TG_04_2013

TIDSSKRIFTET

GRØ

NLA

ND

NR

. 4/DEC

EMB

ER 2013

61. ÅRG

AN

GD

ET GR

ØN

LAN

DSK

E SELSKA

B

234 bo elberling, Anders Michelsen og dAAn blok

hvorfor snehegn på grønland?245 Thorkild kJÆrgAArd

Finn lynge – æresdoktor på ilisima- tusarfik249 U FFe W ilk en:

Academicus Arcticus – Arktisk instituts Forskningsformidlingspris 2013250 n Y nne hJorT nielsen:

Marsvin i Vestgrønland – den ukendte hval

255 AsTA MØnsTed:

genlyd fra fortiden259 M Arc JAcobsen:

kampen om Arktis skaber nyt diploma-tisk samarbejde

264 einAr lU nd Jensen:

bosættelsespolitik i grønland – diskussi-onen om forandringer i bosættelses-strukturen 1900-1950

282 niels Fr Andsen:

grønlands første minedrift288 k irsTen ThisTed:

Mine digte er også en form for oprør296* Anne MeTTe JØrgensen

de g(l)emte Jette bang film – om alle filmene fra rejsen i Vestgrønland 1938- 1939306 sTeFFen holberg

Myggbukta – et skæbnested for grønland314 niels FrAndsen

en tilståelse ved juletid

Artikler mærket med * er fagfælle- bedømt.

TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske SelskabStrandgade 1021401 København KTelefon 61 60 53 31Danske Bank konto: 9570-6403476E-mail dgs@groenlandselskab.dkwww.groenlandselskab.dkwww.tidsskriftetgronland.dkIBAN DK 9820 0080 14 80 32 71SWIFT/BIC NDEADKKKSE nr. 19 04 29 28

Redaktion/redaktør:Uffe WilkenDet Grønlandske SelskabTelefon 31 77 20 16E-mail [email protected]

De i artiklerne fremsatte synspunk-ter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget an-svar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskrif-tet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fon-den, Bladpuljen, Oticon Fonden, Dronning Margrethe og Prins Hen-riks fond, Antikvar Carl Julius Pe-tersens Hjælpefond, Aase og Jør-gen Münters Fond, Juuliip Nipititta-gaa/Grønlands Julemærkefond samt Skibsreder Kraemer og Hustru Ma-thielde Kraemers Grønlandsfond.

Grafisk udformningUffe Wilken

TrykGullanders Bogtryk A/S

Forsidebillede:Permafrost i borekerne, Zackenberg. (Foto: Bo Elberling, CENPERM).

INDHOLD

288 Tidsskriftet Grønland 4/2013

Katti Frederiksen er født i 1982 i Narsaq i Sydgrønland. Hun har en kandidatgrad i Sprog, Litteratur og Medier fra Ilisimatusar-fik, Grønlands Universitet. Hun har været på adskillige længerevarende uddannelsesop-hold i Canada, Alaska og Danmark. Hun er fuldtidsansat akademiker på Oqaasileriffik, Det grønlandske Sprogsekretariat. Bor i Nuuk, Grønlands pulserende hovedstad, af nogle kaldet Nuuk York. Løber maraton. Er mor til to drenge. I 2012 udgav hun sin an-den digtsamling: 100 % Eskimo Inuk.

Katti, på mange måder lever du jo et internatio-nalt jet-set liv. Du kunne skrive på engelsk eller dansk. Hvorfor holder du fast ved grønlandsk som dit digteriske udtryk?

Grønlandsk er det sprog, hvor jeg kan udtrykke mig 100 procent. Jeg ville aldrig kunne give den samme oplevelse på et an-det sprog, det ville føles kunstigt. Jeg kan heller ikke finde ud af at oversætte mine egne digte. Jeg har virkelig prøvet, men det er helt umuligt, ordene vil ikke kom-me. Nogle enkelte gange har jeg skrevet på dansk, men det er noget andet, så er det tænkt i det sprog. Når det er oversat, er det selvfølgelig stadig mine ord, men det føles lidt fjernt for mig, når det står på dansk eller engelsk. Det er så vigtigt at fastholde sproget. Så meget der ellers går tabt!

af kirsten thisted

Mine digte er også en form for oprør!

