Konkurrencedygtige priserog professionel rådgivningSpecialafdeling for klinikfinansiering:

www.klinikfinansiering.dk

- de nemmeste penge kan du tjene på finansieringen!Finansiering af praksis har

siden 1997 været vores

speciale.

www.landbobanken.dk/praksis

Ring tlf. 9975 1289og få en snak om din

nuværende eller

kommende praksis!

Karsten

Nielsen

Hvilke krav stiller du til din bank?

Spar Nord Århus Jytte Blokager Sønder Alle 11 8000 Århus C Tlf. 87 30 31 97 Mail: [email protected] Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl Rådhuspladsen 75 Postboks 423 1505 København V Tlf. 33 30 87 18 Mail: [email protected] Spar Nord Odense Jørgen Peter Poulsen Fælledvej 1 5000 Odense Tlf. 63 12 52 74 Mail: [email protected] www.sparnord.dk

Nul huller ifi nansieringen

Ring til Erik Thomsen tlf. 5586 1536

DanPars DentallaboratoriumNick Ghasemi Tlf. 32957763Metalkeramik. Implantater.Guld. Attachment. Aftagelig.Liflandsgade 2, st.tv. 2300 København S

Sjælland

Dental Laboratorium ApS

Ellemarksvej 8 · 4600 KøgeTlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96

MØD OS PÅ NETTETwww.kroell-dental.dk

E-mail: [email protected]

... Vi samler på tilfredse kunder



Fyn

lidt friskere - lidt hurtigere

Dynamic - over alle grænser

Tlf. 75 62 44 33

Fax 75 60 20 33

� Metal keramik� Procera - medlem af Procera netværk� Empress - Inlay/Onlay/Kroner� Guldarbejde - Marylandbroer� Attachment - alternative special attachments� Implantater - „Licens“� Proteser - alternative acryler - vinyl� Regulering� Bidskinner� Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Syd- og Sønderjylland

Hygiejne

Klinik- og kontorinventar

Safe Sterilization ApSStrandagervej 27, 4040 JyllingeTlf. 70 22 15 15 � Fax 70 22 14 14

Dentalopvaskemaskinertil rengøring og desinfektionaf dentalinstrumenter

Projektering, salg og serviceaf opvaskeanlæg

Erhvervsvej 2 � 2600 GlostrupTlf. 43 27 11 00 � Fax 43 27 15 09

www.miele.dk

MANDAL ALLE 8B. 5500 MIDDELFART

Tlf. 64 41 41 42 Fax 64 41 77 99

Instrumentreparationerudføres professionelt

Tlf.: 44 48 32 85Toftebo 14 • 3500 Værløsewww.prorep.dk

Instrumenter

Fugl Speciallaboratorium ApSStøbte stelLichtenbergsgade 18700 HorsensTlf. 75 62 88 30

Fugl

DinilabDentallaboratorium I-SKlostergade 56, 8000 ÅrhusTlf. 86 18 36 77

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 [email protected] – www.codent.dk

Midtjylland

Westergaard Lizzy, ApSv/ F. Dalegaard & M. SassE. Suensonsgade 4, 8200 Århus Ntlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72

Nordjylland

BrånemarkSystemTM

HJØRRING DENTALLABORATORIUM ApS

JERNBANEGADE 22 � 9800 HJØRRINGTLF. 98 92 18 78

AalborgDentallaboratorium ApSVesterbro 72, 9000 AalborgTlf. 98 12 53 03

SPECIALLABORATORIUMfor

tandregulering

ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApSAlgade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

Tlf. 46 32 09 69

199SERVICESIDERTANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

TANDLÆGE-FORMULARERTilkaldekort · Brevpapir

KonvolutterA4 ark med indbetalingskort

Telefon 6531 0458Telefax 6530 2024


Klinikudstyr

Revision

Tlf.: 4020 1750 Fax: 4020 1775

www.bienair.com

Klinikindretning Reception - Steril - Teknik

Indretningsforslag i 3Dsamt tilbud

udarbejdes uden forbindende

Drejøvej 8 - 9500 Hobro Tlf. 98 51 16 33 Fax: 98 51 10 26


ScanlineSvingarm til fladskærm

og [email protected]. 86 30 18 18

Kompressorer

JUN-AIR International A/SSundsholmen 3-59400 Nr. SundbyTlf. 96 32 36 00E-mail: [email protected]

www.pwcglobal.com/dk

Michael Weesgaard Dental Jægersborg Alle 16, 2 tv. 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 42 12

Danmark

Revisionscentretfor læger og tandlæger

Revisorerne:Minna HartvigKaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv.1620 København VTlf. 33 31 17 00Fax 33 29 72 00

XO CARE DANMARK er landets største og mest

landsdækkende leverandør af dentaludstyr.

Vi forhandler units, klinikindretning, stole, lamper,

digital røntgen, panoramarøntgen, intraorale

kameraer, kompressorer, sugemotorer, autoklaver

og meget mere...

Ring og få gode råd, vejledning

eller et godt tilbud.

XO CARE DANMARK A/S tlf 43 270 270 www.xo-care.dk

Units · Klinikindretning Digital udstyr · Dental service

Kunstnerisk klinik udsmykning & farvesætningLandskabsmalerier mv. til enkelte rum eller hele klinikken – 15 års

erfaring PETER REUMERT, arkitekt cand arch, billedkunstner atelier 40 19 09 23 [email protected] www.pro-visuel.dk

www.dtftryghed.dkPension

39 46 00 80

: )


Tandplejemidler

Øvrige

Vikarservice

TePe– Dansk TandprofylakseFalkoner Allé 26 A,2000 FrederiksbergTlf. 33 24 34 13E-mail:[email protected]://www.eurodont.se/tepe/tepe.htmTandbørster og tandstikkere

DDF

DDF

Statoil giverdig kort oggodt mere for pengeneDansk Tandlægeforeningsmedlemmer får rabat hosStatoil, når de køber brænd-stof og fyringsolie.Ring til DTF på 70 25 77 11og hør mere om Konto-eller Kontantkortet, og om rabatten på olien til fyret.

Det du lige mangler


Kavo-SpecialistenRådgivning: klinik-indretninger, udstyr,instrumenter, tilbe-hør, service og for-brugsvarer til konkur-rencedygtige priser!Specialværksted for reparation afroterende instrumenter.

Besøg vores udstilling.Kontakt os for en aftale!

autoriseretforhandler ogservicefirma

JTA Dental salgog service ApS

Sønderlundsvej 2, 2730 HerlevTlf. 44 92 54 00, Fax 44 53 14 62E-mail: [email protected]

Eurocard tilreduceret prisSom medlem af Dansk Tandlægeforening kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til ensærlig attraktiv pris.

Ring til DTF på 70 25 77 11og hør mere om tilbudet.

Eurocard, H.J. Holst Vej 5,2605 Brøndby, www.eurocard.dk

Et vikarbureau kun for klinikassistenter • Vikarer til hele

København og Sjælland

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

CMS-Dental ApsWildersgade 551408 København KTel. 32 57 30 00. Fax 32 57 10 23E-mail: [email protected]

www.stjerne-personale.dk

Birkerød København45 81 77 22 39 42 77 22

STJERNE-PERSONALEKLINIKASSISTENTER

Få bonus på sund fornuft

Få bonus når du handleri ca. 4.000 forretningerover hele landet.

www.forbrugsforeningen.dk

aut. Salg, Service og klinikindretning

Kavo, planmeca, UnicLine

[email protected]

Ventrupvej 13 C, 2670 GreveTlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18

www.tandlaege-bladet.dk/dentalnyt

Din direkte online kontakt tilfordelagtige dentalindk¿b

TANDLfiGEBLADET ANNONCER

- mere end god service...

as

Mandal Allé 12 B · DK-5500 MiddelfartTlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10

[email protected]

SalgService

Klinikindretning

www.dentsupport.dk

Service & reparation

XO CARE DANMARK A/S- det nye navn for DDF

XO CARE DANMARK A/S er landets mestlokale servicepartner. Vi har 16 teknikere,som bor i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Vier derfor altid tæt på dig og din klinik - dingaranti for høje oppetider.

Vi har eget værksted og kan tilbyde hurtig reparation af alle kendte mærker.

XO CARE DANMARK A/S – DDFtlf 43 270 270 www.xo-care.dk

Professionel teknisk service på dentaludstyr

NobelGuide™

powered by Procera®

For more information, contactyour Nobel Biocare office or visit www.nobelbiocare.com

Plan it. Predict it. Prepare prosthetics in advance. Then execute it all perfectly – with the revolutionaryNobelGuide™. The concept transforms extraoral planning into clinical reality. Easily, accurately and quickly.

A custom-designed surgical template is created, based on your exact planning. You know the final positionof the implants before you start. This allows the laboratory to make the prosthetic solution beforehand, so itcan be delivered to the patient during the actual surgery.

The multi-faceted NobelGuide™ concept adapts to any level of practice. You can still work with conventionalmodel-based planning. Or you can plan digitally, using the NobelGuide™ software powered by Procera®,which gives a perfect view of the patient's anatomy. For you, the revolutionary NobelGuide™ meansunrivalled predictability. For the patient, it truly means Beautiful Teeth Now™.

© N

obel

Bioc

are

AB

2005

Set på TVVil du også tilbyde dine tandløse

patienter nye tænder på mindre end entime (incl. implantater og endelig bro)?

Ring til Nobel Biocare Danmark tlf 39404846

Documents

53451 TB02 s152 153 - Tandlægebladettandlaegebladet.dk/sites/default/files/magasiner/tb02... · 2016-10-31 · _`MZPM^P ;^MX . 2XQdU?[R` ... sensor Side 116 – Den typiske patient