...interview med Katti Frederiksen

Katti Frederiksen besøgte litteraturfestivalen Vild med Ord under Århus Festuge 7. – 8. september 2013. Der bringes her et uddrag af hendes samtale med Kirsten Thisted. Samtalen foregik under overskriften: Små Sprog – Store Ord: Om glæden og besværlighederne ved at skrive på et modersmål, som kun få forstår.

resUMÉ Kirsten Thisted. Lektor ved Institut for Tværkul-turelle og Regionale Studier, Afdeling for Minoritetsstud-ier, Københavns Universitet. Har skrevet mange artikler om moderne grønlandsk lit-teratur. Leder for øjeblikket projektet ”Danmark og det nye Nordatlanten”, se www.carlsbergfondet.dk/

Tidsskriftet Grønland 4/2013 289

KIRSTEN THISTED: MINE DIGTE ER OGSÅ EN FORM FOR OPRØR!

Hvad er det, der går tabt? Vores værdier, de bånd, der er skabt mellem generationerne, en verden, der ikke går vi-dere. Sproget er lige så meget vores spirituel-le identitet som vores etniske identitet. Det er dér, hvor vi er unikke, hvor vi kan samles og forstå hinanden som grønlændere.

Hvad så med de dansksprogede grønlændere? Er de udelukket fra det fællesskab? Jeg synes personligt, at vi er alt for for-sigtige med at stille krav til os selv og til hinanden. Lige så snart vi møder en, der er bedst til dansk, så skifter vi sprog, fordi vi er bange for at fornærme, eller bange for at den anden ikke skal forstå, eller at det skal blive pinligt… Hvis vi også stil-lede krav til os selv om at bruge sproget, også når vi er sammen med dem, der ikke kan det så godt, ville det være bedre for os alle sammen.

Når vores børn snakker dansk sammen i stedet for grønlandsk, så føler jeg, at det grønlandske sprog går tabt. Børnene er ikke bevidste om, hvilket sprog de anvender. De bruger det sprog, de synes er rigtigt i den givne situation – og det er altså meget ofte dansk, eller engelsk. Jeg snakker grønlandsk med mine børn hele tiden, men den ældste slår over i dansk, og jeg skal tænke på at få ham til at formulere tingene på grønlandsk. Ellers bliver der hele områder, hvor man pludselig kun kan snakke på dansk. Børne-ne har adgang til internet og iPad og tegne-serier og fjernsyn, og det hele er på dansk og engelsk. Det hele er tilgængeligt hele tiden, men ikke på grønlandsk. Så det er meget forudsigeligt, hvad der let kan ske.

Man siger jo ellers altid, at grønlandsk ikke er noget truet sprog. Sidder du ikke her og siger det modsatte?

kirsten thisted (tv) interviewer katti frederiksen, 2013. (foto: Minik Busk Langkjær).



Desværre er grønlandsk et truet sprog! Jeg si-ger det måske mest for at provokere. De ældre kan ikke lide at tale om det, de vil helst sige, at det går godt med grønlandsk, og nu med Selvstyreloven er det også vores lands officielle sprog, så der er ikke noget problem. Det giver sådan en god tryghedsfølelse. Men det går ikke, som det skal, der skal satses meget mere på sproget, end der bliver det i dag. Vi må stop-pe op og vurdere, på hvilke områder det går godt, på hvilke det går mindre godt. Hvis vi bare fortsætter med at tænke, at det nok skal gå, så er jeg bange for, at den næste generation vil have så ringe kendskab til sproget, at litte-raturen bliver endnu dårligere stillet end i dag.

Er litteraturen dårligt stillet?Mange, især de unge, læser ikke grønlandsk. I forbindelse med mit speciale spurgte jeg mellem 60 og 70 grønlandske gymnasieele-ver, om de mente, at grønlandsk er et truet sprog. Over halvdelen sagde ja. Det var så-dan de fornemmede det fra deres hverdag. De fleste var helt enige i, at vi skal arbejde med det grønlandske sprog. Men når jeg så spurgte dem: Hvilket sprog læser du, når du læser nyheder? – så svarede 55 % dansk, 32 % begge sprog og 13 % grønlandsk. Så når det kommer til praksis, så anvender de det danske sprog.

Men er der så overhovedet noget håb for grøn-landsk?Ja, for vi taler det jo, og politikerne vil det. Be-folkningen vil jo virkelig gerne, at vi udvikler det grønlandske sprog, det er noget, vi virkelig gerne vil – selv de dansktalende grønlændere vil, at vi skal styrke det grønlandske sprog! Man kan også se, hvor godt det går med grøn-landsk inden for den grønlandske filmproduk-tion og indenfor musikken.

Men ikke indenfor litteraturen? Folk skriver. For eksempel var der en sprogu-ge, som de unge selv havde arrangeret: Oqa-atsivut maluginniarsigit! Styrk opmærksom-heden om vores sprog! Den sidste dag var det

åbent, så folk kunne komme og læse, hvad de havde skrevet. Først var der ikke rigtig nogen, der turde, men så kom de op og læste bare fra deres mobiltelefoner, et digt, en lille fortælling. En ung fyr kom med sin bærbare og læste digte op. Så litteraturen findes – også blandt de unge. Men det er bare slet ikke som med musikken. Med musik ved man, hvor man skal gå hen og få hjælp. Men hvis man skriver litteratur, ved man ikke, hvor man skal henvende sig. Det har været slemt efter at Atuakkiorfik, Det grønlandske Forlag, lukkede. Nu har så et andet forlag, Milik Pub-lishing, taget initativ til en konkurrence om at blive blandt de 10 bedste noveller. Dem der vandt, fik sparring fra den grønlandske digter Jessie Kleemann og den danske forfatter Met-te Moestrup. Og de endelige tekster blev ud-givet. Det er sådan noget, vi skal have meget mere af. Kurser i creative writing. Og så en hel masse oversat litteratur, ikke mindst til børnene. Anders And og Rasmus Klump og de japanske tegneserier, som børnene elsker. De ting, som børnene vil læse, er nødt til at være der på grønlandsk, hvis vi vil bevare sproget.

Dine digte drejer sig ofte om identitet og om lin-jerne tilbage til fortiden - temaer der var oppe i den grønlandske litteratur også i 1970erne og 80erne. Alt det hele verden taler om med det geopolitiske: isen der forsvinder, kineserne der pludselig kommer til Grønland – påvirker det dig slet ikke?Jo, men digtningen er jo et særligt rum. Der er ting, man kan bearbejde i det rum – og andre ting man bearbejder i an-dre rum. Hvis jeg vil snakke geopolitik, vælger jeg en anden type tekst. Der er kommet sådan en kløft mellem genera-tionerne. De unge kender ikke de ældres verden, og de gamle kan slet ikke finde sig selv i alt det nye. I Nuuk – folk farer jo helt bogstaveligt vild i deres egen by! Det er vi ikke vant til. Så meget nyt er kommet til, men der er også så meget, der er gået tabt. Det er den udvikling, jeg afsøger i mine digte.



Jeg har prøvet at se tilbage i historien, for hvis vi har en større forståelse for historien, vil vi også have større frihed til at bestem-me, hvor det er, vi gerne vil hen. Vi vil få lettere ved at løsrive os fra alle vores byrder, alt det der tynger os.

Hvad er det, der tynger grønlænderne?Først og fremmest den følelse af mindreværd, som mange grønlændere stadig har. Det ligger så dybt, den mentalitet som mange grønlæn-dere har. Ikke mindst fordi vi som børn altid er blevet fortalt, at vi ikke kan noget, hvis vi ikke kan dansk. Det skaber jo mindreværd hos børn. At man ikke er ”god nok”. Ikke at det bliver sagt direkte, men indirekte. Under min uddannelse var jeg et halvt år i Fairbanks, Alaska, og læste sammen med unge, som har mistet deres sprog. Jeg fornemmede præcis den samme følelse hos de unge dér. De gik på universitetet for at genlære sproget og kunne føre det videre. Men jeg var jo sådan set den eneste, der forstod sproget og virkelig kunne læse de gamle fortællinger.

Mit digt Anersaat (Ånder) handler om det: at vi stadig kan bruge noget af forfædrenes viden og visdom i dag. Kraften af forfædrenes værdier er der stadigvæk. Vi skal bare tage det og bruge det på vores egen måde. Hvis man husker på det, man er kommet af, så ser man, at man også kan være anerkendt med udgangspunkt i sit eget. Efter at have været i Canada og Alaska har jeg set Grønland lidt udefra. I Grønland hænger man ulu’erne [kvin-deknivene] på væggen – de er blevet sådan lidt ”hellige” ting. Ovre i Canada bruger man dem stadigvæk. Jeg har også lært at sy amaat [kvindepels, hvor man bærer barnet på ryg-gen] – men i Grønland kigger alle folk, hvis man har amaat på. Selv om det er praktisk og behageligt. Det er blevet fremmed for os, selv om det har været vores. Noget af det gamle kunne man godt tage op, også for at føle sam-menhæng. Når man selv bruger de ting, kom-mer man til at føle sig nærmere på forfædrene, hvordan de har tænkt, hvordan de har syet – så bliver man imponeret over dem og deres

evner. Hvis jeg ikke selv havde prøvet de ting, ville jeg ikke have tænkt på den måde.

Hvis vi skal være tættere på hinanden, skal vi kunne forstå hinandens værdier. Det kan vi unge forstå, hvis vi vender os til de værdier, som forbandt vores forfædres iden-titeter: grønlændernes og de øvrige inuits. Vi skal bort fra det koloniale mindreværd.

Egentlig fornemmede jeg, at det med kolonitiden var noget, man havde lagt bag sig i Grønland. Det var meget nedtonet under den første rege-ring under Selvstyret i hvert fald. Da så man fremad og talte om at være borger i Grønland og om at formulere en grønlandsk grundlov – snarere end om det med den etniske modsæt-ning mellem grønlandsk og dansk. Men nu med den nye regering efter valget i marts er fortiden kommet på tale igen. En forsoningsproces om-kring kolonitiden er skrevet ind i den nye koali-tionsaftale. Faktisk har dine digte jo hele tiden kredset omkring kolonitid og magtforhold. Kan man se dine digte som udtryk for sådan en slags forsoningsarbejde? Ja, det er en helt personlig forsoning for mig, og forhåbentlig for mine læsere – at benytte digtningen som et rum for det. Selve det at af-prøve sproget og vise hvad det kan, det er jo en form for politisk budskab. Det at man eventu-elt ”kun” snakker grønlandsk, det er ikke ens-betydende med, at man har mindre at sige! Det er også det, jeg prøver at udtrykke med mine digte. Som i et af digtene, hvor jeg siger noget med: ”Hvis du tror, at jeg snakker grønlandsk, fordi jeg er uvidende om det danske sprog – så tager du grundigt fejl!” Mine digte er en forso-ning – men de er også en form for oprør! --Samtalen sluttede med spørgsmål fra salen og en debat om, hvorvidt grønlandsk littera-tur måske med fordel kunne flytte ud af det trykte medium og ind i de elektroniske me-dier. Til næste år fejrer Grønland 100 året for den første grønlandske roman – det skulle måske markeres med en ny type roman, skrevet direkte for iPad eller smart phone, konkluderede Katti Frederiksen.



Ileqqutoqqat

Ileqqutoqqat atorunnaareerputsunniutiginiagaat tusaaneqarunnaareerputallanngortitsiniutaat kimeerussimalerput.

Naartorinata qitornarisuusaaramisigutilisimanerujuaannarnerusorisimallutiktikkuagamininngui qangattartarlutik.

Ittoq piniartorsuaqnannumik qununngitsoqnunasisup taqitseqaa.

Silarsuaanit peeqaa.Silarsuarminut isertitsiviliuuppaa,inuunermut pillakkatut.

Tarrarsortippaa.Kiinnani ilisarinngilaa,atinilu taavaa,nipiniluunniit tusaanngilaa.

Kiisa toquvoq...

Qitornai kingornussisuupputTunngavissaqanngitsut,isigisatik malippaat.

Kinaaneq apeqquserneqarpoq.Nunasiaatajunnaarsaalerput,uffa nunasiaataagatik.

Traditioner(Ileqqutoqqat)

Traditionerne er gået af modeIngen lytter længere til deres sag deres lære har mistet sin brod

vi er blevet deres pseudo-afkom skønt de altid troede de indeholdt den højeste visdom alt hvad de pegede på gik i luften

Høvdingen den store jæger som aldrig undveg isbjørnene er nu kolonimagtens undersåt

Han fjernede ham fra sit territorium og indhegnede ham i sit dominionsom fange for livet

Han viste ham sit spejlbillede men han genkendte ikke ansigtet,han sagde sit navn,men han kunne ikke høre stemmen.

Han overgav sig til døden…

Hans efterkommere er arvinger Uden noget fundamentder svarer til det de ser.

Der blev sat spørgsmålstegn ved identiteten De begyndte at ryste kolonialismen af sig Selvom de ikke er nogen koloni. (Oversat til dansk af Cindy Lynn Brown).



katti frederiksen, 2013. (foto: Minik Busk Langkjær).



Utoqqalisoq

Kiserliorneruna nipaatsoq.Kuuttut qerisutut nikissinnaanngitsoq.Eqqarsaatit kisiisa aqutsilerlutikiliuutsit unillutik.

Kiserliorneruna oqajuitsoq.Seqernup nillortuusineratut pissusilik.Timip eqqarsaatillu pilersut tarneq tiguarpaguuninngalissapput soorlu tamarmik takusaqassanngitsut.

Aali una aqqusinermi nipaalluni ingerlasoqnaak kiserliorneranngitsoq.Pisukkami inuit saneqquagaannitamaasa qutsappai naammagittaalliuutissaqannginnami.

Perorami ataqqisaasut utoqqaatutoqqaligami malugisaanani.Suliffimmi imeramimaanna qeqarpoq aqqusinermisoorlu sumik tunniussisimanngitsoq.Nakkuttarpaat inoqataasasoorluli misigissuseqanngitsoq.

Nunani asaqisani tullaaraa.Uummat ilumini tillertoq tusaajuarpaa.Timilu pinniillisoq malugiuarpaa.Sussali taanna qallikkut kisimi takussaasoqunali pingaarpoq ilumini ilumuussuseq pigisani.

Naak suuteqarani erligisaqarpoqtaanna qamani pigisani.Inuunerminimi tunineqarsimagamitassa erlinnartuutit maanna uummassutai,ullullu tamaasa makinnissaminut nukittussutai.

Maanna inuusuttut qeqartut ungataanniit isiginnaarpaikalaallisuulersorsimasut qallunaatut oqaluppalupput.Assilisereeramik biilerlutik ingerlakaapput.

Namminermi taakkununnga akuunngilaqnaammagittaalliunngilarli.

Illoqarfiup qeqqanut ingerlaqqippoq.Utaqqinissaqanngilarmi.Eqqissivilluni pisuppoq allornini tamaasa malugalugitqujasarluni suli maanna inuugami.Illoqarfiulli qeqqani illorsuit akornannut pigami unippoq,nalulerpaa sumunnassalluni.Aali nuna tummisani perorfini,kiisa maanna nalulerpaa sumiilluni.

At blive gammel (Utoqqalisoq)

Ensomhed er stilleUbevægelig som en frosset flodDer kun regeres af tanker Hvor al handling er gået i stå

Ensomhed er ordløs Som den tilsyneladende svalende sol Når kroppen og pludselige tanker overtager sjælenDe står stille som om de ikke har opdaget noget

Og dette menneske går stille på gaden Påstår han ikke er ensomFolk går forbi hamOg han er taknemmelig på deres vegne, han har ingen grund til at klage

Han voksende op da de ældre blev respekteret Da han blev gammel, var der ingen der bemærkede hamHan drak på arbejde Og nu står han på gaden Som om han aldrig havde bidraget med nogetFolk glor på ham Som var han følelsestom



Han går på overfladen af sit elskede landOg lytter til sine hjerteslag indenihan bliver ofte mindet om kroppens forfaldmen det ydre er ligegyldigt det der tæller er sandheden indeni

Selvom han er fattig ejer han en skat som han bærer indeni en gave givet ham for livet en skat der holder ham i livegiver ham grund til at se hver ny dag i øjnene

Og nu betragter han de unge på afstandKlædt i deres nationaldragter taler de danskDa de er blevet fotograferet tager de af sted i deres bilerHan hører ikke til i blandt dem Men det gør ham ikke noget

Han begynder at gå ind mod centrumsiden der ikke er nogen til at ledsage ham går han i roligt tempo og tager forsigtigt et skridt ad gangentaknemmelig over at være i live.Da han når ind i centrum standser han,Han er desorienteret og ved ikke hvor han skal gå henMidt i den by, hvor han er født og opvokset,ved han ikke engang, hvor han er.

(Oversat til dansk af Cindy Lynn Brown).

Anersaat

Ilaluarisakka ilaarpakkaataqqisakka alarpakkaupperisatoqaralu uterfigivara.

Toornannut qinusalerpungasapaatikkut qilaatersoriartarlungauaajeernikkut anersaartortalerpungainngernikkullu oqaluttalerpunga.Taamaalermallu ilerritpississaarfigiartortalerpakkasiuaamma anersaavi itersarlugit.

Sunaaffali sininngitsut....

Qaaqqunerarunik utissallutikuternissaminnut piareersartut.

Ånder(Anersaat)

Jeg imiterer det jeg afskyrjeg bøjer det jeg respekterer og vender tilbage til min gamle religion.

Jeg begynder at bede til mine hjælpeånder og tager ud og trommedanser om søndagen jeg begynder at ånde gennem maskedansen og begynder at tale gennem messen.Jeg besøger gravene og danser på demfor at vække mine forfædres ånder.

Blot for at indse at de ikke sover...

De har forberedt sig på engang at blive stævnet.

(Oversat til dansk af Cindy Lynn Brown).

Documents

TG_04_2013